Søgeresultater: 4

Da Jens Bruses elskede Marie dør i barselssengen, falder en sort skygge over gården Brusholm, og sønnen Jørgen er den eneste plet af solskin i Jens‘ liv. Jens fylder sit liv med arbejde, men nabogårdens datter, den intrigante og selvoptagede Petra, har andre planer. Petra har altid været forelsket i Jens, og hun har svoret, at hun vil være frue på Brusholm. Ved hjælp af sin listige mor, lykkes det Petra at indsmigre sig hos Jens, og dagen oprinder, hvor hun endelig vinder. Men mindet om Marie lever stærkt i Jens og er en evig torn i siden på Petra, der vender sin vrede mod den lille Jørgen. Da Jens finder ud af, hvordan det er fat, sender han Petra bort, men da er det for sent; Petra har allerede brugt de fleste af pengene på gården, og Jens segner under de økonomiske vanskeligheder. Jørgen må nu kæmpe for at holde sin fødegård fra sognefoden, men en frygtelig mistanke samler sig om ham. Kan han rense sit navn og redde gården, inden det er for sent? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands fætter, og Niels Jervelund, hvis væsen udadtil ellers kan være charmerende, har vist sig at være en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slægtning på Sjælland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlægger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vært. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Det er sommeren 1658. Danmark har været i krig med svenskerne i over et år, og den svenske hær har marcheret tværs gennem landet. Den ærgerrige kaptajn Karl Magnussen har indlogeret sig hos sin fjerne slægtning, Bille Magnussen, på Voldborg slot i nærheden af Viborg, og hans deling, ledet af den ondskabsfulde Korporal Ulk, terroriserer det lille landsbysamfund. På præstegården ved Voldborg er der store ting i gære. Den gamle præst fortæller sine plejebørn, Hans og den yndige, mørkhårede Marie, at Hans skal følge med ham op på slottet næste dag, for der er noget, slotsejeren skal fortælle ham. Men samme nat findes den gamle præst skudt. Hans finder en roset af den slags, de svenske befalingsmænd bærer, og drager mod slottet for at få retfærdighed. Men den gamle slotsejer er død samme nat, og Karl Magnussen fængsler straks den unge mand. Hans flygter fra slottet og slutter sig til Sallingskytterne, en gruppe danske frihedskæmpere der har taget kampen op mod deres undertrykkere. Men kampen bliver lang og farefuld, og hjemme venter hemmeligheden om Hans' fødsel. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.