Søgeresultater: 5

Året 1492 markerede et vendepunkt i europæisk historie: Kun to dage inde i det herrens år overdrog emiren af Granada det sidste muslimske fyrstendømme i Vesteuropa til Spaniens kongepar, Ferdinand og Isabella, og godt ti måneder senere ankom Christoffer Columbus til Bahamas uden at gøre sig klart, at han dermed havde påbegyndt udforskningen af to helt ukendte kontinenter. Et nyt kristent Europa og en hel ny verden var med ét kommet på tegnebrættet, og Europas historie blev i de følgende århundreder præget af opdagelsesrejser, kolonier og imperiale ambitioner. - En ny verdensorden var indstiftet, og i kølvandet fulgte konfrontationer mellem forskellige kulturer og levemåder, der måtte udtrykkes i datidens fortællinger. Europæisk litteratur 1500-1800. Verden udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' Don Quixote, Shakespeares The Tempest og Voltaires Candide undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten. Europæisk litteratur 1500-1800. Verden er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

Terje Vigen er et episk dikt, skrevet av Henrik Ibsen i 1861. Det ble utgitt i hans bok Digte fra 1871. Diktet ble senere utgitt separat med illustrasjoner av Christian Krohg. Diktet bygger på fortellinger fra sørlandskysten under napoleonskrigen og kornblokaden 1808–1811. På denne tida var Danmark-Norge i krig med blant andre England, som hadde innført handelsblokader og dermed kuttet all kontakt mellom Norge og Danmark. Dette medførte hungersnød i Norge. Diktets hovedperson ble tatt av et britisk marinefartøy og sendt i krigsfangenskap i Storbritannia, den såkalte «prisonen». I tidligere generasjoner gikk det sport i å kunne gjengi utenat så mye som mulig av diktet. Bakgrunnen for dette er at diktet inngikk i folkeskolens grunnpensum, og at det var påkrevd at alle barn skulle kjenne det. Diktet er regnet som sentralt i den nasjonale grunnfortellingen. Det er et av Norges mest berømte dikt og er høyt verdsatt, kanskje særlig i Grimstad-traktene hvor handlingen foregår. (Wikipedia)

Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller med hvem hun deltog i langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru m.m. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 blev gift med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring. Arbejdet var ikke let for hende. Hun blev ind imellem dybt usikker og bange og efter flere nervøse sammenbrud måtte hun lade sig indlægge på Kommunehospitalets 6. afdeling, hvorfra hun senere overflyttedes til Sankt Hans Hospital.

Romanen Professor Hieronimus bygger på Amalie Skrams eget ophold på Kommunehospitalet. Hovedpersonen er maleren Else Kant. Titelfiguren er et indirekte portræt af psykiateren Knud Pontoppidan, som var overlæge på 6. afdeling og docent ved universitetet. Bogen er ét langt opgør med behandlingssystemet, med lægens absolutte autoritet og hospitalet som en gennempatriarkalsk institution. Som kvinde og „sindsyg" er Else Kant dobbelt undertrykt. En undertrykkelse som hun deler med både medpatienter og sygeplejersker. Romanen, der er et optryk efter originaludgaven fra 1895, udsendes samtidig med På Sct. Jørgen, som beskriver Amalie Skrams ophold på Sankt Hans Hospital.

Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller, som hun fødte to drenge. Familien deltog i alle kaptajnens langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru og Sortehavet. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 giftede sig med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring.

Constance Ring bygger på selvbiografisk stof. Bogen er én lang kritik af den borgerlige pigeopdragelse og det borgerlige ægteskab, som gør kvinden til offer. Erotisk brutalitet og undertrykkelse er gængs og anerkendt norm og oprøret mod overmagten fører i Constance Rings tilfælde - som for så mange andre af tidens hustruer - til livslang frigiditet.

Romanen er et optryk efter originaludgaven fra 1885.

Forraadt udkom i 1892 og er en ægteskabsroman om de ulige seksualitetsnormer, der gjaldt for henholdsvis mænd og kvinder på den tid. Bogen kan ses som Amalie Skrams indspark i sædelighedsfejden, der var et af det moderne gennembruds mest markante udtryk.