Søgeresultater: 26

Forstaa mig: Jeg er ikke den, I tror.
De smukke Eftermiddagsskygger gror.
Jeg er Poeten Cinna. Bange ser
jeg kendte Skygger gro og blive mer.

Med Cinna og andre digte fra 1959 var det ved at være slut med de lyse og lette digte i Frank Jægers forfatterskab.

Stum lå i strandens tørke jeg
begravet.
Een tog mig op og lagde mig i
havet.

Jeg, som lå længe målløs hen i
sandet,
jeg synger nu som goplen gennem
vandet.

Alt kan jeg tale til, og alting
taler.
Med mørke stemmer messer dybets
hvaler.

Så vandrer over mig en færges
skygge.
Se under mig som sølvtøj silde-
rygge.

Alt kan jeg råbe til i sprog og
tunger,
jeg, som har gællemund og stærke
lunger.

Jeg, som på stranden led den stummes
kvaler,
jeg hænger nu på vragets mast og
galer.

Havkarlens Sange udkom første gang i 1956.

Forfatterens frit opfundne og fabulerende "erindringer" fra munter 5-årig til falleret, ung teolog. "Charmen, livslysten, fortælleglæden var dengang uden sidestykke." - Berlingske Tidende.

Frank Jægers radiospil Pastorale udkom første gang i 1964.
 

"Provinser" består af syv fortællinger fra den danske provins: "Grønne Fingre, graa af Jord", "Arrangøren", "Moffer med Kikkert", "Manden, som ikke turde fryse", "Hunni", "Kone paa Karussel", "Den Spedalske i Skælskør".

Med „Hverdagshistorier“ fra 1951 har Frank Jæger skabt sig et univers, som er hans eget, og hvor han er suveræn. Hjemstedet er det landlige Nordsjælland mellem isefjord og Øresund, og selv om han begynder i Farum, hovedstaden i hans poetiske kongerige, ender han som regel i visionære og groteske fantasier. Blottet for rationalisme skildrer han en tidløs eventyrverden, hvor trolde og hekse, engle og vandhoveder, enhjørninge og digtere optræder side om side med tilsyneladende virkelighedstro personer i skikkelse af skovhuggeren fra Ganløse, postbæreren i Farum, snedkeren i Bastrup, de kongelige på Frederiksborg og mejeristen på Krogvadsdal.

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“

– Carl Johan Elmquist

„Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“

– Frederik Nielsen

Jeg siger til ulvene
i mit hjerte.
Det er jagttid,
hvor er I henne?

Jeg råber til duerne
bag min pande:
Flyv op
fra jeres pinde.

Nymånen skærer
igennem min sjæl.
Jeg kan ikke
begynde igen.

Digtsamlingen Tyren udkom første gang i 1953.

Udsigt til Kronborg. Essays og noveller. Udkom første gang på Gyldendal i 1976.

„Frank Jæger har sit helt personlige greb om essaygenren … Poeten i ham giver hans tanker en sproglig kolorit, som må henrykke den modtagelige læser, og dertil kommer glæden over at finde ham selv som solen i sit solsystem.“

– Carl Johan Elmquist

„Jæger har altid haft talent for at mætte ordene med virkelighed. Han gentager f. eks. her på prosa den kunst, han før har bedrevet i poesi: at føre brænde frem på bogens blade med både klang af tør hårdhed og duft af skov og stue.“

– Frederik Nielsen

Frank Jægers radiospil Pelsen udkom første gang i 1964.

Døden i Skoven består af en stor og to mindre fortællinger.

I titelhistorien er den midaldrende skuespiller Cornelius blevet sat på porten derhjemme, fordi hans bedre halvdel fortørnes over hans erotiske sidespring – som sandt at sige ikke skyldes voldsomme lidenskaber, men snarere sløv vane. Hjælpeløs og småforsuttet bliver han af en energisk sagfører-ven sendt på „rekreation“ til et fynsk skovløberhus, hvor han må affinde sig med den påtvungne ensomhed – en helt ny fornemmelse.

Tulte er en fantastisk og vanvittig „hverdagshistorie“, og den længere fortælling Sidste Sommer handler om et meget ungt menneskes ferie i en sommerpension i Nordsjælland og de fristelser han tappert bukker under for i form af spiritus og kvinder.