Søgeresultater: 54

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Norne-Gæst er tredje, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbrragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Stenaldermyten Norne-Gæst udkom første gang i 1919 og handler om drengen Gæst, som er født på en boplads på Sjællands vestkyst.

Intermezzo, som udkom første gang i 1899, er inspireret af Johannes V. Jensens rejse gennem Europa det foregående år. Bogen indeholder de tre fortællinger Dolores, Forsvundne Skove og Louison.

Paa Danske Veje handler om Sommerture i det automobilkørende Danmark, Rekreation med et Ærinde, idet en arkæologisk Orientering ligger til Grund. Bogen er tænkt som en Introduktion til Oldtidsmindesmærker i Landet, i Mangel af Fører, hvor man finder dem og hvad de betyder i Sammenhæng med Landskabet. Den er forsynet med et indtrængende Indlæg for Totalfredning af, hvad der endnu er tilbage af Gravhøje og Dysser i Landet.

Tilblivelsen er en opdateret version af essaysamlingen Dyrenes Forvandling fra 1927, hvor Johannes V. Jensen i 14 kapitler beretter om livets opståen og evolution.

Kornmarken udgør sjette Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Cimbrernes Tog er fjerde, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Cimbrernes Tog udkom første gang i 1922 og omhandler cimbrernes udvandring fra Jylland og deres undergang i syd for Alperne i slag mod de romerske legioner, ca. 100 år før Kristi fødsel. Cimbrernes Tog udkom som den sidste af de seks romaner i Den lange Rejse, men har sin rette plads som fjerde bind i værket om menneskeslægtens udviklingshistorie.

„Vor Oprindelse“ skildrer Menneskehedens Opstigning fra den første Urtid, som taber sig i Naturhistorien, gennem de forhistoriske Perioder. Det er de ældste Stadier og Retningen op gennem de øvrige, der er Tyngdepunktet i denne Bog om, hvem vi er, og hvordan vi er blevet det, vi er.

Bogens 17 Afsnit hedder: Historie og Udvikling – Fra Skoven til Byen – Menneskehedens Memoirer – Kasteren – Manden med Køllen – Naturens Skole – Den første Smed – Hulebeboeren – Rensdyrtiden – Flintteknikens Kulmination – Det primitive Menneske – Skytten – Hyrden – Agerdyrkeren – Spredningen – Samfundsdannelsen – Hvem vi er.

Den Opgave, Johannes V. Jensen har haft for Øje, er, som han siger i en Efterskrift, at skildre Menneskehedens Oprindelse, undersøgt gennem Haandens Spor. Det er det samme Emne, som han har skildret i digterisk Form i Romanserien „Den lange Rejse“, men iøvrigt slutter „Vor Oprindelse“ sig nær til Skrifter som „Æstetik og Udvikling“, „Evolution og Moral“, „Dyrenes Forvandling“, „Aandens Stadier“ og „Det Blivende“. Studierne til Bogen har strakt sig over syv Aar, og gennem en Række Radioforedrag om „Arbejdets Historie“ har Johannes V. Jensen paa Forhaand givet en Prøve paa Emnets Art.

I „Vor Oprindelse“ fortæller Johannes V. Jensen om Menneskets gradvise Erobring af Civilisationen paa en saadan Maade, at man ikke kan undgaa at rives med. Det er Menneskehedens Memoirer, han har skrevet, og derfor vedkommer Bogen enhver af os.

GYLDENDAL

I en udgave af bogen fra 1936 lyder bagsideteksten: "Gudrun er Bogen om den sunde, ranke cyklende Frøken København, som vi alle kender hende fra Byens Gader. Gudrun er 19 Aar, Kontorist og Privatsekretær i et stort Bilfirma, en sund langlemmet Pige med Indhold i, rank og modig nok til ikke at bukke under for Mandfolks Snak om, at Kvinder skal være moralsk fribaarne."

Bogen blev filmatiseret i 1963 af Anker Jørgensen.

Den gotiske Renaissance, der både er en journalistisk rejsebog og et ideologisk kampskrift, bygger på en række artikler, som Johannes V. Jensen skrev for danske aviser, da han i 1898 blev sendt til Spanien for at dække kolonikrigen mellem USA og Spanien og senere i 1900 tog til Frankrig for at skrive om Verdensudstillingen i Paris. Bogen, der er præget af et personligt nærvær, af sanselige virkelighedsbeskrivelser og et overraskende billedsprog, kom til at danne æstetisk skole for andre skribenter. Den gotiske Renaissance udkom første gang i 1901 og har ikke været genudgivet siden.