Søgeresultater: 58

Den danske kunstner Lars Bo tegner i "En underlig dreng" et billede af sine barndoms- og ungdomserindringer. Allerede som barn ejer Lars Bo kun i meget ringe grad autoritetstro og ser sine omgivelser med lige dele djævelsk smittende ironi og varme. Da han i 1940 – delvist – får forældrenes accept til en kunstnerbane og begynder på Kunsthåndværkerskolen, træder han ind i en kreds, som deler hans sans for fest og smag på livet. Men i 1943 melder han sig i en modstandsgruppe og lever derefter under jorden.

Ganske uheroisk og med sansen for det barokke i situationerne beretter han om at være modstandsmand nederst i hierarkiet. Alligevel når han med i en del voldsomheder, selvom også sabotageaktioner kan skildres så det ligner et festfyrværkeri – med mørke undertoner.

Lars Bos livfulde erindringer om den kære familie, kunstneren som hvalp og den menige modstandsmand slutter ved befrielsen i 1945, hvor forfatteren fylder 21 år.

Lars Bo – eller Lars Bo Jørgensen – (1924-1999) var dansk maler og grafiker. Han blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen, og bosatte sig i 1947 i Paris. Han er især kendt for sine farveraderinger og for illustrationer til værker af blandt andre Kafka, Voltaire og H.C. Andersen. Lars Bo lavede også teaterdekorationer og skrev flere bøger.

Syv kendte danskere og deres mødre fortæller om opvækst, skolegang, teenageår, kærligheden til hinanden, udfordringerne undervejs og at flytte hjemmefra, give slip og finde sig til rette i de nye roller.

Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har interviewet og Bjørn Jakobsen har fotograferet.

Hun troede hun skulle på sit livs ferie, men i stedet var hun blevet ... SOLGT. De to teenagesøstre Zana og Nadia bliver af deres arabiske far sendt på en drømmeferie til Yemen for at besøge hans familie. Hvad pigerne ikke ved er at han har giftet dem bort, og at der venter dem en primitiv tilværelse i de øde og uvejsomme Mokbanabjerge, et liv med slid, prygl og voldtægt. Først efter otte års kamp lykkedes det Zana at slippe fri og komme hjem. Dette er hendes autentiske beretning.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

"Allerede da jeg så mandens ansigt fra mit vindue, burde jeg have fornemmet, at noget var galt. Han var ganske vist iført postens røde jakke med et stort logo på ryggen, men der var noget forkert ved ham. Det var ikke, fordi han tydeligvis var af anden etnisk herkomst, som det hedder i aviserne. Der var noget i hans blik, der burde have fået mig til at smække vinduet i og bede ham smide en seddel i min postkasse, så jeg kunne hente pakken senere". Postbuddet så bange ud. Det kan jeg godt forstå i lyset af den handling, han nu skulle udføre. Sådan begynder Attentatet, Lars Hedegaards erindringsbog om den formiddag i begyndelsen af februar 2013, hvor en mand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham i opgangen ved hans hjem. I dagene efter attentatet mod Lars Hedegaard svirrede rygterne: Var det hele iscenesat – af den forhadte islamkritiker selv? Og hvis der virkelig var skudt mod Lars Hedegaard, var det hele så ikke først og fremmest et klodset attentat mod personen og ingen andre? I dag – efter to år og et dødeligt terroranslag i København – er alvoren gået op for de fleste. Lars Hedegaard overlevede. Han levede under jorden i nogle uger efter attentatet og har siden jeg levet under politibeskyttelse. Der er ting, han kan gøre, og ting, han ikke kan gøre – og sådan bliver det utvivlsomt resten af hans liv. Den unge pistolmand med anden etnisk herkomst, som var mistænkt og endda anholdt for attentatet, er i dag på fri fod, angiveligt i Islamisk Stat, efter at han indgik i en fangeudveksling mellem tyrkiske myndigheder og den jihadistiske terrororganisation. I denne bog ser Lars Hedegaard tilbage på dagen og de efterfølgende uger og måneder, der vendte op og ned på alt i hans liv. Han ser også fremad. Mod en tid med normalisering af den politiske vold.

Teater til tiden lægger hovedvægten på Preben Harris’ 30 år som direktør for Folketeatret, hvor han både udbyggede det med scenerne Hippodromen og Snoreloftet, og cementerede det som et engageret og folkeligt teater. Ny dramatik, der gerne måtte afspejle tiden og have politisk bid, blev kombineret med succeser som ”Nøddebo Præstegård” og ”Skatteøen”, der trak fulde huse. Samtidig var Harris dybt engageret i det politiske spil om det storkøbenhavnske teater.

Livsglæde - biografi af Margit Sandemo og om Margit Sandemo, forfatteren bag serien Sagaen om Isfolket, Heksemesteren og andre eventyrlige romaner. Norske Margit Sandemo har haft en indholdsrigt liv, som en af Nordens bedst sælgende forfattere med et oplag på over 39 mio. bøger. Først som 40-årig begyndte hun at skrive romaner. Margit Sandemo har overnaturlige evner, og lider af hukommelsestab, formentlig som følge af flere grove voldtægter, som hun var udsalt for som barn og ung. Her får du hele historien krydret med lyst sind og livsvilje, formidlet i hendes sædvanlige stil. Rigt illustrere

Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.

”Rebellen fra Langeland” bor på Sydfyn og er oprindeligt fra Kronjylland. Ole Sørensen hedder han, og selv synes han, det er skørt at blive kaldt ”rebel” for at behandle andre mennesker ordentligt. I skolegården gik han i kødet på dem, der var efter de små. I arbejdslivet har han passet på de mest udsatte i samfundet, og derhjemme har han givet plejebørn og hjemløse unge samme vilkår som sine egne to sønner. Ole Sørensen er de svageste borgeres sidste chance, og han trives bedst i sidste øjeblik. Når alle muligheder er udtømt, insisterer han på at finde nye. Han har opgivet planerne om efterløn, for hvis han indstiller kampen mod systemets spændetrøje og kasse­tænkning, vil det være forræderi. Et forræderi mod hans menneskesyn og mod ham selv.

Vi må aldrig holde op med at tro, at vi kan gøre verden til et bedre sted at leve trods diktaturer, krige, flygtningestrømme og terrorangreb. Det er budskabet i Med håbet som drivkraft, der er Villy Søvndals personlige beretning fra det globale, politiske maskinrum, han fik indsigt i som udenrigsminister.

I bogen fortæller den tidligere SF-formand historien om en nøjsom opvækst i Vestjylland, om store rejser ud i verden som ung, og han inviterer læseren ind bag facaden i international politik. Det er historien om verdens tilstand i dag – og om, hvor den bevæger sig hen, hvis vi kæmper for det.

Med håbet som drivkraft går imod det dystre billede af verden, som medierne tegner i disse år, og tager i stedet udgangspunkt i det faktum, som understøttes af tal og statistikker, at verden aldrig har bevæget sig fremad med så store skridt som nu.

I Grødhovedernes Paradis 2. lydbog i serien er vi nu fremme ved 1961-1962. Her fortæller Bjarne Nielsen Brovst om optagelsesprøven på realskolen, der glippede, og om konfirmationen, som også måtte opgives.

Hilda Heick har sammen med sin mand Keld turneret land og rige rundt for at synge og optræde for danskerne igennem en menneskealder – og de bliver ved. De kan simpelthen ikke lade være. Gennem årene har hun mødt adskillige mennesker, hvis skæbner har inspireret hende. For de har alle oplevet store udfordringer i livet, som var tæt på at knække dem, men de holdt fast og overvandt dem, og i dag bliver de – som Hilda og Keld – ved med at få nye ideer og være foretagsomme, hver på deres måde. I denne bog møder Hilda Heick ni inspirerende mennesker til en samtale om det liv, som har formet dem, om at blive ældre, og om hvad der driver dem til at fortsætte med at være aktive.