Søgeresultater: 173

Året er nu 1923, og Rennys yngre halvbror Eden længes efter at komme væk fra hjemmet. Han drømmer om at besøge Europa og følge i de store digteres fodspor, men både Renny og Adeline modsætter sig hans planer. Tante Augustas unge veninde, den livlige, men fjollede Dilly Warkworth, ankommer til Jalna og kaster straks begærlige blikke efter Renny. En spirende forelskelse blomstrer op mellem Piers og Pheasant, der har leget sammen, siden de var børn, men Megs modstand mod sin ungdomskærligheds uægte datter forhindrer Piers i at erklære sine følelser. Eden, frustreret og ulykkelig over familiens beslutning, møder en overbevisende forretningsmand, hvis forretningseventyr lover store, økonomiske mirakler for den naive, unge mand. Én for én lykkes det Eden at overtale familien Whiteoaks at skille sig af med deres opsparing, og selv gamle Adeline lokkes med på historien. Nu er det op til Renny at redde familieformuen – for selve Jalna er på spil…

Mazo de la Roche (1879-1961) er canadisk forfatter. Hun fik sin første historie offentliggjort i 1902 i Munsey’s Magazine, men begyndte ikke for alvor at skrive, før hendes far døde. Hendes kommercielle gennembrud kom med romanen Jalna fra 1927, der vandt hovedpræmien på 10.000 dollars i det amerikanske magasin Atlantic Monthly. Efterfølgende blev det til 16 romaner i den romantiske familiekrønike om Whiteoak-familen. Jalna-serien har solgt over 11 millioner eksemplarer verden over og er oversat til ni sprog.

Godsejer Wilhelm Stone, der ejer det gamle gods Elleholm, har en svaghed for spil og smukke kvinder, så da den skønne Gerda Hein kommer ind i hans liv, går der ikke lang tid, før han har sat både ægteskab og venner over styr. Ved list får Gerda vendt den gamle mand mod hans søn, Niels Stone, som bliver gjort arveløs og må rejse til Australien. Da den unge Niels vender hjem ved faderens død, finder han ud af at Gerda, sammen med Sagfører Hemme og dennes søn, Claus, har franarret ham hans fædrene arv. Det eneste, han arver fra sin far, er den sorte hingst Ibrahim. Ved gode venners hjælp lykkes det Niels at træne hingsten til det store amatørløb, hvor præmien er et sølvskrin, der gemmer på en hemmelighed, der kan redde Niels. Men Claus og Gerda skyr ikke nogen midler for at forhindre Niels i at ride i løbet …

Unge, sensitive Finch Whiteoark passer ikke ind i sin familie med familiemedlemmernes voldsomme følelsesudbrud og lidenskabelige livsappetit. I stedet finder Finch trøst i musikken; en passion der ikke finder megen grobund på Jalna. Både Wakefield og Piers gør nar af den følsomme dreng, og heller ikke Renny kan finde ud af at tale med den akavede teenager. Kun hos Jalnas matriark finder Finch forståelse for sin passion, og et usandsynligt venskab vokser op mellem den gamle Adeline og den generte dreng.

Renny har sit eget at kæmpe med. Efter begivenhederne i den forgående roman har Piers taget Pheasant, og Eden er flygtet tilbage til Brooklyn med Alayne. Men på trods af hendes ægteskab med hans halvbror, kan Renny ikke få den smukke Alayne ud af hovedet. Alayne kan heller ikke glemme den lidenskab, Renny vækkede i hende, men Eden er syg, og hun kan ikke bryde sine løfter…

Året er 1919. Da Renny Whiteoak vender tilbage fra 1. Verdenskrig, er der sket mange forandringer på Jalna. Hans far og stedmor er begge døde og har efterladt fire forældreløse, unge drenge: Eden, Piers, Finch og Wakefield. Eden er en fremmelig teenager, der allerede har kastet sig ud i sin første, skandaløse kærlighedsaffære. Piers er aggressiv og ulydig, Finch er introvert og sær, og babyen i familien, Wakefield, er mere end blot almindelig forkælet. Renny må træde til som overhoved for familien, men han er arrogant og dominerende af natur, og hans unge halvbrødre er ikke sådan at knægte. Naboens uægte datter Pheasant vokser op blandt de viltre drenge, mens hendes far Maurice stadig længes efter Meg, Rennys søster. Da den smukke, men ulykkeligt gifte hestetræner Christine Dayborn ankommer til Jalna, kastes også Rennys hjerte ud i vild tumult. For i kulissen lurer en forsmået kvinde, og hendes hævn får vidtrækkende, ødelæggende konsekvenser for Renny og Christine …

Mazo de la Roche (1879-1961) er canadisk forfatter. Hun fik sin første historie offentliggjort i 1902 i Munsey’s Magazine, men begyndte ikke for alvor at skrive, før hendes far døde. Hendes kommercielle gennembrud kom med romanen Jalna fra 1927, der vandt hovedpræmien på 10.000 dollars i det amerikanske magasin Atlantic Monthly. Efterfølgende blev det til 16 romaner i den romantiske familiekrønike om Whiteoak-familen. Jalna-serien har solgt over 11 millioner eksemplarer verden over og er oversat til ni sprog.

Den unge Erik Hein vender tilbage til Danmark fra USA for at gøre op med sin fars fortid. For mange år siden måtte faderen flygte fra landet, da han blev anklaget for bedrag. Hans første stop på vejen er den gamle Vingård, der har været i slægten Martins eje i generationer. Hvad han ikke ved, er, at pengegriske spekulanter har besluttet sig for at få fingre i gården. Borgmester Jacobsen har planer om at udvide byzonen, og salget af Vingården vil indbringe en stor sum penge. Der findes dog en klausul på gårdens skøde: Den må ikke sælges, så længe der findes en Martin i live. Skal Vingården reddes, må en ægte Martin altså findes. Erik, hvis far i virkeligheden var Wilhelm Martin, må nu kaste sig ind i kampen for sin fædrene gård og sin fars eftermæle. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I den tredje bog i Jalna-serien er Kaptajn Whiteoak død, og Adelines yngste søn, enkemanden Philip, har overtaget Jalna. Til Adelines store fortrydelse har Augusta giftet sig til en titel og står derfor over sin mor i samfundets øjne. Til gengæld er Nicholas flyttet tilbage på Jalna efter et forlist ægteskab og er sammen med sin bror Ernest, en inkarneret ungkarl, tilbage under Adelines årvågne øjne. Ernest engagerer en ung guvernante, Mary Wakefield, til at passe Philips to små børn, Meg og Renny, og der går ikke lang tid, før Philip har forelsket sig stormende i den blide pige. Adeline ser dog ikke nådigt på den forbindelse, og det unge par må gå meget igennem, før de får hinanden.

Mazo de la Roche (1879-1961) er canadisk forfatter. Hun fik sin første historie offentliggjort i 1902 i Munsey’s Magazine, men begyndte ikke for alvor at skrive, før hendes far døde. Hendes kommercielle gennembrud kom med romanen Jalna fra 1927, der vandt hovedpræmien på 10.000 dollars i det amerikanske magasin Atlantic Monthly. Efterfølgende blev det til 16 romaner i den romantiske familiekrønike om Whiteoak-familen. Jalna-serien har solgt over 11 millioner eksemplarer verden over og er oversat til ni sprog.

Den gamle, bryske godsejer, Martin Kaas, hvis eneste datter, Louise, for mange år siden stak af med en italiensk cirkusartist, lever en trist og ensom tilværelse oppe på godset Næsbygård. Da hans eneste ven, Pastor Pripp, fortæller ham, at Louise og hendes mand er omkommet, og at han har et barnebarn, han aldrig har set, vil han først ikke have noget med drengen at gøre. Men da gamle Martin ser den unge Martin, smelter hans hjerte. Godsejerens søster, fru Helene, hvis søn Torben hele tiden har troet, at han var enearving til godset, ser nu sin søns chancer smuldre, og Torben selv, der er svigagtig af sind, gør sit bedste for at bringe drengen i miskredit hos bedstefaren. Og da 7.000 kr. forsvinder fra godsejerens skrivebord, ser det ud, som om Torbens plan er lykkedes. Men ved hjælp af Pastor Pripp og unge Martins nye ven, forvalteren Anker, bliver alting godt igen.



Filmatiseringen af Morten Korchs "Kampen om Næsbygård" er en af dansk filmguldalders mest elskede film og har Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Asbjørn Andersen i hovedrollerne. Læs også de to efterfølgende romaner: "Næsbygårds arving" og "Krybskytterne på Næsbygård".

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Krigen er slut, og 19-årige Adeline rejser med sin onkel Finch og fætter Maurice til Irland. På rejsen dertil møder hun den charmerende irer Maitland FitzTurgis og forelsker sig hovedkulds i ham. Maurice, der er håbløst betaget af sin smukke kusine, forsøger at sætte en stopper for forholdet, men Adeline har arvet sin bedstemors fyrige temperament og lader sig ikke afskrække. Resolut forfølger hun Maitland hele vejen til hans hjem i Irland. Men Maitland og det faldefærdigt slot gemmer på flere hemmeligheder, og det kommer til at kræve mere end beslutsomhed og mod, hvis Adeline skal få sin vilje…

Mazo de la Roche (1879-1961) er canadisk forfatter. Hun fik sin første historie offentliggjort i 1902 i Munsey’s Magazine, men begyndte ikke for alvor at skrive, før hendes far døde. Hendes kommercielle gennembrud kom med romanen Jalna fra 1927, der vandt hovedpræmien på 10.000 dollars i det amerikanske magasin Atlantic Monthly. Efterfølgende blev det til 16 romaner i den romantiske familiekrønike om Whiteoak-familen. Jalna-serien har solgt over 11 millioner eksemplarer verden over og er oversat til ni sprog.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

På det gamle, smukke Ørnebo sidder den rige enkefru Mille Hagen. Alder og sygdom har gjort den gamle dame svag, men hendes intelligens og åndsmod fejler intet. Da hun og hendes mand, direktør Hagen, ingen børn har, skal hun nu vælge sine arvinger blandet en broget skare af nevøer og niecer. Desværre for tante Mille er ingen af disse mennesker, der kredser så glubske omkring hende, i hendes øjne værdige til at overtage det elskede Ørnebo. Kun enken efter Direktør Hagens nevø, Gustav, har ben i næsen, men Agnes Hagen har selv sit at slås med. Gustav har efterladt hende og deres unge datter Lissi i dyb gæld, og Agnes er for stolt til at bede sin tante om hjælp. Nu er det op til sagfører Beck at hjælpe de to kvinder …

Johanne Sofie Korch (1882-1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og hendes romaner opnåede høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin bror, Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og raffinerede psykologiske overvejelser og overgik hun ham ofte som forfatter og i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.

„Lysttonede tidsbilleder og skæbner er atter et vidtspændt spil mellem Danmark og den store verden – formet af en på én gang fast og let hånd – Kelvin Lindemanns dygtighed har verdensmandens elegance.“

– Jacob Paludan

„Kelvin Lindemann er en fremragende epiker. Hans fremstilling har mod, kraft og lidenskab. Gyldne kæder er en fordømmelse af dansk overklasses mangel på store tanker, store gerninger, stort sind. Nedskrevet og kundgjort af en rigtig vovehals. Hvad mere er: af en herold for æren og retten med en røst som en basun.“

– Hans Brix

Kelvin Lindemann vandt i 1942 Hasselbalchs forlags jubilæumskonkurrence med Huset med det grønne Træ. Roman om de danske Tropekolonier. Bogen blev en international succes og blev oversat til en halv snes sprog. Fortsættelsen, Gyldne Kæder fra 1948, opnåede nordisk udbredelse. De to historiske romaner bringer livfulde billeder fra vort 1700-tals sidste, florissante periode, hvor danske købmandsslægter drev handel på Ostindien og Vestafrika. Nederlag og død giver den første roman en tragisk grundtone, trods heroisk indsats af Thomasine Isert, en central skikkelse, der lever videre i den senere bog. Her står hun i kraft af sin rolle som negerslavernes forsvarer i skarp kontrast til Ernst Schimmelmann, der i slavespørgsmålet praktiserer en uhyggelig dobbeltmoral.