Søgeresultater: 34

Forstaa mig: Jeg er ikke den, I tror.
De smukke Eftermiddagsskygger gror.
Jeg er Poeten Cinna. Bange ser
jeg kendte Skygger gro og blive mer.

Med Cinna og andre digte fra 1959 var det ved at være slut med de lyse og lette digte i Frank Jægers forfatterskab.

Stum lå i strandens tørke jeg
begravet.
Een tog mig op og lagde mig i
havet.

Jeg, som lå længe målløs hen i
sandet,
jeg synger nu som goplen gennem
vandet.

Alt kan jeg tale til, og alting
taler.
Med mørke stemmer messer dybets
hvaler.

Så vandrer over mig en færges
skygge.
Se under mig som sølvtøj silde-
rygge.

Alt kan jeg råbe til i sprog og
tunger,
jeg, som har gællemund og stærke
lunger.

Jeg, som på stranden led den stummes
kvaler,
jeg hænger nu på vragets mast og
galer.

Havkarlens Sange udkom første gang i 1956.

Forfatterens frit opfundne og fabulerende "erindringer" fra munter 5-årig til falleret, ung teolog. "Charmen, livslysten, fortælleglæden var dengang uden sidestykke." - Berlingske Tidende.

Frank Jægers "Hvilket postbud - en due" fra 1959 er et radiohørespil.

Frank Jægers radiospil Pastorale udkom første gang i 1964.
 

"Provinser" består af syv fortællinger fra den danske provins: "Grønne Fingre, graa af Jord", "Arrangøren", "Moffer med Kikkert", "Manden, som ikke turde fryse", "Hunni", "Kone paa Karussel", "Den Spedalske i Skælskør".

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“

– Carl Johan Elmquist

„Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“

– Frederik Nielsen

Med „Hverdagshistorier“ fra 1951 har Frank Jæger skabt sig et univers, som er hans eget, og hvor han er suveræn. Hjemstedet er det landlige Nordsjælland mellem isefjord og Øresund, og selv om han begynder i Farum, hovedstaden i hans poetiske kongerige, ender han som regel i visionære og groteske fantasier. Blottet for rationalisme skildrer han en tidløs eventyrverden, hvor trolde og hekse, engle og vandhoveder, enhjørninge og digtere optræder side om side med tilsyneladende virkelighedstro personer i skikkelse af skovhuggeren fra Ganløse, postbæreren i Farum, snedkeren i Bastrup, de kongelige på Frederiksborg og mejeristen på Krogvadsdal.

Frank Jægers nye bog indeholder tre mindre stykker og to større. De små er en slags skitsemæssige noveller, de store kunne man kalde mini-romaner. Alle fem bidrag er værdifulde, skrevet i hans gode, levende og personlige sprog, gennemglimtede af hans originale billeder og funderede i hans herlige evne til ligesom at bemægtige sig mennesker, natur og ting og leve i og med dem. Der er noget væsentligt ved alt, hvad hun skriver, en ofte boblende livsglæde, til andre tider en intens, hjertegribende smerte … Jo, man glædes uden afladelse, når man læser denne forårsbog.

Jeg siger til ulvene
i mit hjerte.
Det er jagttid,
hvor er I henne?

Jeg råber til duerne
bag min pande:
Flyv op
fra jeres pinde.

Nymånen skærer
igennem min sjæl.
Jeg kan ikke
begynde igen.

Digtsamlingen Tyren udkom første gang i 1953.

Udsigt til Kronborg. Essays og noveller. Udkom første gang på Gyldendal i 1976.

Frank Jæger lader i sin sene prosa, blandt andet Danskere (1966), Døden i Skoven (1970) og Provinser (1972) en mørkere skepsis over for livet vinde frem. Her handler det ikke mindst om kunstnerens isolation og krise — fortvivlelsen, selvbedraget — skildret med så stor styrke, at selvopgøret dog rummer en kunstnerisk selvbekræftelse.