Søgeresultater: 26

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen

Under Anden Verdenskrig må den polske halvjøde og kommunist Julia flygte fra den tyske trussel. Hun kommer til Moskva og bliver senere partisan ved fronten, hvor hun møder marskallen Konstantin Rokossovskij.
Dette møde udvikler sig til en kærlighed og passion, der kommer til at gå forud for alt andet, men også en kærlighed der fører lidelse og isolation med sig.
Konstantin Rokossovskij var højt placeret i det sovjetiske militær, og efter krigen var han først forsvarsminister i Polen og siden sovjetisk viceforsvarsminister. Om Julia virkelig har eksisteret, eller om hun er en af den slags legender, der opstod som følge af stalinismens særprægede officielle historieskrivning, ved vi ikke – men Maria Helleberg formidler i "Marskallens kvinde" historiske fakta og store følelser på både fængslende og indlevende vis. Hjørdis Varmer (f. 1936), dansk forfatter og foredragsholder, debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.

Jofrid er den svenske konges uægte datter, som må gifte sig med storbonden Ture Bengtsson af familiepolitiske årsager. Da hun møder krigeren Sten Algotsson opstår et passioneret kærlighedsforhold, som får blodige følger for dem selv og deres familier.

Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" udspiller sig i middelalderen i årene mellem 1292 og 1324, en tid hvor selv de rigeste og mest magtfulde levede et primitivt liv. Et liv, hvor lidenskaberne skal udleves før det er for sent – for mange døde unge. Mændene i kamp og kvinderne i barselsseng.

På Sydfyn ikke så langt fra Faaborg ligger Brahetrolleborg. Gennem 500 år har det været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en række af de bedste historier om livet på godset. Den gamle herregård har dannet ramme om både kærlighedseventyr, store drømme og økonomiske vanskeligheder.

Vi hører blandt andet om Birgitte Trolle, der holdt stævnemøder med Griffenfeld i parken, om Anna, der stak af med kongen og om bondereformerne i slutningen af 1700-tallet.

Maria Callas står som en af operaens største stjerner nogensinde, og da hun levede var hun helt uden sidestykke. Hendes liv bliver i Maria Hellebergs biografi historien om en interessant kvindeskæbne, hvis ansigt og stemme i dag hører til blandt operahistoriens legender.

Maria Callas blev født i New York i 1923 af græske forældre som Maria Anna Sophie Cecilia Kalogeropoulou. Da hun er 13, forlader hendes ambitiøse og dominerende mor faderen og tager Maria og hendes søster med tilbage til Athen. Her lykkes det Maria at blive optaget på konservatoriet, selvom hun egentlig er for ung, og så er vejen banet for et dramatisk liv i operaens tegn. Et liv, der i 1977 slutter alt for tidligt.

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning.
Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus‘ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved.
Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden.

Kleopatra kommer til verden i år 69 før Kristus i Egypten og indgår allerede fra fødslen i det komplicerede magtspil i landet. Hun vokser op på samfundets top, men på trods af penge og materielle goder er tilværelsen her langt fra tryg. Næsten konstant i livsfare er hun reduceret til en brik, som politikere og familiemedlemmer kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.
Tyve år gammel møder hun Cæsar, da han kommer til Egypten på grund af borgerkrigen i Romerriget. Skønt han er meget ældre end hun, indleder de et kærlighedsforhold, der skal blive et af verdenshistoriens mest berømte.
Maria Hellebergs ”Cæsar og Kleopatra” er en medrivende historisk roman, som udover nogle faktiske historiske forhold også indeholder en tidløs fortælling om et kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee.
Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil.

Napolis rygte er ikke det bedste, og byen rummer alt hvad en moderne storby kan byde på af vulgaritet. Her er palmer, skyskrabere og overklassebutikker – og her er snuskede stræder, prostitution og svindlere. Men Napoli er også et fascinerende rejsemål, og Maria Helleberg guider i "Under huden på Napoli" den nysgerrige rejsende til nogle af de bedste oplevelser, byen har at byde på.

Bogen rummer forslag til forretninger, restauranter og seværdigheder, som ikke er turistfælder, og er en værdifuld og anderledes guide til alle historie-, arkitektur- og kunstinteresserede besøgende.

Milady de Winter må siges at være en af verdenslitteraturens største skurkinder. Også kendt som Anne de Breuil og Constance de la Fère var hun De Tre Musketerers smukkeste modstander.
Nu viser det sig, at hun ikke fik hovedet hugget af i Lille som hidtil antaget, men at hun levede et langt liv efter denne episode som mor og hustru.
Maria Helleberg er, under et ophold i Rom, kommet i besiddelse af den forsvarstale, Milady henvendte til bøddelen i Lille, og den gengives her.

”Først er der ingenting, så mørke, og ud af mørket kommer to slørede billygter og lyden af dæk, der kører langsomt over kviste og grus. Der kommer hun kørende, lige ind i historien, den første af dem alle. Hun er overbevist om, at livet er faldet til ro for hende. Hun tager fejl.”

Da Laura besøger familiens sommerhus i Sverige, finder hun liget af en død kvinde i soveværelset. Der er ingen tegn på indbrud, så nogen må have lukket hende ind. I stedet for at gå til politiet vælger Laura at slette alle spor efter sit eget besøg i huset og tage hjem, som om intet var hændt. Da hun senere tager op til sommerhuset med sin mand Lars, er liget væk. Nogen har fjernet det, men hvem? Laura afslører stadig ikke, hvad hun ved, men med tiden begynder hendes hemmelighed at få konsekvenser for hendes forhold til familie og venner.
Maria Hellebergs”Konebytning” er en roman om opbrud og nye konstellationer.