Søgeresultater: 54

Æstetik og Udvikling er Johannes V. Jensens efterskrift til romanserien Den lange rejse. Ud fra et evolutionært synspunkt behandler Jensen her menneskehedens udvikling og forsøger at tegne konturerne af en nordisk mentalitet.

Essaysamlingen Form og Sjæl fra 1931 er Johannes V. Jensens kærlighedserklæring til klassicismen i kunsten.

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Norne-Gæst er tredje, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbrragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Stenaldermyten Norne-Gæst udkom første gang i 1919 og handler om drengen Gæst, som er født på en boplads på Sjællands vestkyst.

Den anden roman, efter Danskere, som Jensen hånligt strøg af sin forfatterskabsliste. Einar Elkær, der oprindeligt udkom 1898, handler om den jyske bondestudent, som i mødet med storbyen København føres ud i refleksionssyge, handlingslammelse og selvopløsning.

 Digtsamlingen Den jydske Blæst fra 1931 indeholder bl.a. den poetiske selvbiografi "Som Dreng skar jeg Skibe".

Verdens Lys fra 1926 indholder bl.a. Danmarkssangen ("Hvor smiler fager den danske kyst").

I Aandens Stadier (1928) sammenfattes Johannes V. Jensens biologiske, antropologiske og naturvidenskabelige interesser under begreberne evolution og race. Da disse begreber senere i 1930'erne fik en nazistisk farvning, tog Johs. V. Jensen kraftigt afstand fra deres politisk-ideologiske udnyttelse.

Aarets Højtider, 1925, er et kuriøst forsøg på at spore årets store mærkedage tilbage til deres hedenske baggrund. Ligesom i Æstetik og udvikling, 1923, er en stærk polemisk, undertiden hadefuld tone, rettet mod kristendommen, fremherskende.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form: en fuldstændig accept både af nuet og virkeligheden som oprindelsen til og endemålet for al længsel (Fusijama) og af den evighed der kan findes i naturens kredsløb (Nordisk Foraar). I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1898-1907. Samlingen indeholder blandt andet myterne "Knokkelmanden" og "Majnat".