Søgeresultater: 54

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Norne-Gæst er tredje, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbrragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Stenaldermyten Norne-Gæst udkom første gang i 1919 og handler om drengen Gæst, som er født på en boplads på Sjællands vestkyst.

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra.

Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp.

New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand.

De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Johannes V. Jensen udsendte i alt tre novellesamlinger i serien 'Eksotiske Noveller'. Olivia Marianne fra 1915 er tredje samling.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form. I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1908-1912.

„Folkeslagene i Østen“ giver i de store Hovedlinjer en Oversigt over Befolkningsforholdene i Østasien, hvor Kampen om Herredømmet over Stillehavet endnu venter sin Afgørelse. Foruden etnografiske Træk indeholder Skildringen en Orientering over de asiatiske Folkeslags Oprindelse og deres Slægtskabsforhold til den europæiske Verden, paa Grundlag af personlige Indtryk fra Rejser i Østen og Oplysninger hentet fra den nyeste antropologiske Litteratur.

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra.

Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp.

New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand.

De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Pisangen udgør femte Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Under Beskrivelsen af en Rejse rundt om Asien og til Amerika samler Johannes V. Jensen i denne Bog Indtryk fra hele den civiliserede og halvciviliserede Verden og anlægger et Grundsyn paa Tiden, som den var umiddelbart før Verdenskrigen, og som den siden er vendt tilbage til. Alle de Problemer, som har rejst sig efter Krigen, findes i Kim i Bogen. Den bæres af en kritisk Metode, der opsøger Tingene og Menneskene selv, samtidig med at der anstilles Betragtninger derover. Den indeholder bl. a. en Betragtning over Religionens Genesis, som siden er ført videre, og som er mere aktuel nu, end da Bogen blev skrevet.

En genudgivelse af udgaven fra 1948, hvor Johannes V. Jensens fem digtsamlinger, Digte (1906), Aarstiderne (1923), Verdens Lys (1926), Den jydske Blæst (1931) og Paaskebadet (1937) er suppleret med digte fra Aarets Højtider (1925). "Nye læsere skal absolut begynde her. Og har den dannede læser glemt, hvordan den moderne verden bliver intoneret, er Johannes V. Jensens digte sagen." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten.