Søgeresultater: 49

Som barn var Jonathan Franzen bange for edderkopper, skolefester, pissoirer, musiklærere, boomeranger, populære piger - og sine forældre. Han havde ikke noget imod nørder, bortset fra at han var panisk ræd for at blive regnet for en af dem. I puberteten begyndte at han sige "shit" hele tiden og forsøgte at skjule, hvor optaget han var af at lave komplicerede udregninger på sin Texas-lommeregner. I Ubekvemmelighedszonen beskriver Franzen sin opvækst: sin langsomme forvandling fra en "lille og grundlæggende latterlig person" til en voksen mand med stærke - og besværlige - lidenskaber. Hvad enten Franzen skriver om sin fascination af Radiserne, om den effekt Kafkas bøger havde på hans forhold til piger, om sin interesse for fugle, om et opslidende ægteskab eller om den globale opvarmning, så er han altid føleligt engageret i den verden, der omgiver os. Hans personlige beretning om en opvækst i Midtvesten og et voksenliv i New York er præget af samme dybdeborende humor og empati, som man finder i hans romaner, og resultatet er en begavet, elementært underholdende beretning om kunstneren som ungt menneske: den unge Franzens genvordigheder.

I "Mit livs lærer" fortæller en række fremtrædende danskere om den lærer, der betød alverden for, at de blev til dem, vi kender i dag.

Med bidrag fra Anders Agger, Ane Cortzen, Ayse Dudu Tepe, Birthe Rønn Hornbech, Gretelise Holm, Hassan Preisler, Jokum Rohde, Lasse Spang Olsen, Poul Nesgaard, Preben Wilhjelm, Rushy Rashid og Thomas Bredsdorff.

Mogens Blom fortæller om sin barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

Mogens Blom, født 1956 i Lyngby, forfatter og kandidat i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Debuterede som 27-årig med spændingsromanen Dræbt af en vildfaren kugle og året efter kom Aftenholdet. I 2009 udgav han thrilleren Naboerne fra Bagdad, i 2014 Gidsel i Amman og i 2016 Arven fra Basra.

Den danske kunstner Lars Bo tegner i "En underlig dreng" et billede af sine barndoms- og ungdomserindringer. Allerede som barn ejer Lars Bo kun i meget ringe grad autoritetstro og ser sine omgivelser med lige dele djævelsk smittende ironi og varme. Da han i 1940 – delvist – får forældrenes accept til en kunstnerbane og begynder på Kunsthåndværkerskolen, træder han ind i en kreds, som deler hans sans for fest og smag på livet. Men i 1943 melder han sig i en modstandsgruppe og lever derefter under jorden.

Ganske uheroisk og med sansen for det barokke i situationerne beretter han om at være modstandsmand nederst i hierarkiet. Alligevel når han med i en del voldsomheder, selvom også sabotageaktioner kan skildres så det ligner et festfyrværkeri – med mørke undertoner.

Lars Bos livfulde erindringer om den kære familie, kunstneren som hvalp og den menige modstandsmand slutter ved befrielsen i 1945, hvor forfatteren fylder 21 år.
Lars Bo – eller Lars Bo Jørgensen – (1924-1999) var dansk maler og grafiker. Han blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen, og bosatte sig i 1947 i Paris. Han er især kendt for sine farveraderinger og for illustrationer til værker af blandt andre Kafka, Voltaire og H.C. Andersen. Lars Bo lavede også teaterdekorationer og skrev flere bøger.

Organist og forfatter Karl Bjarnhof (1898-1980) fortæller her i første bind af serien "Stjernerne blegner" selvbiografisk om sine barndomsår og om sin opvækst.

Syv kendte danskere og deres mødre fortæller om opvækst, skolegang, teenageår, kærligheden til hinanden, udfordringerne undervejs og at flytte hjemmefra, give slip og finde sig til rette i de nye roller.

Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har interviewet og Bjørn Jakobsen har fotograferet.

Med lune og skarpsindighed skildrer Rita Naabye sin opvækst i et arbejderkvarter i Nakskov i 1920‘erne og 1930‘erne. Hun giver et indblik i hverdagens liv og færdsel i Lollands største by, i skolegangen, i sommerferiernes udflugter til hovedstaden – og i det væld af farverige personligheder, der var en del af det hele.

"Nitterens datter" beskriver et miljø, der ellers sjældent finder vej ind i litteraturen. Bogen er rig på samfunds- og kulturhistorie, og Rita Naabye sikrer, at en lille del af vores fælles baggrund er bevaret for eftertiden.

Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da var hun sidst i 50‘erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

1966 udgav Tom Kristensen erindringsbogen med den dobbeltbundede titel Åbenhjertige fortielser. Heraf fremgår den stærke moderbinding, der fik stor betydning for sønnens liv og værk.

Bjarne Nielsen Brovst deler ud af sine barndomsminder og fortæller blandt andet om sit nære forhold til sin dødsyge bedstemor, som fik sit sidste ønske opfyldt – et badekar med løvefødder.

Bedstemor er ikke den eneste farverige person, der springer frem af Bjarne Nielsen Brovsts erindring i denne bog. Også onkel Peter, der præsterede at dreje rundt med møllens hjul intet mindre end to gange, og fætter Ole, der allerede som fireårig lærte at spille whist og ryge pibe.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har også skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"En lille lort med fregner" er forfatteren Sven Ørnøs personlige bog fyldt med minder og erindringer fra barndommen, hvori han fortæller om sin opvækst og blandt andet om venskabet med Knud, med hvem Ørnø kastede sig ud i livet med barnlig energi og iver.

Sven Ørnø (f. 1955) er en dansk forfatter, der debuterede med novellesamlingen "Væk, væk, væk" i 1991 og har siden skrevet en vidtrækkende stykke tekster, favnende fra en børnebog til en bog om teaterhistorie. Ørnø er desuden uddannet inden for engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.