Søgeresultater: 53

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden. Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov. Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene. Og Torunn står centralt i alle de andres planer for fremtiden.

”Humor og parodisk lethed balanceret med tyngde og tænksomhed plus religion over for et individuelt menneskeansvar. Det er opskriften på Anne B. Ragdes sympatiske saga.”
- Weekendavisen

”En stor læseoplevelse … Anne B. Ragde skriver levende og skildrer personernes liv på en fordomsfri og loyal måde.”
- Børsen
 

Den østjyske dyrlægefamilie følges i tiåret 1966-1975, hvor ungdomsoprør og kollektivbevægelse sender dønninger ind over det stilfærdige dyrlægehjem.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Midt i det tyvende århundrede skyller en skibbruden argentiner op på en strand i Spanien.

Argentineren bærer på en tragisk personlig historie, der slår rod i hans nye spanske families overleveringer. Den tragiske historie trækker tråde op gennem 1960´ernes Costa del Sol og op til nutiden til hans datter, der bliver fanget mellem ønsket om ikke at ende som sine forældre og behovet for at beskytte sin egen familie, og til hans barnebarn, der efter 9/11 gemmer sig for verden, men er nødt til at opstøve sin forsvundne far for at færdiggøre sin bedstefars historie.

'Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke' er en farverig og vidt forgrenet historie om tre generationer og deres valg i livet. Om de løgne, myter, minder, sygdomme og vaner, som binder generationer sammen. Det er en historie om ishavets fangere, Polynesiens vaniljeplantager, 00´ernes småsvindlere, forældres svigt, Che Guevara, udlængsel og terror, og fortællingen breder sig fra mellemkrigstidens Argentina over Francos Spanien til Europa efter 2001.

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål.

Den engelske succesforfatterinde tager læseren med på en medrivende rejse til en lille by i udkanten af Dartmoor-hedelandskabet, hvor beboerne i slås med hver deres problemer.

Mattie har inviteret sin ven Tim til at slå sig ned i et af de huse, hendes familie ejer ved Dartmoor. Han har pludselig sagt sit job op, og hun fornemmer, at der er noget, han ikke fortæller hende. Tim, der plejer at være munter og glad, er nu stille og indesluttet - som om han bærer på en smertelig hemmelighed. Men lidt efter lidt falder han til i huset ved heden og tør op, og han opdager, at også andre kan have problemer. Som ballerinaen Kat, der har lagt balletskoene på hylden - og som nu savner scenen. Charlotte, en ung søofficerskone, må opdrage sin søn alene, mens hendes mand er på havet. William, der gemmer på en mørk fortid, som han ikke kan dele med andre - og Mattie, der har skjult sin forelskelse i Tim i årevis. Da Tim begynder at åbne sig, styrker det kun Matties kærlighed. Mens sommeren kaster sit varme lys over heden, begynder nye håb at blomstre.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

I "Krig og fred" tegner Lev Tolstoj et psykologisk portræt af fem aristokratiske familier under Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Tolstoj lader sine fiktive karakterer møde historiske personer, som præsenterer os for de krigens væsen på en helt personlig måde. Romantiske beskrivelser af overdådige baller i Moskvas finere selskab står i skarp kontrast til de grusomt realistiske skildringer fra slagmarken, mens krigen rykker tættere og tættere på og truer den komfortable tilværelse, som aristokratiet tager for givet.

Den russiske Grev Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er bredt anerkendt som en af verdens bedste forfattere nogensinde. Han er bedst kendt for sine romaner "Anna Karenina" og "Krig og fred", men hans forfatterskab spænder også over et stort antal noveller, essays og delvist selvbiografiske værker.