Søgeresultater: 26

Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.

Jofrid er den svenske konges uægte datter, som må gifte sig med storbonden Ture Bengtsson af familiepolitiske årsager. Da hun møder krigeren Sten Algotsson opstår et passioneret kærlighedsforhold, som får blodige følger for dem selv og deres familier.

Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" udspiller sig i middelalderen i årene mellem 1292 og 1324, en tid hvor selv de rigeste og mest magtfulde levede et primitivt liv. Et liv, hvor lidenskaberne skal udleves før det er for sent – for mange døde unge. Mændene i kamp og kvinderne i barselsseng.

Lille Jens Lund var ikke særligt stor, men han var en meget køn dreng. Han vidste, hvordan man undgik bank, når man var lille – man stikker af. Og sådan klarede han sig igennem livet. Han stak af fra sit barndomshjem, han stak af fra sin kone, og til sidst stak han af fra Danmark. Til Amerika, hvor man kan lægge sin fortid bag sig og begynde på en frisk. Men Lille Jens Lund, som hele livet var flygtet fra sin skæbne, må vende næsen hjem mod Danmark og sin ungdoms by en sidste gang.

"Lille Jens Lund" er en letlæsningsroman for voksne.

Da Maria Hellebergs mor blev ramt af senildemens, gik hun og familien en svær tid i møde. Det blev en tid, der var præget af både nedture og glæder. Nedture i mødet med et umyndiggørende og ydmygende plejesystem, og glæder, når moderen viste små tegn på fremgang. Udviklingen kulminerede med Maria Hellebergs beslutning om at få moderen fjernet fra den institution, hun var blevet anbragt på.

Maria Helleberg fortæller usentimentalt om sygdommen senildemens i en bog, der kan være til nytte og oplysning for andre, der som pårørende står overfor den frygtelige sygdom.

I det antikke Rom, år 58 før Kristi fødsel, er 24-årige Valeria Messalla blevet skilt efter ni års barnløst ægteskab. Hun bor nu hos sin bror og hans kone, hvilket er en prøvelse for dem alle. Men en dag under en gladiatorkamp får diktatoren Sulla øje på Valeria og fatter interesse for hende – og ikke længe efter er de gift.

Det bliver et på alle måder infernalsk ægteskab. Sulla ønsker at trække sig tilbage og leve et mere almindeligt liv, men det viser han sig at være aldeles uegnet til. Hans seksuelle grådighed efter både mænd og kvinder er stor, og han installerer sin tidligere elsker Metrobios i hjemmet. Gradvist bliver hans og Valerias forhold præget af stadig større udskejelser.

Valeria fortæller her sin historie til datteren. Det bliver til et farverigt portræt af det gamle Rom og af kærlighedens mange og fantasifulde udformninger.

Historien om den trojanske krig og byen Trojas fald kender vi fra Iliaden af Homer. Maria Helleberg giver os i debutromanen "Seersken" sin version af historien om det berømte slag.

Den trojanske prinsesse Kassandra, datter af kong Priamos, har fået den sjældne gave, at hun kan se ind i fremtiden. Hun forudså Trojas fald længe før Agamemnon og Menelaos belejrede byen for at få den skønne Helena ud af prins Paris‘ kløer. Men Apollon har sørget for, at ingen vil tro på hendes forudsigelser.

Mod syd har vi et stort naboland, og i det land bor et folk, der er meget forskelligt fra det danske. Det er Polen og polakkerne, der er tale om. Landet har en evne til at genopstå, selvom det i lange perioder har været forsvundet fra landkortet. Folket tror vi, vi kender – men hvor stor en del af vores kendskab til naboerne i syd er baseret på fakta? Og hvor stor en del på fordomme?

Maria Helleberg går i dybden med Polens turbulente historie og forsøger i "Fremmede naboer" at indkredse den polske selvforståelse og om muligt selve den polske sjæl.

Louise Rasmussen (1815-74) kom til verden som datter af en ugift tjenestepige, men blev senere gift med Frederik den VII og blev kendt under navnet Grevinde Danner. Hun gik fra at være danserinde ved Det Kgl. Teater til at blive modehandlerske i København og senere lensgrevinde, og i midten af 1800-tallet skabte hun sig mod alle odds en karriere både professionelt og ægteskabsmæssigt.

Maria Helleberg tegner i "Louise længe leve" et utraditionelt portræt af en af danmarkshistoriens spændende kvindeskikkelser. Med udgangspunkt i grevindens breve og dagbøger lader hun Louise selv få ordet i en monolog, der blandt andet kommer omkring trekantsforholdet mellem hende selv, avismagnaten Carl Berling og kongen, som hun senere bliver gift med.

"Mine romerske historier" er ikke en rejsefører til Rom; man finder hverken adresser på kirker og restauranter eller åbningstider på museer og kunstgallerier. Det er en samling fortællinger og betragtninger om de folk og begivenheder, der har været med til at skabe vores billede af byen.

Maria Hellebergs bog er en kærlighedserklæring til den evige stad – og hun beretter levende om kejsere og paver, helgener og kunstnere, bygherrer og feltherrer, Hollywood-film og operaer, trafik, omgangsformer og dagligliv. Og mens man bliver underholdt, bliver man også bedre rustet til at opleve den fantastiske by.

Fire kvinder i fyrreårsalderen bor i København og har alle klaret sig godt. Karrieren er på plads, og kærlighed kan de få, når og hvis de har lyst. De kommer fra Horsens, og i barndommen var de slyngveninder. Nu lever de to af dem – Eva og Bettina – sammen i registreret partnerskab, men ellers ser de ikke så meget til hinanden.
De er dog bundet sammen af en hemmelighed, som gør det svært for dem hver især at slippe de andre af syne. Som tolvårige mishandlede de en lidt yngre dreng groft, hvilket udløste kraftige reaktioner i deres ellers pæne familier og spredte pigerne for alle vinde. Nu har de fundet sammen igen og følger hinanden på afstand.
En dag begynder der at ske ting, der minder dem om den grove spøg, de lavede i deres barndom, ting, som får ganske betydelige konsekvenser for det liv, de lever nu.

Maria Helleberg fortalte i "Så mangen sti vild" historien om den uægte kongedatter Jofrid og krigeren Sten Algotssons kærlighedsforhold, der brød både skrevne og uskrevne love og gjorde at parret måtte flygte til Norge.
I "Som en vredens plov", der udspiller sig i årene mellem 1324 og 1350, fortæller hun om parrets liv med fælles og sammenbragte børn efter tilbagekomsten til Sverige. Også i generationen, der kommer efter dem, sætter den forbudte kærlighed regler over styr og ære på spil. Det er også i denne periode at pesten rammer. Sten og Jofrids datter Gerd oplever sygdommens ankomst til Bergen og følger dens rasen ned gennem Norge til Sverige og Danmark.

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende.

I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.