Søgeresultater: 54

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Norne-Gæst er tredje, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbrragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Stenaldermyten Norne-Gæst udkom første gang i 1919 og handler om drengen Gæst, som er født på en boplads på Sjællands vestkyst.

Dyrenes Forvandling er en essaysamling fra 1927. I 14 kapitler beretter Johannes V. Jensen om livets opståen og evolution.

Johannes V. Jensen talte af og til om de værker, han betragtede som den stående part af sit forfatterskab: Himmerlandshistorier, Kongens Fald, Den lange Rejse, Myterne og Digtene. Til denne stående part tegnede han også den del af sine essays, som han selv lagde vægt på, i et sigtet og redigeret udvalg.
Et sådant udvalg foreligger her. Bogen indeholder portrætter af personligheder, som Johannes V. Jensen har kendt eller holdt af, eller som har haft betydning for ham, bl.a. Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson, Olaf Poulsen, Peter Nansen, Gustav Wied, Knud Hjortø, Jeppe Aakjær, Jakob Knudsen, Thøger Larsen, Knud Rasmussen, malerne Kristian Zahrtmann, Michael Ancher og L. A. Ring, billedhuggeren Kai Nielsen og ikke mindst de fynske malere Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen. Et stort uddrag af Johannes V. Jensens bog om Johannes Larsen er medtaget.
Udvalget indeholder desuden nogle af de essays, han har skrevet om ældre personligheder. Her tager han sit udgangspunkt i hvad der findes af buster og portrætter. Gennem formen finder han ind til sjælen. Det er hans metode i Thorvaldsens Portrætbuster med portrætter af Oehlenschläger og Byron, i Bissens Portrætbuster, hvor han skildrer H. C. Andersen, Grundtvig, Carsten Hauch, H. C. Ørsted og i Ibsens Ikonografi. Desuden er medtaget nogle udenlandske personligheder, Heine, Darwin, Kipling og andre.
 

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".

Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde.

En samling af myter, der på én gang beskriver altings ophør, altings varighed og altings forvandling. I Niels Birger Wambergs redaktion foreligger myterne for første gang udvalgt efter Johannes V. Jensens egen mytedefinition - uden fx noveller eller essays. Supplerer erindringsmyterne Himmerlandsk Musik fra 1997.

I Johannes V. Jensens mangfoldige produktion slutter denne bog sig til „Form og Sjæl“ og „Mindets Tavle“.

Den indeholder en række efterladte skildringer – som ikke tidligere har været samlet i bogform – af mennesker, han har holdt af og personligheder, som har haft betydning for ham: Viggo Hørup, Gustav Wied, Olaf Poulsen, Jeppe Aakjær, Knud Hjortø, L. A. Ring, Kai Nielsen, Hartvig Frisch.

I bogen findes endvidere essays om „Det skrevne Ords Magt og Ret“, „Dansk Digtekunst“ og „Journalistik og Litteratur“, artikler om Adelbert v. Chamisso, Grimms Eventyr, Wilhelm Busch, Antoine de Saint-Exupéry, og Johannes V. Jensen fortæller om Heine og Walt Whitman og hvad han skylder disse digtere.

Bræen er andet, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede.Bræen, med undertitlen "Myter om Istiden og det første Menneske" udkom første gang i 1908.

Intermezzo, som udkom første gang i 1899, er inspireret af Johannes V. Jensens rejse gennem Europa det foregående år. Bogen indeholder de tre fortællinger Dolores, Forsvundne Skove og Louison.