Søgeresultater: 10

I tyve år har Anna Bouverie spillet andenviolin til sin mand, sognepræsten Peter, uden at kny. Hun har pligtskyldigt opført sig som det sømmer sig for en præstekone. Hun har passet sin familie og vendt og drejet hver en mønt i forsøg på altid at få det meste ud af sin mands kummerlige løn. Men en dag, da fremtidsudsigterne smuldrer for dem, gør Anna oprør.

Den engelske forfatter Joanna Trollope er fast overbevist om, at livet begynder ved de fyrre. Hun er fascineret af de øjeblikke i folks liv, hvor de pludselig gør det uventede. Hvor midaldrende mænd gør sig fri af deres roller, og hvor midaldrende kvinder springer ud af flasken og smider proppen væk. Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen "Parson Harding’s Daughter". Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

Spændingsroman om englændernes arbejde i 1943 med at bryde den kode tyskerne anvender i u-bådskommunikationen.

Menneskeliv er på spil, arbejdet foregår under tidspres og de involverede har mange hemmeligheder.

Robin Meredith har lige begravet sin kone Caro, der kun blev 45 år. Hendes død og begravelse bliver begyndelsen til store forandringer i familien, der altid har betragtet hende som fremmed.

De forskellige familiemedlemmer bliver imidlertid tvunget til at finde ind til det fremmede i dem selv.

"Den nærmeste familie" er en roman om nomader og fastboende, om at leve på landet og med sig selv. Den giver et indblik i de kræfter, der skaber forandring og viser, hvordan man kan være sin egen lykkes smed – mesterligt skildret af Joanna Trollope.

"Den spanske elsker" er en roman om de små beslutninger, der ændrer vores liv. Og det er en roman om mennesker, der tager tilværelsen op til revision og finder nye værdier. I "Den spanske elsker" møder vi tvillingerne Lizzie og Frances. Lizzie har ægteskab, fire børn og et hyggeligt lille landsbygalleri. Frances er karrierekvinden med den charmeforladte lejlighed i London, hende der er ude af stand til at indgå i et længerevarende forhold. Men så tager Frances på juleferie til Spanien og indleder en affære med den charmerende hotelejer Luis. Og i takt med at affæren udvikler sig, åbner den spanske elsker hendes øjne for de følelser, der altid har været Lizzies domæne.

"Bag ham var der en, der sagde: ‘Det burde ikke hedde bryllup.‘

Rufus mærkede, at hans ører brændte. Han bøjede sig frem og stirrede ned på tånæserne af de nye sko, hans mor havde overtalt ham til at tage på i stedet for kondisko.

Den talende bag ham havde været en kvinde. Der var noget vagt bekendt ved hendes stemme.

‘Ikke når det er anden gang,‘ sagde hun. Hendes stemme var rolig, som om hun ikke mente noget personligt med det, men blot fastslog en kendsgerning. ‘Der burde være et andet ord, når det er anden gang.‘"

Josie og Mathew har forladt hver sin ægtefælle for at blive gift med hinanden. Men det nye ægteskab bliver samtidig startskuddet til et mareridt af krænkede følelser hos sammenbragte børn, tidligere partnere og den øvrige misbilligende familie.

Emma og Nina mødes tilfældigt i London, da Emma, som har hænderne fulde med sit lille barn, taber sin pung på gaden. Hun får en opringning fra Nina, som har fundet hendes pung og tilbyder at komme med den. Det er imidlertid ikke første gang, de to møder hinanden. For mange år siden krydsedes deres veje – men kun en af dem husker det.

En gud i ruiner udforsker tabet af uskyld, samt hvor smertefuldt det er at blive misforstået af sine nærmeste.

Alice Jorden lever på mange måder det perfekte liv. Hun er gift med en succesfuld advokat, har tre dejlige børn og nyder livet som fritidsmaler. Som kronen på værket flytter familien ind i drømmehuset i en charmerende, lille landsby, hvor alle kender alle. Da Alice en dag modtager en invitation til et middagsselskab med områdets spidser, glæder hun sig over udsigten til at stifte nye bekendtskaber. Men det skal hurtigt vise sig, at særligt et af bekendtskaberne tænder en ild i Alice, som hun aldrig før havde kendt...

Krisen lurer i en af Englands smukke gamle domkirkebyer. Midlerne er begrænsede, og domkirken trænger til en større reparation. Bystyrets ene fløj, med den magtfulde domprovst Hugh Cavendish i spidsen, ønsker domkirken restaureret for enhver pris. Også selv om man bliver nødt til at sælge ud af flere hundrede års traditioner for at finde midlerne. Det betyder, at kirkens berømte drengekor og musikskole må lade livet.

Men ikke alle er enige i den beslutning. En anden fløj i bystyret kæmper indædt for at bevare koret, koste hvad det vil.


Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen "Parson Harding’s Daughter". Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

Gina og Fergus, Laurence og Hilary. To almindelige, intelligente og rare middelklassepar, én datter, tre sønner, i årevis de bedste venner.

Men da idyllen krakelerer hjemme hos Gina og Fergus, og Gina søger trøst hos Laurence og Hilary, er det mere end venskabet kan bære.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen "Parson Harding‘s Daughter". Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

"Man må være lavet af sten for ikke at blive indfanget af hendes personer, som enten vokser sig store i ulykken eller kalder på en sympatisk forståelse, fordi det, når det kommer til stykket, kun er menneskeligt at handle småligt og beregnende, når ens lykke eller solide tilværelse står på spil." – Katinka Bruhn, Weekendavisen