Søgeresultater: 31

Med vanlig skarp og ironisk pen spidder Thit Jensen sin tids dominerende manderolle i denne humoristiske samling af noveller. Henry Berger, som alle novellerne kredser om, er en rigtig mand. Han er stærk, rolig og ikke mindst utroligt selvsikker. Han tvivler bestemt ikke på sin egen mandighed og dermed overlegenhed over for kvinden. Alligevel opdager han aldrig, hvordan hans kone Betty gang på gang er mere snu end ham, og hun sætter ham på plads, så alle andre end netop Henry selv forstår det. På den måde bliver tidens kønsroller snedigt sat på spidsen i en forening af Thit Jensens litterære talent og feministiske engagement.

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retstavning.

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer.

Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

Et vaskeægte trekantsdrama udspiller sig i denne klassiker af en roman, som vender vrangen ud på det tilsyneladende lykkelige ægteskab mellem Dina og Johan. Da Dinas bedste veninde Susanne viser sig at være ude efter Johan, kan han ikke stå imod hendes erotiske tiltrækning. Johan falder i kløerne på veninden og starter en dobbelttilværelse med et spind af løgne og bedrag. Dina står til gengæld rystet i sin grundvold og sit godmodige sind tilbage og må håndtere sit tidligere så lykkelige ægteskabs forfald. Ligesom den tidligere roman Familien Storm læses Den erotiske hamster ofte som en nøgleroman, der mest af alt beskriver Thit Jensens eget forhold til ægtemanden Gustav Fenger, som hun blev skilt fra i 1918. Romanen er Thit Jensens spydige afregning med eks-manden. Den er skrevet med en uforlignelig kraft i ordene, som drypper af forsmåelse og foragt, og så er den et ærligt billede af kærlighedens bagside.

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.

Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

I form af en erindringsbog beretter Thit Jensen især om spiritismens store indflydelse på sit liv og sin livsopfattelse. Blandt andet beskriver hun, hvordan karakterne fra de mange populære historiske romaner er baseret på spiritistiske kontakter med de personer, som hun portrætterer. Det spirituelle har gennem hele forfatterskabet været et gennemgående tema hos Thit Jensen, og erindringerne giver et utroligt interessant indblik i, hvilke tanker der ligger bag denne store interesse.

I erindringerne sætter Thit Jensen også fokus på en anden og mindst ligeså interessant side af forfatterskabet, nemlig kvindekampen, hvor hun stadig står som et tidligt fyrtårn. Blandt andet fortæller hun om sin kamp for seksuel oplysning og prævention – på den tid meget kontroversielle emner! Erindringerne er altså et godt sted at starte, hvis man vil have et indblik i et af Danmarks store kvindelige forfatterskaber, og de temaer som hun beskæftigede sig med.

Da den jordnære bonde Malte Kjær finder, at hans elskede gårds økonomi er i fare, sætter han alt ind på at redde sit livsværk og sin videre arv til sønnen. Først ofrer han sin egen førlighed ved en vild løbskørsel, sådan at han får udbetalt forsikring og kan redde gården. Siden må bonden dog gå endnu længere, således at han ofrer sin egen søns livslykke ved at tvinge ham til at gifte sig ind i et i et fornuftsægteskab med en formuende kvinde. Thit Jensen skriver med denne roman en spændende beretning om en mands forhold til sin jord og sin ejendom, men også om hans forhold til sin søn og den dybe generationskløft, som ligger imellem dem.



Jorden er en spændende beretning om menneskenes evige kamp for deres ejendom og deres samfundsposition.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Thit Jensen fortæller med vanlig agitation om ægteskab, selvstændighed, kærlighed og især om kvindens afhængighed af manden i starten af det 20. århundrede. Det er fortællingen om den elendighed og de nedbrydende tendenser, som Thit Jensen ser i mange kærlighedsforhold, skildret igennem kvinden Sarah og hendes ægteskab med en drukkenbolt af en mand. Sarahs rolle i ægteskabet bliver at være en martyr, der må ofre sig selv og sin selvstændighed for manden og hans luner. Samtidsromanen understreger og italesætter nødvendigheden i at befri kvinden fra den passive rolle og afhængigheden, og samtidig er det en protest mod den ægteskabslovgivning, som holder kvinden nede. Det er altså Thit Jensen, når hun virkelig lægger sig ud med sin samtids normer og forventninger!

På baggrund af Thit Jensens personlige erfaringer fra opvæksten i Nordjylland beskriver novellesamlingen en række hårde jyske liv. Eksempelvis fortælles der om købmandskonen Anne-Meta, som føder elleve børn i løbet af tolv år og samtidig passer både hjemmet og købmandsbutikken. En skæbne der minder om Thit Jensens egen mors. Moderens situation bevirkede, at forfatteren brugte en betydelig del af sit liv på at kæmpe for prævention og kvinderettigheder. Andre af novellerne beskriver så forskellige temaer som ægteskab og religiøsitet samt mandens magt over kvinden. Alt sammen skrevet med Thit Jensens karakteristiske skarphed.

En, på Thit Jensens egen tid, kontroversiel oversættelse og bearbejdning af en bog skrevet af den amerikanske præventionsforkæmper Margaret Sanger. Thit Jensen viser sit store engagement i kvindesagen, når hun med denne oversættelse kæmper for kvindens ret til prævention og dermed det ‘frivillige moderskab‘. Især forordet til Sangers tekst giver blik for, hvordan kampen for prævention ikke blot var en kvindekamp. Set i lyset af de bekymringer om overbefolkning, social elendighed og økonomisk velfærd som fremlægges i bogen, var det nemlig ligeså meget en kamp for at redde samfundet ved hjælp af kvindens frie valg. Thit Jensen står til stadighed som en af Danmarks store kvindeforkæmpere, hvilket ikke mindst skyldes forfatterens mod til at skrive og oversætte bøger som denne.

Bogen er skrevet I og med samtidens sprog og retskrivning.

Nogle af livets helt store spørgsmål kommer til at blive diskuteret, da den unge og gode pige Karla får job som ung pige i huset hos præsten Askanius. Især runger et eksistentielt spørgsmål om, hvorvidt det at tro er vigtigere end det at gøre det gode. Kristine holder på de gode gerninger, og da præsten prøver at forføre hende, må hun indse, at hun nok har ret – troen er ikke altid nok for at være et godt menneske. Karlas tilstedeværelse i præstens hus kommer samtidig til at få store konsekvenser for den gudfrygtige Askanius!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.