Søgeresultater: 125

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at sælge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer, men hun har en stor arv, og de to holdt da også af hinanden, da de var børn. Faderens bøn til Espen kan han ikke sidde overhørig, og han bryder med Lise og gifter sig med Martine. I landsbyen har venstremændene fået mere og mere magt, og det kommer nu til kamp mellem de to grupper. Det gamle mejeri bliver omdrejningspunktet for striden, og da Espen bliver tvunget ud af bestyrelsen af Kandidat Gorm, bliver linjerne mellem dem, der holder på de gamle traditioner, og dem, der vil have nye ideer indført, trukket kraftigt op. På Naur er en anden strid begyndt, for Martine og Espen trækker i hver deres retning, men kærligheden har sin egen vilje, og den er vel stærkest?

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I "Fra det gamle sogn" skildres livet i Agerup By, en lille landsby i det jyske hedelandskab, gennem en række småfortællinger. Fortællingerne stiller hver i sær skarpt på landlivet omkring år 1900 på godt og ondt. Om trofasthed, sorg og om de randeksistenser, der præger ethvert samfund - selv det gamle sogn.

Aage Hjuler (1891-1952) var en dansk forfatter, journalist og avisredaktør. Aage Hjuler var meget engageret i sociale sager og bestred flere tillids- og besyrelsesposter for forskellige almennyttige organisationer.
Aage Hjuler skrev sine bøger ved siden af sit øvrige arbejde. Alligevel blev hans hjemstavnsromaner og ugebladsnoveller ganske populære i samtiden.

Søren Brander er en hårdtarbejdende husmand, der slider for sin jord. Men han er også lidt af en stridsmand, der står på sin ret og ved sine meninger, hvilket ikke just hujer naboerne i det lille, vestjyske bondesamfund.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Poul Knudsen fra Kildehuset vokser op i landsbyen Nærup på Fyn omkring århundredeskiftet. Poul er en dygtig landmand, men efter han har været på en grundtvigiansk højskole, har han vendt sig mod mange af de traditioner, de gamle landmænd står for. Opildnet af en ny, socialistisk ånd prøver han at bryde med Venstre-bønderne, men det bliver ikke en let kamp. Da han endvidere forlover sig med Else, der er i tjeneste på herregården Nærupgård, bliver kampen personlig. For bondemanden Hermann er også forelsket i den smukke pige, og han vil ikke sådan uden videre give slip på hende... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Handlingen i denne novellesamling foregår på landet både i gamle dage og her i 80’erne, hvor mekaniseringen har omdannet vores landbrug til industri.

I sit ligefremme, men dybt bevægende og sansenære prosasprog formår Knud Sørensen dels at fortælle en god historie, dels at sætte væsentlige spørgsmålstegn ved udviklingen i landbruget i dag.

Hvad sker der, når EDB systemet, der styrer gården, tilsluttes en central, som fjerndirigerer og planlægger driften med international koordination? Hvordan bliver følelsen for dyrene og fornemmelsen af selvstændighed? Hvordan vil forholdene og sammenholdet i landsbyen blive, når den sidste landkøbmand må lukke og overlader handelen til supermarkedet? Hvordan oplever naboerne det, når gården ved siden af overtages af et par „mærkelige“ piger? Det er spørgsmål som disse, bogen rejser.

I år 923 er vikingehøvdingen Vermund i krig med en anden vikingestamme, der har angrebet hans jorder. Hans vikingeborg ligger på det, vi nu kalder Fyn, og vi følger hans kamp for konge og fædreland og hans ultimative offer for sin elskede hustru Helga. Tusind år senere kæmper den unge landmand Niels Sværke for den selvsamme jord. Både gæld og andre landmænd forsøger at forhindre ham i at beholde den gamle gård, Dybe, i familien, og Niels frygter, at han må svigte sin elskede Grethe og i stedet gifte sig til en formue med den hovmodige Clara. Men Niels‘ skæbne flettes sammen med den gamle viking Vermunds, og noget glimter i mulden …

“Ingen, som kendte Johan Østergård, ville have betænkeligheder ved at bifalde den vurdering, at han var dygtig i enhver forstand, undtagen med hensyn til pengene.”



I Den sorte liste tager Anne Marie Løn tråden op fra gennembrudsromanen Fodretid (1984) og skildrer livet på landet i slutningen af 1980‘erne. Om et landbrug i krise. Om længslen efter at fastholde gamle tiders nærhed til jorden, gården og det nære landsbysamfund – med kaffe på kanden og nabosnak over hækken – og samtidig klare overgangen til et moderne, industrialiseret landbrug. Og om de store menneskelige omkostninger, det får for en helt almindelig vestjysk landmandsfamilie og den godhjertede, men psykisk sårbare mand, der hjælper til på gården.



Af forfatteren til Fodretid (1984), Prinsesserne (1996) og Dværgenes dans (1998).

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at sælge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer, men hun har en stor arv, og de to holdt da også af hinanden, da de var børn. Faderens bøn til Espen kan han ikke sidde overhørig, og han bryder med Lise og gifter sig med Martine. I landsbyen har venstremændene fået mere og mere magt, og det kommer nu til kamp mellem de to grupper. Det gamle mejeri bliver omdrejningspunktet for striden, og da Espen bliver tvunget ud af bestyrelsen af Kandidat Gorm, bliver linjerne mellem dem, der holder på de gamle traditioner, og dem, der vil have nye ideer indført, trukket kraftigt op. På Naur er en anden strid begyndt, for Martine og Espen trækker i hver deres retning, men kærligheden har sin egen vilje, og den er vel stærkest? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at sælge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer, men hun har en stor arv, og de to holdt da også af hinanden, da de var børn. Faderens bøn til Espen kan han ikke sidde overhørig, og han bryder med Lise og gifter sig med Martine. I landsbyen har venstremændene fået mere og mere magt, og det kommer nu til kamp mellem de to grupper. Det gamle mejeri bliver omdrejningspunktet for striden, og da Espen bliver tvunget ud af bestyrelsen af Kandidat Gorm, bliver linjerne mellem dem, der holder på de gamle traditioner, og dem, der vil have nye ideer indført, trukket kraftigt op. På Naur er en anden strid begyndt, for Martine og Espen trækker i hver deres retning, men kærligheden har sin egen vilje, og den er vel stærkest? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"For hver gang uret tikker, ja for hver hundrededel sekund, der hengår, er der et lille menneske et eller andet sted på jorden, som for første gang slår sine øjne op og ser. Og dette går for sig, imens – i et tilstødende værelse måske eller i et hus tusind mil borte – livets skær sanses af et andet menneskes øjne."

Seks menneskevarme og humoristiske fortællinger om livet som det så ud i Danmark i det 18.,19. og 20. århundrede. Fortællingerne er baseret på mundtlige overleveringer fra forfatterens egen slægt.

Den rige Daniel Tue fra gården Gammeleje har altid ønsket, at hans unge plejesøn Henrik Ørli og hans niece Martha Tue skal giftes med hinanden og overtage den store gård ved hans død. Som så ofte går kærligheden dog sine egne veje, og Henrik forelsker sig i Inge og fortaber derved sin ret til gården. Martha, der inderligt elsker Henrik, sværger at hævne sig og kaster den lille halskæde med guldskoen, som Henrik gav hende, dengang han stadig holdt af hende, fra sig. Den bortviste Henrik sejler fra Danmark for at tjene penge nok til at gifte sig med Inge, men ingen på Gammeleje hører fra ham igen. Inge gifter sig til sidst med Jørgen, Henriks barndomsven og den nye arving til Gammeleje, og får en datter. 22 år senere kommer en fremmed mand til gården. Om halsen bærer han et lille guldsmykke…

Den unge Erik Hein vender tilbage til Danmark fra USA for at gøre op med sin fars fortid. For mange år siden måtte faderen flygte fra landet, da han blev anklaget for bedrag. Hans første stop på vejen er den gamle Vingård, der har været i slægten Martins eje i generationer. Hvad han ikke ved, er, at pengegriske spekulanter har besluttet sig for at få fingre i gården. Borgmester Jacobsen har planer om at udvide byzonen, og salget af Vingården vil indbringe en stor sum penge. Der findes dog en klausul på gårdens skøde: Den må ikke sælges, så længe der findes en Martin i live. Skal Vingården reddes, må en ægte Martin altså findes. Erik, hvis far i virkeligheden var Wilhelm Martin, må nu kaste sig ind i kampen for sin fædrene gård og sin fars eftermæle. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.