Søgeresultater: 9

Flemming Helweg-Larsen var frivillig i SS - ikke som frontsoldat, men som Kriegsberichter, altså krigskorrespondent. Han blev som den første dansker efter krigen henrettet den 5. januar 1946, ikke for sin "indsats" på Østfronten, men som en del af det trekløver, der myrdede redaktør Clemmensen. Det er det samme mord, som SS'eren Søren Kam også blev tiltalt for, og som Søren Fauli i 2004 lavede filmen Min morfars morder om.

Da Flemming Helweg-Larsen sad i Vestre Fængsel under retssagen imod ham, skrev han sin beretning om sin tid på Østfronten, drabet på redaktør Clemmensen og retssagen imod ham. Denne beretning er spektakulær af flere årsager:

• Han var den første, der blev henrettet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig efter lange principielle diskussioner i Højesteret. Sagen var fra første færd stærkt kontroversiel, fordi man frygtede, hvordan retsopgøret kunne udvikle sig, hvis han kunne henrettes for et enkelt mord, der måske oven i købet var et affektmord.
• Fordi han som krigskorrespondent kom rundt overalt på Østfronten fra den finske vinter til Stalingrad osv. og kan berette om dette, så man får et levende indtryk af krigen.
• Fordi han var en trænet forfatter, og bogen derfor er velskrevet.
• Fordi vi får beretningen om Clemmensens drab.
• Fordi vi her hører om retsopgøret fra tabernes side.
• Fordi dette manuskript har ligget gemt hos familien og aldrig har været offentliggjort før - heller ikke i bidder.

En beretning som denne er forståeligt nok et forsvarsskrift. Flemming Helweg-Larsen underspiller sin egen skyld, og specielt hans beretning om tiden efter 5. maj 1945 er stærkt apologetisk og aggressiv. Derfor er bogen udstyret med to forord og et noteapparat ved:

• Professor i retshistorie Ditlev Tamm, der gennemgår retssagen imod FHL og kommer med en del nyt stof, han ikke kunne publicere i sin egen bog om Retsopgøret, da materialet dengang var klassificeret. Det drejer sig om diskussionerne i Højesteret om dødsstraf. FHL's sag ville jo - som den første - give præcedens. og der var langtfra enighed dommerne imellem. Hans forord bliver altså både en gennemgang af den specifikke sag, en diskussion om Retsopgøret generelt og ikke mindst dødsstraf i det hele taget.
• Historiker og leder af Frøslevlejren Henrik Skov Kristensen, der gennemgår den historiske baggrund for beretningen (Frikorps Danmark osv.) og laver noter til bogen, så man kan skelne løgn fra sandhed.

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.



Andet bind af H.P. Hanssens dagbogsoptegnelser går tæt på de sidste, nervepirrende måneder af krigen.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.

Første del af tobindsværket strækker fra august 1914 og frem mod maj 1917.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.

RUDOLF VRBAS fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gennem SS’ tætmaskede bevogtning, til fods i nattemørket, i skjul om dagen, indtil han efter ufattelige strabadser slap ind over grænsen til Slovakiet. Hvad han der kunne berette, chokerede en hel verden. FLUGTEN FRA AUSCHWITZ er en dramatisk førstehåndsberetning fra civilisationens nulpunkt. Det er samtidig et historisk nøgledokument, forfattet af den ene af mændene bag den såkaldte Vrba-Wetzler-rapport, der i sommeren 1944 blev smuglet ud af det nazistisk besatte Europa og for første gang gav den frie verden fuldt indblik i uhyrlighederne bag kz-lejrenes pigtråd. Rudolf Vrbas erindringer fra 1963, som nu omsider foreligger på dansk, er i denne udgivelse forsynet med en oversættelse af den oprindelige Vrba-Wetzler-rapport, som den blev dikteret af Rudolf Vrba og hans flugtmakker, Alfréd Wetzler, umiddelbart efter at de ankom til Žilina i Slovakiet i april 1944. Rapporten var en vægtig kilde i den internationale presses første gruopvækkende nyhedshistorier om massemordet i Auschwitz, og dens detaljerede oplysninger om dødstal og drabsmetoder indgik siden som bevismateriale i Nürnbergprocessen, de allieredes retsopgør med nazisterne efter Anden Verdenskrig.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

Med "Fuglefri og fremmed" følger Elsa Gress op på erindringsværket "Mine amnage hjem". Erindringerne er nu centreret omkring forfatterens tid i 1930'ernes Tyskland og i besættelsestidens Danmark frem til udgivelsen af hendes første bøger. Sammen med det efterfølgende bind "Compañia" tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. \"Mine mange hjem\", \"Fuglefri og fremmed\" og \"Compañia\" udgør Elsa Gress' erindringer. Elsa Gress, 1919-1988, debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.n

Den 23. marts 2015 døde Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, nazist og tidligere SS-officer Søren Kam. Inden da havde han overleveret sine erindringer via en mellemmand til Forskningschef ved Det kongelige bibliotek John T. Lauridsen og historiker Mikkel Kirkebæk, som her udgiver erindringerne i kommenteret udgave.

For de fleste danskere vil navnet "Kam" klinge velkendt. Gennem mere end 60 år har danske medier beskæftiget sig indgående med denne mand og hans gerninger. Som ganske ung meldte Søren Kam sig frivilligt til Waffen-SS og kæmpede krigen igennem på nogle af de hårde fronter – fra den succesfulde indmarch i Sovjet 1941 til de desperate afværgekampe i Det Tredje Riges ruiner i 1945. Ved krigens slutning var Kam højt dekoreret, men også på flugt fra et mord begået i Danmark på redaktør Carl Clemmensen i august 1943.

I mange år var Kam som sunket i jorden, men 30 år efter krigen blev hans opholdssted i Tyskland kendt, og fra da af startede en af de længste og mest medieomtalte udleveringssager i Danmarkshistorien. På grund af frygten for at blive udleveret, har Kam ikke ønsket at tale med udenforstående om sine handlinger under krigen og tiden i Tyskland efter krigen. Kam har skrevet en beretning om alle disse år, der først måtte udgives efter hans død. Den foreligger hermed som en kommenteret kildeudgivelse, med forord og noter af forskningschef på Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen (forfatter til bl.a. Besættelsestiden i billeder) og historiker Mikkel Kirkebæk (forfatter til bl.a. Schalburg – en patriotisk landsforræder).

Dette er historien om en 62-årig dansk billedkunstners jagt på at finde sine rødder. I 1943 opstod på Hotel Royal i Esbjerg en hed kærlighedsaffære mellem en tysk officer og stedets 19-årige, smukke stuepige. Affæren medførte, at kvinden blev gravid, men officeren blev sendt til østfronten af sine øverstbefalende i besættelsestropperne, og barnet blev bortadopteret til en familie i Holstebro.
Den lille pige, Bente, vokser op i et indremissionsk miljø og får først som niårig at vide, at hun ikke er sin fars og mors "rigtige" datter. Stedforældrene dør, inden Bente bliver voksen, og hun flytter til Århus, hvorfra hun begynder at opsøge sine rødder. Hun finder frem til sin biologiske mor, som hun gennem årene har indhyllet i et næsten mytologisk skær. Mødet med moderen i Esbjerg korrigerer dog hendes opfattelse en smule, men hun får med tiden et godt forhold til sin rigtige mor. Bente har langt større besvær i sin årelange kamp for at finde frem til faderen, der viser sig at have overlevet anden verdenskrig og er vendt hjem til kone og børn i Tyskland. De danske myndigheder ønsker ganske enkelt ikke at give oplysninger om faderskabsforhold for de flere tusinde såkaldte tyskerbørn fra besættelsestiden.
"Sandheden i løgnen" handler om en rejse, et liv og en kvindes kamp for at finde sin identitet. Bente Merrild (f. 1943) er billedkunstner og udkom i 2007 med den bogen "Sandheden i løgnen" om jagten på at finde sin fortid og komme overens med denne.