Søgeresultater: 3

Johannes Sløk påviser, at den kristne forkyndelse knytter myte og historisk begivenhed sammen til en paradoksal enhed, og han demonstrerer, hvad det derfor vil sige at leve som kristen i verden. Hemmeligheden er, at det enkelte menneskes historie bliver ét med en utrolig historie, Guds historie som menneske. Den hemmelighed har radikalt ændret vilkårene for menneskeliv.

Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.

Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).

I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

Johannes Sløk sætter fokus på menneskers opfattelse af hinanden og begynder med at fastslå, at det varede længe, før mennesket opfattede sig selv som et selvstændigt individ, der var til – og ikke blot som et medlem af slægten eller klanen. Først i renæssancen slog det for alvor igennem, at hvert menneske er et enestående individ, og siden – med oplysningstiden – at individet er ukrænkeligt og udstyret med en række rettigheder.

I en kritisk analyse af de mange menneskerettighedserklæringer – fra den amerikanske uafhængighedserklæring i 1776 til pavens rundskrivelse i 1963 – påpeger Johannes Sløk, at ideen om menneskerettigheder nok accepteres rent teoretisk, men at man i praksis ikke drager konsekvensen.

Konklusionen bliver, at mennesket stadig ikke i ordets dybeste forstand har opdaget mennesket.