Søgeresultater: 33

Lystgården er en underholdende, bredt fortællende roman om drengen Esben og hans opvoksen i et lille nordjysk samfund.

Vi følger ham gennem pubertetens besværlige men lystige erotik, familietragedier og den konflikt han står i som intellektuel og drømmer blandt jordnære bønder og husmænd.

Handlingen udspiller sig fra sommeren 1950 til sommeren 1952 og er såvel psykologisk som tids- og miljømæssigt realistisk ned i mindste detalje.

Et stille liv tilsyneladende, men under overfladen fuld af opbrud og dramatik.

Den 14-årige Nikolaj forlader sin mor og sin landsby for at gå i tjeneste i sin onkels købmandsgård i Nyborg. Købmandslærlingen Jensen får til opgave at oplære den unge dreng, men han er uvenlig og stridbar og slår drengen. Men gårdkarlen Chresten og købmandslærlingen Poul Mørch tager ham under deres vinger, og pludselig ser tilværelsen langt lysere ud for Nikolaj. Livet på købmandsgården er spændende, og Nikolaj lærer mange nye mennesker at kende. Dog bekymrer han sig om sin nye ven, Poul. Poul er nyligt vendt hjem fra Amerika, og det er tydeligt, at han er blevet forelsket i Dine Madsens datter, den kønne Johanne. Men noget trykker vennen, og Nikolaj gør sit bedste for at hjælpe de to på vej. Selv fascineres han af pigen Petra, men hun er noget lunefuld, og Nikolaj ved snart hverken op eller ned.



Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling, og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst. "Indenfor voldene" er første bind i serien om købmanden Nikolaj. Læs også fortsættelsen "Under byens tage", og følg med i Nikolajs kamp for at blive en anderkendt forfatter i de selvstændige fortsættelser "Frodige dage" og "Fare fare krigsmand". Romantrilogien om Nikolaj bygger på Morten Korchs egne oplevelser som købmandslærling, og er befolket af alle de typer, han mødte i sin opvækst. "Indenfor voldene" er første bind i serien om købmanden Nikolaj. Læs også fortsættelsen "Under byens tage", og følg med i Nikolajs kamp for at blive en anderkendt forfatter i de selvstændige fortsættelser "Frodige dage" og "Fare fare krigsmand". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Arvind er en ung, indisk mand, som rejser ud i verden for at opdage. Hjemme venter hans familie og hans forlovede, som han endnu ikke har mødt. Destinationen er Danmark, hvor han skal bo på en gård hos en solid, grundtvigiansk familie. Undervejs lærer Arvind en masse – og især at man aldrig bliver færdig med at gå på opdagelse ...

"I afskedens time gjorde Ayás hånd krav på at være, hvad den aldrig havde været, hans barnepiges hånd. Eller var det Miras hånd, og forvekslede hun ham med Krishna? Forhåbentlig var der, ingen som bemærkede den hånd. Forhåbentlig kunne heller ingen se på ham, at han var bange. At den forestående rejse syntes ham en forvisningssttraf, en tid hyllet i mørke, og hinsides den hvad? At han var mørkeræd, altid havde været mørkeræd, kun spillet rollen som den tapre."

Erik Stinus (1934-2009) var en dansk forfatter, digter, oversætter, redaktør, og anmelder. Som ung gjorde Erik Stinus tjeneste i handelsflåden og fik i den forbindelse lejlighed til at besøge Aden, Pakistan og Indien. Erik Stinus debuterede i 1958 med digtsamlingen "Grænseland". Sidenhen fulgte en omfattende produktion, af og til i samarbejde med andre forfarttere. Erik Stinus er gentagne gange blevet hædret for sit forfatterskab. I 1979 modtog han Kritikerprisen, i 1981 fik han overrakt Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen, i 2005 blev han hædret med Drassows Legat foruden arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond samt den livsvarige kunstnerydelse.

Forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen debuterer med en litterær roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig i venskabet imellem to unge kvinder.
　
Piger kan leve længe måske for evigt handler om 12-talspigen Gro. Hun er en mønsterelev, men har alligevel ikke den mindste lyst til at starte i gymnasiet. Da hun møder den gådefulde pige Faxe på sin første dag, kan hun ikke lade være med at se hende som en redning fra sin egen usikkerhed og de forkrampede skoledage. Faxe knytter Gro til sig i et intenst venskab og lærer hende fryden ved at skride fra timerne og gymnasiefesterne og iagttage verden på suveræn afstand. Men langsomt kommer Gro også på afstand af sig selv og mister grebet om den kontrol, der er så vigtig for hende.
　
I en fintregistrerende, afdæmpet prosa undersøger Iben Konradi Brodersen, hvordan det første dybe venskab kan få afgørende betydning i dannelsen af et menneske.

En historie om Kasjas opvækst i 1959 på Bornholm som plejebarn, og hvordan tingene ændrer sig da hendes biologiske mor ønsker kontakt.

Landets statsminister bliver myrdet, en mand stikker af fra sig selv, og i Bangladesh styrter en fabrik sammen over hundredvis af fattige tekstilarbejdere.  Palle Bengtson er en talentfuld kommunikations­direktør, der pludselig sætter sig for at nulstille sit liv og i en alder af halvtreds stille de spørgsmål, han ­aldrig har fået stillet. I Danmark forlader han sin kone, sin karriere og en erhvervsskandale. I Sydamerika venter alt det, han ikke troede muligt. MANDEN FRA LAVLANDET er en fortælling om ­hårde konfrontationer, og om hvad der sker, når man pludselig vender ryggen til det hele.

Poul, som fik tæv af sin far i romanen "En god dag" er blevet ældre, og kommer her i den efterfølgende roman "Andre dage" i gymnasiet og senere videre på universitetet, hvor han læser teologi. Men han har svært ved at tilpasse sig – han tvivler på sig selv og får aldrig rigtigt hold på virkeligheden og på voksenlivet.

Alt gik galt den sommer. Bjørn dumpede sin eksamen, og hans bedste ven tog sit eget liv. Men Bjørn giver ikke op så let. Han finder et job på teglværket i den lille nordjyske by, og begynder at gå i seng med den sanselige, men gifte kvinde Ellinor. Ikke engang det kan dog i længden fortrænge den sorg og skam, som vokser inde i Bjørn, og det hele kulminerer i et møde med Ellinors hårdtslående ægtemand! Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1970 med digtsamlingen "Mit hjertes have". Det folkelige forfatterskab har sidenhen budt på en lang række romaner, digte, og biografier. Samtidig har han fungeret som freelancejournalist, anmelder og klummeskribent for bl.a. Kristeligt Dagblad.

Nørrebro februar 2008. Gaderne står i brand. Politiet angribes med brosten og andet kasteskyts i kvarteret omkring Blågårds Plads. Unge tænder ild til biler og containere. Medierne beskriver optøjerne som en nærmest krigslignende tilstand. En udløsende faktor har været de mange ofte krænkende kropsvisitationer i de såkaldte visitationszoner. I løbet af få dage breder urolighederne sig til andre socialt belastede boligområder i Danmark over Tingbjerg og Vestegnen til Voldsmose og Gjellerupparken. Begivenhederne kaldes i medierne Danmarkshistoriens værste indvandreroptøjer og sammenlignes med tidligere optøjer i de franske forstæder. Der peges også på bandekriminalitet religiøs vrede og kedsomhed i vinterferien. Men hvad var det i virkeligheden der udløste uroen og hvorfor blev en lokal konflikt på Nørrebro til et landsdækkende fænomen?

Vrede unge mænd forsøger at besvare disse spørgsmål ved at afdække udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 90 erne og frem. Bogen bygger på interviews og samtaler igennem en lang periode med nogle af de unge selv både dem som var på gaden og dem som afstod fra at deltage i optøjerne og med skolelærere socialarbejdere betjente og pædagoger. Bogen arbejder i journalistisk form med sociologisk teori om vrede unge mænd i et forsøg på at trænge om bag mediernes dækning af ghettoen og dens unge beboere.

Aydin Soei (f. 1982) er BA i journalistik og cand.public. i sociologi og medborgerskab fra Syddansk Universitet. Han har arbejdet for Dagbladet Information samt P3 Nyheder og underviser i dag på Krogerup Højskole. Derudover er han formand for foreningen Ansvarlig Presse og afholder jævnligt foredrag om medier medborgerskab og minoriteter.

Aydin Soei har tidligere skrevet bogen Skyld historien bag mordet på Antonio Curra om to drenges vej ind i en kriminel løbebane i de københavnske bydele Nørrebro og Tingbjerg

December 1994. Efter flere dages illegal rejse op igennem Europa er den 17-årige bosniske musiknørd Miki nået frem til Københavns Hovedbanegård. Der er en blodig krig i hans hjemland; han har stjålet fra sine forældre og er flygtet fra en ussel flygtningelejr i Kroatien, hvor familien delte værelse med tre andre.

Miki er på vej mod sit drømmeland, Sverige, og sin savnede storebror Neno – men i København går det galt: En civilklædt politimand, et råd fra en menneskesmugler og en sær dansk asyllovgivning tvinger Miki til at blive i landet for en tid. Han bliver indlogeret på et værelse med fire fjerne slægtninge i et asylcenter på Fyn, mens hans storebror ikke melder tilbage på Mikis Sverigesplaner.
 
Tiden går med at slentre rundt i den lille provinsby, se pornofilm med drengene fra lejren og faste under Ramadanen. Men outsideren Miki har dårlig samvittighed og kræver mere af livet end en køjeseng. Mens den barske danske vinter trækker ud, og konflikterne i asylcenteret spidser til, indser Miki, at xenofobi og dårlig musiksmag ingen nationalitet har, og at det flade, forblæste Danmark bliver mere end blot en mellemstation på hans rejse. Han forelsker sig i den danske pige Belinda og tager et lyssky arbejde som avisbud hos den storrygende Uffe, der har glemt at fortælle ham om de fremmedartede parcelhuskvarterer på ruten. En dag cykler han forbi en plakat for Roskilde Festivalen 1995. Bevæbnet med et enmandstelt fra Silvan forlader han lejren uden at ane, hvilket drama der venter ham.

"Enmandstelt" er en tragikomisk immigrantfortælling om at begå fatale fejltagelser og havne et helt forkert sted i sit liv, om at forholde sig til en kompleks familiehistorie og en ny syret virkelighed – og at finde hjem.

Hebræisk himmel er fjerde bind i Ib-serien.

Ib-serien blev Henning Mortensens folkelige gennembrud og er et hovedværk i nyere dansk romanhistorie. I 10 bind følger vi den 8-årige Horsens-dreng Ib Nielsen fra efterkrigstiden til nytåret 2000. Det er en livshistorie – og parallelt et stykke Danmarkshistorie.

Året er 1963. Den nu 24-årige litteraturstuderende Ib bryder med den klaustrofobiske danske provins og drager på sin første udlandsrejse til Israel for at bo i en kibbutz. Det bliver mødet med en anden virkelighed, mødet med andres lidelse. På sin rejse har Ib både gode og hæslige oplevelser, han kommer tæt på både døden og kærligheden, der modner og forandrer ham.

TAVS består af fjorten fortællinger om den forældreløse dreng Tavs og de personer og omgivelser, der kommer til at betyde noget for hans udvikling. CECIL BØDKER angiver ikke nogen bestemt tidsperiode, men kolorit og miljø peger mod 1800-tallet og den liberalisme, der prædiker, at enhver er sin egen lykkes smed.

Rent bogstaveligt går Tavs i smedelære, men driften i ham går mere mod kunsten end mod håndværket. Kunstneren i ham stiller ham på de svages side. I en tid uden socialt sikkerhedsnet bliver Tavs den, der udfra sin natur tager sin skæbne i egne hænder, men også griber ind i andres i hjælpsomhed og samhørighed.