Søgeresultater: 19

"Det er strikte imod mine principper at udgive en samling af kronikker. Det fremgår til overmål af en af de kronikker, jeg her har udgivet."



Med det paradoks indleder professor i idehistorie Johannes Sløk "Kritiske bemærkninger", der ganske rigtigt er en samling af kronikker om alt fra Jesus til Shakespeare og opera til demonstrationer. Kronikkerne bærer præg af at være blevet til i en aktuel anledning, men samtidig har Johannes Sløk gjort sig umage for at vælge dem, der også siger noget ud over det aktuelle tilblivelsesøjeblik.

Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.

Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).

I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans ideer. I "At læse Platon" beskriver professor Johannes Sløk Platons tanker om dialogen, sproget, ideerne, mennesket og staten. Platons ideer har haft indflydelse på idehistorie og filosofi i over to årtusinder og er stadig yderst relevante i dag.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

I "Det religiøse instinkt" undersøger Johannes Sløk de vigtigste betingelser i menneskenes kår og vilkår, som kan føre til, at religiøse forestillinger opstår. Johannes Sløk enorme viden om teologi og filosofi giver bogen en enestående dybde og alsidighed, der er passende i behandlingen af en så fundamental del af det at være menneske.

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud.

Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, men det er ikke kun hans filosofi, der er interessant. Ved at lære om Platons eget liv forstår man også hans filosofi bedre, og hvordan livet formede sig i Athen for 2400 år siden. I denne medrivende biografi fortæller Johannes Sløk om Platons liv med Sokrates som lærermester og Aristoteles som protegé og om grundlæggelsen af det første akademi i den vestlige verden.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.

Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!

På Johannes Sløks 80-årsfødselsdag kan man se tilbage på et forfatterskab, der i sin spændvidde og dybde fremdeles er et vægtigt indlæg i en aktuel filosofisk og teologisk debat.

De foreliggende afhandlinger og essays har indtil nu kun været tilgængelige i snævre sammenhænge. De dækker ikke alene en årrække, men også de vigtigste sider af Johannes Sløks filosofiske, teologiske og idehistoriske forskning: et miniportræt af et vældigt forfatterskab.

"80 år med Gud" henvender sig til enhver, der gider tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske, når nu udgangspunktet er, at mennesket ikke uden videre passer ind i verden, ligesom det ikke uden videre er, hvad det er.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.

Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.