Søgeresultater: 31

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer.

Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

Et vaskeægte trekantsdrama udspiller sig i denne klassiker af en roman, som vender vrangen ud på det tilsyneladende lykkelige ægteskab mellem Dina og Johan. Da Dinas bedste veninde Susanne viser sig at være ude efter Johan, kan han ikke stå imod hendes erotiske tiltrækning. Johan falder i kløerne på veninden og starter en dobbelttilværelse med et spind af løgne og bedrag. Dina står til gengæld rystet i sin grundvold og sit godmodige sind tilbage og må håndtere sit tidligere så lykkelige ægteskabs forfald. Ligesom den tidligere roman Familien Storm læses Den erotiske hamster ofte som en nøgleroman, der mest af alt beskriver Thit Jensens eget forhold til ægtemanden Gustav Fenger, som hun blev skilt fra i 1918. Romanen er Thit Jensens spydige afregning med eks-manden. Den er skrevet med en uforlignelig kraft i ordene, som drypper af forsmåelse og foragt, og så er den et ærligt billede af kærlighedens bagside.

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Det banker inde fra kældermuren i den ældgamle ridderborg i den ene novelle, og i en anden viser det ellers stendøde lig tegn på liv! Gennem samlingens fire noveller fortæller Thit Jensen om mystiske og overnaturlige fænomener som disse, og de utroligt stemningsfulde fortællinger bærer præg af uhygge og dødens væsen. Thit Jensen var gennem hele sit liv dybt optaget af spiritualitet og spiritisme. En interesse som skinner kraftigt igennem samlingens fortællinger.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Thit Jensens sidste roman fra 1954 fortæller om den historiske figur Thyra Danebod, som gifter sig med Gorm den Gamle. Baggrunden for kærlighedshistorien er den historiske fortælling om, hvordan Danmark bliver til ét samlet rige midt under vikingetidens dyst mellem hedenskaben og kristendommen. Men ikke mindst er det historien om netop den unge dronning Thyra, der bliver en velrespekteret kvindelig krigshelt – en sand valkyrie!

En, på Thit Jensens egen tid, kontroversiel oversættelse og bearbejdning af en bog skrevet af den amerikanske præventionsforkæmper Margaret Sanger. Thit Jensen viser sit store engagement i kvindesagen, når hun med denne oversættelse kæmper for kvindens ret til prævention og dermed det ‘frivillige moderskab‘. Især forordet til Sangers tekst giver blik for, hvordan kampen for prævention ikke blot var en kvindekamp. Set i lyset af de bekymringer om overbefolkning, social elendighed og økonomisk velfærd som fremlægges i bogen, var det nemlig ligeså meget en kamp for at redde samfundet ved hjælp af kvindens frie valg. Thit Jensen står til stadighed som en af Danmarks store kvindeforkæmpere, hvilket ikke mindst skyldes forfatterens mod til at skrive og oversætte bøger som denne.

Bogen er skrevet I og med samtidens sprog og retskrivning.

Nogle af livets helt store spørgsmål kommer til at blive diskuteret, da den unge og gode pige Karla får job som ung pige i huset hos præsten Askanius. Især runger et eksistentielt spørgsmål om, hvorvidt det at tro er vigtigere end det at gøre det gode. Kristine holder på de gode gerninger, og da præsten prøver at forføre hende, må hun indse, at hun nok har ret – troen er ikke altid nok for at være et godt menneske. Karlas tilstedeværelse i præstens hus kommer samtidig til at få store konsekvenser for den gudfrygtige Askanius!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Da den gode, men vage Prins Nilaus bliver gift med den unge og utroligt smukke prinsesse Lucilla, viser det sig hurtigt svært for den unge prins rigtigt at komme ind til sin hustru. Hun er mindst lige så sky, som hun er smuk, og Nilaus er ikke en handlingens mand. Samtidig bliver forholdet yderligere kompliceret, da den adrætte og handlekraftige Paris dukker op på Sjørringborgen, hvor de bor. Han finder hurtigt et godt øje til den skønne Lucilla og bliver dermed Nilaus tætte rival - et trekantsdrama er under opsejling mellem den udfarende Paris og den langt mere tilbageholdende Nilaus!

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.
Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Med denne roman skildrer Thit Jensen især sin samtids ideer om ægteskabet og kvindens vilkår, når hun fortæller om den unge kvinde Elisabeth, som må gifte sig, da hun bliver gravid. På grund af samfundets underliggende normer og Elisabeths egne ideer om, hvad man bør gøre i den situation, tvinges hun således til at stifte familie og passe ind i den kvinderolle, som moderskabet forlanger af hende. Det er en gribende kvindeskæbne fra starten af det 20. århundrede, som Thit Jensen lader springe ud af romanens sider!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.