Søgeresultater: 93

"Swift og Oehlenschläger" er en essaysamling om digterne og forfatterne Jonathan Swift og Adam Oehlenschäger. Bogens første del rummer tre essays om Swift, den irsk-britiske forfatter, der især er kendt for romanen "Gullivers rejser" fra 1726. Den første artikel skrev Johannes V. Jensen i det første år af anden verdenskrig som en subtil kritik af besættelsen og dens censur. Kritikken kommer til udtryk gennem de mange paralleller på magtmisbrug i Swifts politisk satirer. Bogens anden del om Oehlenschläger rummer to essays, der er skrevet i V. Jensens senere år som en hyldest til romantikkens store danske digter. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

Skovene udkom første gang i 1904. Den bygger delvis på selvbiografisk materiale og kan læses som en sentimental journey, bl.a. rundt i Spanien, Frankrig og Malaysia. En rejseskildring af stærk symbolsk karakter med kraftige psykoanalytiske undertoner, bl.a. i de små erotiske og allegoriske skildringer.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Rudyard Kipling var en stor inspirator og et forbillede for Johannes V. Jensen. Fra sin tidlige ungdom i Viborg, hvor Jensen første gang stiftede bekendtskab med den britiske forfatter og til sine voksne år, hvor han oversatte flere af Kiplings værker, hang beundringen fast. "Rudyard Kipling" er et portræt af forfatteren, men også en refleksion over hans påvirkning af Johannes V. Jensens eget livssyn og litterære stil. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Norne-Gæst er tredje, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbrragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Stenaldermyten Norne-Gæst udkom første gang i 1919 og handler om drengen Gæst, som er født på en boplads på Sjællands vestkyst.

Gudrun Christensen arbejder som kontorassistent i en københavnsk virksomhed. Hun er en eftertragtet ung kvinde og både barndomsvennen Manne, hendes gifte chef og den rige, amerikanske bilfabrikant Roscoe forsøger at vinde Gudruns hjerte.

"Gudrun" er Johannes V. Jensens sidste roman og den blev modtaget med succes blandt læserne ved sin udgivelse. Bogen blev filmatiseret under samme titel i 1963. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Ny udgave med nyt omslag af Johannes V. Jensens klassiske Himmerlandsfortællinger, der oprindeligt udkom 1898-1910. Disse 40 skildringer fra forfatterens hjemegn er både barske og humoristiske. De betød hans folkelige gennembrug som forfattere, og har lige siden været i fast optryk.

Dyrenes Forvandling er en essaysamling fra 1927. I 14 kapitler beretter Johannes V. Jensen om livets opståen og evolution.

Johannes V. Jensen talte af og til om de værker, han betragtede som den stående part af sit forfatterskab: Himmerlandshistorier, Kongens Fald, Den lange Rejse, Myterne og Digtene. Til denne stående part tegnede han også den del af sine essays, som han selv lagde vægt på, i et sigtet og redigeret udvalg.
Et sådant udvalg foreligger her. Bogen indeholder portrætter af personligheder, som Johannes V. Jensen har kendt eller holdt af, eller som har haft betydning for ham, bl.a. Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson, Olaf Poulsen, Peter Nansen, Gustav Wied, Knud Hjortø, Jeppe Aakjær, Jakob Knudsen, Thøger Larsen, Knud Rasmussen, malerne Kristian Zahrtmann, Michael Ancher og L. A. Ring, billedhuggeren Kai Nielsen og ikke mindst de fynske malere Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen. Et stort uddrag af Johannes V. Jensens bog om Johannes Larsen er medtaget.
Udvalget indeholder desuden nogle af de essays, han har skrevet om ældre personligheder. Her tager han sit udgangspunkt i hvad der findes af buster og portrætter. Gennem formen finder han ind til sjælen. Det er hans metode i Thorvaldsens Portrætbuster med portrætter af Oehlenschläger og Byron, i Bissens Portrætbuster, hvor han skildrer H. C. Andersen, Grundtvig, Carsten Hauch, H. C. Ørsted og i Ibsens Ikonografi. Desuden er medtaget nogle udenlandske personligheder, Heine, Darwin, Kipling og andre.
 

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".