Søgeresultater: 2

Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kærlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. årh. f.v.t., kejser Augustus’ tid. Måske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls værk. Ifølge den gængse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslægt med nære forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berømte digtere.

I SULPICIA – EN ROMERSK DIGTER oversætter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsøger i sine kommentarer at åbne veje for læsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kærlighedselegien til en særegen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fører nemt læseren ud i et vildnis af gætværk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og læsningerne en tilgang til de måder, man kunne - og ikke kunne - være kvinde på i et mandsdomineret samfund som det romerske.

Forfatteren, lektor emer. i tysk, dansk, latin og oldtidskundskab, har samlet en række tekster, der viser forskellige religionshistoriske udviklingslinjer i Romerriget og middelalderens tysk-romerske kejserrige. Samlingen af tekster er målrettet og henvender sig primært til studerende i faget religionshistorie med fokus på latinske tekster; den er kronologisk ordnet og omfatter tekster fra 218 f. Kr. til 1487 e. Kr. Det gennemgående didaktiske motiv er teksternes religiøse indhold med henblik på kult, varselstagning, kampen for og imod kristendommen samt udbredelsen af denne i middelalderens litteratur. Tekstsamlingen rundes af med Thomas Aquinas’ gudsbevis og Heksehammerens ensidige fordømmelse af kvinder, der stemples som hekse. Selv om tekstuddragene selvfølgelig kun udgør en minimal brøkdel af det enkelte forfatterskab, formår de alligevel at give et indblik i forfatterens måde at skrive og tænke på. Derudover har forfatteren gloseret teksterne så tæt, at læseren efterhånden og gennem stadig gentagelse får opbygget et ordforråd på latin. Forfatteren har forsøgt at oversætte til et moderne dansk uden for store stilistiske spring og altid med fokus på, at læseren i så høj grad som muligt kan følge den latinske originaltekst. Da fag som religionshistorie, antropologi, filosofi og oldtidskundskab tiltrækker flere og flere studerende i disse år og interessen i offentligheden netop fokuserer på en dialog om religiøse værdier over for sekulariseringstendenser i verden af i dag, udgør denne tekstsamling et aktuelt indslag i den moderne debat.