Søgeresultater: 103

Erik Pouplier og hans kone var på pletten med blomster og champagne, da miraklet skete en solskinsdag i maj, og straks fik de nybagte bedsteforældre en væsentlig rolle i barnebarnets liv. Den lille skulle jo passes, når hans mor var optaget af sit arbejde, og snart kom han selv på besøg med sin bamse. Senere var han også med på sommerferie i udlandet.



I dag er Nicolas ved at vokse resten af familien over hovedet og har egne meninger om film, musik og tøj. Men kontakten til mormor og morfar fortsætter, for uanset hvor store og selvstændige børn bliver, har de altid brug for bedsteforældre: Hvor skal de ellers henvende sig, når alt andet svigter?

Den 14-årige Nikolaj forlader sin mor og sin landsby for at gå i tjeneste i sin onkels købmandsgård i Nyborg. Købmandslærlingen Jensen får til opgave at oplære den unge dreng, men han er uvenlig og stridbar og slår drengen. Men gårdkarlen Chresten og købmandslærlingen Poul Mørch tager ham under deres vinger, og pludselig ser tilværelsen langt lysere ud for Nikolaj. Livet på købmandsgården er spændende, og Nikolaj lærer mange nye mennesker at kende. Dog bekymrer han sig om sin nye ven, Poul. Poul er nyligt vendt hjem fra Amerika, og det er tydeligt, at han er blevet forelsket i Dine Madsens datter, den kønne Johanne. Men noget trykker vennen, og Nikolaj gør sit bedste for at hjælpe de to på vej. Selv fascineres han af pigen Petra, men hun er noget lunefuld, og Nikolaj ved snart hverken op eller ned.



Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling, og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst. "Indenfor voldene" er første bind i serien om købmanden Nikolaj. Læs også fortsættelsen "Under byens tage", og følg med i Nikolajs kamp for at blive en anderkendt forfatter i de selvstændige fortsættelser "Frodige dage" og "Fare fare krigsmand". Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling, og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst. "Indenfor voldene" er første bind i serien om købmanden Nikolaj. Læs også fortsættelsen "Under byens tage", og følg med i Nikolajs kamp for at blive en anderkendt forfatter i de selvstændige fortsættelser "Frodige dage" og "Fare fare krigsmand". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Dagen og vejen er første bind i John Nehms fortælling om storbonden Mads Klausen i den nordsjællandske flække Øhlstrup i mellemkrigstiden. I denne historie møder vi den seksårige Karl, hvis familie er nødsaget til at sende ham til Mads Klausens gård for at tjene. Gennem Karl møder vi byen og landets forskellige eksistenser i den brydningstid, Danmark undergik efter slutningen af Første verdenskrig i 1918, hvor romanen foregår. Lidt efter lidt skiftes fokus til Mads Klausen og hans forfald til drukkenskab efter en hård skilsmisse, og de sociale og klassemæssige skel, der stadig herskede på landet, træder frem.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

"Romanen blinker med grelle, kulørte effekter, men glemmer ikke humoren og følsomheden. Den er stor, saftig og underholdende… Den placerer sig straks som en af årets store danske romaner…" – Bent Mohn, Politiken

"…at læse John Nehms Dagen og vejen er en god måde at blive mindet om, at foregangslandet bestemt ikke kun er skabt af fremsynede politikere og humanistisk tænkende intellektuelle. Det er også skabt af folk, der har været parate til at knytte næverne, når det har været nødvendigt." – Bent Viin Nielsen, Information

Igennem samtaler og breve mellem Tine Bryld og 20-årige Nanna får vi indblik i en forfærdende historie om incest. En bog om kærlighed, afsky og om at komme videre. Indfølende og nærgående spørgsmål fører os dybt ned i temaer som godt og ondt, skyld og konsekvenser.

Sidste gang Jorden blev angrebet af de insektlignende væsner 'summerne' var det med voldsomme ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge. Nu står menneskene over for endnu et angreb, og det frygtes, at dette tredje angreb vil gøre det helt af med menneskeheden. Derfor forsøger man ved genetiske eksperimenter at udvikle et militært geni, der kan skabe en strategi til at besejre summerne. Andrew "Ender" Wiggin er kun seks år gammel, da han bliver udpeget som dette geni, der måske er den menneskelige races eneste håb. Sammen med andre udvalgte højtbegavede børn kommer Ender i træning på Kampskolen, der svæver i kredsløb om jorden. Her udsættes han for en træning, der er så intens både fysisk og psykisk, at mange af børnene bryder sammen.

Voksne kan ikke sige ja til alt hvad børnene vil men de kan anerkende børns og unges ret til at ville og til at sige nej. Og det gør stadig flere. Samtidig lyder det fra fagfolk fra myndigheder og i medierne: Stil krav sæt grænser vær konsekvent. Pligt krav faste rammer er vejen frem. Flere og flere siger dog farvel til lydighedskulturen - både i familien børnehaven skolen og klubben.

Hvorfor gør børn ikke bare hvad der bliver sagt er fleksible samarbejdsvillige omstillingsparate. Hvorfor siger de nej? Og hvordan ser den skole den vuggestue det gymnasium den familie ud hvor der er plads til børnenes og de unges nej?

Det giver Erik Sigsgaard sit bud på denne bog. Om børn og unges nej farvel til lydighedskulturen præsenterer og diskuterer indsamlede fragmenter af børns liv med hinanden og med deres voksne helt fra fødslen og til ungdommen. Den er skrevet til de voksne der ønsker at leve i demokratisk samvær med børn og unge både i familien og institutionen og som søger mødet frem for konfrontationen. Fordi møde er bedre end konfrontation. Fordi hvis man lytter så bliver man hørt. Og hvis man viser respekt så får man respekt.

I denne gribende bog tager sexolog og psykiater Birgit Dagmar Johansen hånd om et tabubelagt men desværre meget relevant emne. Incest forårsager ikke blot en hård barndom; også som voksne oplever mange incestofre katastrofale konsekvenser. Birgit Dagmar Johansen ser ikke kun på, hvad man kan gøre for ofrene, hvilke følelser overgrebene vækker i børnene, og hvordan man kan behandle krænkeren. Hun diskuterer også, hvordan forældre, pædagoger, naboer og andre familiemedlemmer kan gribe ind, inden incestforholdet overhovedet opstår, så man forhindrer, at en familie deles op i ofre og gerningsmænd. Birgit Dagmar Johansen Skov (1942-2017) var uddannet speciallæge i psykiatri og arbejdede som sexolog, parterapeut og familieterapeut. Gennem tiden delte hun generøst ud af sin viden om sex og parforhold i brevkasser i blandt andet Helse og Alt for damerne. Herudover skrev Birgit Dagmar Johansen skov en række bøger om vidt forskellige seksuelle emner, både om de positive og de negative sider af seksualitet og den menneskelige eksistens.

At være særligt sensitiv kan give børn ekstra udfordringer. Men med den rette viden hos forældre, lærere, pædagoger og andre voksne i barnets hverdag kan disse udfordringer sagtens takles. Bogen har masser af gode råd og erfaringer om søvn, mad, venskaber, søskende, nedsmeltninger, højtider og meget meget mere. En guide til en bedre hverdag At være særligt sensitiv kan give de pågældende børn ekstra udfordringer på en række områder. Især i en hektisk, tætpakket hverdag med mange aktiviteter og måske en del uro i børnehave eller skole. Men med den rette viden hos forældre, lærere, pædagoger og andre voksne i barnets hverdag kan disse udfordringer sagtens tackles. Anne-Mette Sohn Jensen har skrevet den bog, hun selv syntes manglede: Nemlig en bog om at være forælder til et sensitivt barn med udgangspunkt i hverdagen, som den ser ud for de fleste børnefamilier. Forfatteren ved, hvad hun taler om: Hun er mor til to særligt sensitive børn og kandidat i pædagogisk psykologi med speciale i særlig sensitivitet. Hendes tilgang er både teoretisk og helt nede på jorden i hverdagsperspektiv.

Mogens Blom fortæller om sin barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

Mogens Blom, født 1956 i Lyngby, forfatter og kandidat i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Debuterede som 27-årig med spændingsromanen Dræbt af en vildfaren kugle og året efter kom Aftenholdet. I 2009 udgav han thrilleren Naboerne fra Bagdad, i 2014 Gidsel i Amman og i 2016 Arven fra Basra.

"Min Usynlige Søn" er en bog om at leve med sine døde. De går nemlig ikke væk. Som den nyeste sorgforskning viser, er sorg med os resten af livet. Bogen beskriver Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen, efter at han mistede sin syvårige søn Sebastian. Men den er samtidig fyldt med research og interviews med eksperter og andre, som breder perspektivet ud. Sorg er ikke noget, vi skal kureres for, skriver Esben Kjær - sorg er en kæmpe kraft, en livslang transformation af, hvem vi er som mennesker. Bogen hjælper med at svare på det måske vigtigste spørgsmål for nuværende og kommende efterladte: "Hvem vil jeg være, når sorgen rammer mig?" For det gør den.

Esben Kjær er forfatter og journalist, han er gift og far til tre børn – to på jorden og ét i himmelen.