Søgeresultater: 11

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Fjerde del af krøniken om dyrlæge-familien Bech. Det er årene 1975-1985, og fokus er flyttet fra Gudrun og Knud Bech til deres børnebørn. De skal til at etablere deres voksenliv i en tid, hvor normerne er væsentligt forskellige fra de tidligere generationers.

Gennem skildringen af hverdagslivet i en østjysk dyrlægefamilie i årene 1945-1955 gives et signalement af tidens politiske og sociale brydninger.

Andre måder er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige.

Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973–74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige.

Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation – hans børnebørn – er ved at blive voksne.

For generationen i midten – de fem søskende og deres nærmeste – bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder, enten frivilligt eller ansporet af andre.

Romanen slutter i et kollektiv, som dannes i denne periode. Det er påske, og siden serien begyndte er der gået tyve år.

Skildring af dyrlægefamiliens hverdagsliv i årene 1956-1966. Et hovedtema er kontrasten mellem forældrenes gammeldags normsæt og de tre voksne døtres mere moderne indstilling.

Rene linjer er en fortsættelse af romanerne Visse hensyn og Faste forhold om fem søskende og deres kærlighedsliv.

De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.

Rene linjer begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem. Romanen spænder så over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i nogle af de parforhold som serien har fulgt, både hos den ældre generation og hos den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om „rene linjer“ måske er lettere at leve op til.

København 1910. Samfundet er i forandring, kvinderne får stemmeret og det kræver sin mand at holde sammen på og forsørge sin familie i økonomiske trange tider.

Hvad der kommer let, går let, synes at være temaet i denne dramatiske roman om charmøren og charlatanen Victor, der er den ældste ud af en søskendeflok på tre.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.