Søgeresultater: 6

Stedet er Rom, og tiden er cirka år 60 f.Kr. Forskellige magtfulde mænd kæmper om magten i republikken. Dette er historien om virkelige historiske personer, deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forbrydelser.

I en alder af 48 sidder Cicero, politiker, konsul og sin tids største taler, i eksil. Ved at love at støtte Cæsar - hans unge, ubarmhjertige rival - får han lov til at vende tilbage til Rom. Derfra kæmper han sig vej tilbage til indflydelse; først i retssalene, så i Senatet og siden i sine magtfulde skriverier, indtil han for en kort, men glorværdig stund er den mest fremtrædende statsmand i byen. Men ingen offentlig person, uanset hvor klog eller snu han er, kan se sig fri for at blive berørt af andres skruppelløse ambitioner og konspirationer.

DIKTATOR beskriver på indlevende og spændende vis nogle af de mest skelsættende begivenheder i gammel tid: det romerske imperiums kollaps, den efterfølgende borgerkrig og mordet på Julius Cæsar. Men det evige dilemma forbliver dette: hvordan holder man politisk frihed adskilt fra personlige ambitioner, udefrakommende interesser og den altødelæggende effekt af fremmede krige. I Robert Harris’ portræt forsøger Cicero at besvare dette spørgsmål i både tanke og handling og bliver en helt i både sin egen og vor tid.

Afslutningen på trilogien efter IMPERIUM og LUSTRUM.

Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

Ugens rapport er et stykke dansk kulturhistorie om pornoens frigivelse, den seksuelle frigørelse og en journaliststand befolket af karismatiske personligheder, blålys og drukmåse.

Samtidig er det en fascinerende erhvervshistorie om et blad, der i sin storhedstid solgte op mod 200.000 eksemplarer om ugen og reelt reddede hele Aller-koncernen. En succeshistorie, som dog aldrig er blevet en del af koncernens officielle profil – eller selvforståelse.  

I Søren Anker Madsens stærkt underholdende bog får du også svar på, hvordan forfatteren til Anders And endte med at skrive De Grå Sider, hvorfor chefredaktør Kurt Thyboe fløj Manden Uden Underkrop til København, hvor mange genstande der gik til at lave et enkelt nummer af ugens rapport - og hvad der blev af Trine Michelsens bortauktionerede dusk. 

"Det er svært i dag at forstå, hvor stort et kulturelt fænomen bladet var, og det er strålende, at Madsen med sin udgivelse igen minder os om det."
- Jyllands-Posten (4 stjerner)

"Det er også en historie om store medie-egoer, store bladkongers kamp om guldet og redaktionelle småkongers kaosledelse drevet frem af »skrivebenzin«."
- Børsen (4 stjerner)

"En sørgelig historie. Men det er Søren Anker Madsens bog ikke. Den er sexet og fuld af lir."
- DR P1

"Velresearchet og velskrevet bog om et kulturfænomen, som har præget den danske ungdom mere, end vi vil være ved."
- Weekendavisen

I denne bog kastes der på en faktuel, men samtidig underholdende måde lys og klarhed over alle de mere eller mindre hårdnakkede myter og halve sandheder fra verdenshistorien, der er opstået gennem tiden.

Bogen kommer omkring de mest alvorlige, spøjse og forundrende myter og spænder vidt fra alvorlige fejlopfattelser til de mere uskyldige, kuriøse og folkelige. Nogle af myterne kan uden de store dikkedarer tilbagevises ellers bekræftes, mens andre mere har karakter af halve sandheder, der kræver en forklaring og nuancering, f.eks.:

– Var det græske demokrati overhovedet demokratisk?

– Bar middelalderens bødler virkelig sorte hætter?

– Døde Kleopatra ved at lade sig bide af en hugorm?

– Er prostitution verdens ældste erhverv?

Alt dette og mere får man svar på i 45 MYTER OG HALVE SANDHEDER FRA VERDENSHISTORIEN, som er en ny bog af den ene af forfatterne bag 45 MYTER OG HALVE SANDHEDER OM 2. VERDENSKRIG. Et must for alle historieelskere.

Stedet er Rom og tiden er år 63 f.Kr. Syv mænd kæmper om magten i republikken: Cicero er konsul, Cæsar hans ubarmhjertige unge rival, Pompejus er republikkens mægtigste general, Crassus dens rigeste mand, Cato er politisk fanatiker, Catilina psykopaten og Clodius en ambitiøs playboy.

Historierne om disse virkelige historiske figurer – deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forførelser, deres storslåethed og deres forbrydelser – det hele er flettet sammen i denne farverige roman.

Fortælleren er Tiro, som er Ciceros betroede sekretær, og han kender alle sin herres hemmeligheder, noget der bringer ham i en vanskelig og til tider livsfarlig position.

Beskrivelser af bl.a. fundet af et lemlæstet barnelig, henrettelser, en skandaløs retssag og den romerske mafias hærgen gør Lustrum til et fascinerende studium af magtens anatomi, dens evigt tillokkende karakter og dens enorme rædsler.

Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

I denne bog kastes der lys og klarhed over alle de mere eller mindre hårdnakkede myter og halve sandheder om 2. Verdenskrig på en faktuel og underholdende måde.

Myterne spænder vidt fra de alvorlige fejlopfattelser til de mere uskyldige og kuriøse, ligesom nogle af myterne kan tilbagevises fuldstændigt, mens andre mere har karakter af halve sandheder, der nærmere trænger til en forklaring og nuancering:

- Er Hitlers selvbiografi Mein Kampf forbudt?

- Var Hitler tysker, og var Stalin russer?

- Blev Holocaust iværksat af Hitler?

- Og passer det, at de danske jøder skulle betale dyrt for at blive fragtet i sikkerhed i Sverige på den anden side af sundet?

Alt det får man svar på i 45 MYTER OG HALVE SANDHEDER OM 2. VERDENSKRIG, hvor man også kan dykke ned i myten om, at Churchill var fuld under hele krigen, og myten, der fortæller, at Hermann Göring i al hemmelighed tog til London for selv at se blitzkrigens ødelæggelser. Thomas Oldrup (f. 1976) er en dansk forfatter og historiker med mangeårig karriere i journalistik.rnrnJakob Sørensen (f.1973) er en dansk forfatter og historiker. Han har redigeret og bidraget til flere antologier og er medforfatter til Påskekrisen 1948 (2000) og Danmark besat (2005) og har senest skrevet For Danmarks ære (2011).

Bogen beskriver for første gang historien om den danske nazistiske terrorgruppe Schiøler-gruppen, der fra slutningen af 1944 og frem til kapitulationen i maj 1945 arbejdede for den tyske besættelsesmagt og bistod det berygtede Hipokorps i den væbnede kamp mod modstandsbevægelsen. Hvad ansporede disse mænd til at gribe til våben mod landsmænd? Og hvorfor udviklede gruppen sig så radikalt, at den til slut benyttede sig af både likvideringer og tortur?

Den helt centrale drivkraft bag Schiøler-gruppens mange likvideringer var hævnen. I takt med at kampen mod den nazistiske besættelsesmagt og dens danske håndlangere intensiveredes i den sidste del af besættelsen, begyndte modstandsbevægelsen i stigende grad at foretage de såkaldte stikkerlikvideringer. Denne udvikling berørte også Schiøler-gruppen personligt, da både venner og bekendte samt et enkelt medlem af gruppen blev dræbt af modstandsfolk. Schiøler-gruppen svarede igen, og en vendetta-lignende konflikt udspillede sig mellem terrorgrupperne og modstandsgrupperne.

Schiøler-gruppen var i mindre grad, end man hidtil har antaget en integreret del af det tyske terrorapparat. Gruppen havde i stedet deres helt egen agenda og gik endda ofte bag om ryggen på de tyske myndigheder. I stedet for at afspejle den nazistiske modterrors vilkårlighed var Schiøler-gruppens likvideringer i langt højere grad rette snævert mod medlemmer af modstandsbevægelsen. Hermed adskilte Schiøler-gruppens sig markant fra dens mere kendte pendant, Peter-gruppen, der ofte begik drab på tilfældige og ganske uskyldige danskere.

Derfor spørger forfatterne til slut, om det overhovedet er rimeligt at betegne Schiøler-gruppen som en "terrorgruppe". Aktionerne gik aldrig ud over sagesløse, hvilket ofte er en afgørende del af definitionen på "terror". Skulle man i stedet betegne Schiøler-gruppen som en selvtægtsgruppe? Og havde den således visse fællestræk med den hårde kerne i modstandsbevægelsen?

Gennem et hidtil delvist ubenyttet kildemateriale fortæller forfatterne historien om Schiøler-gruppen. Efter kapitulationen blev gruppens medlemmer retsforfulgt og gruppens chef samt den næstkommanderende – Ib Gerner Ibsen og Helmut Mortensen – blev henrettet den 25. november 1949. Bogen indeholder personkarakteristikker og beskriver mange af de dramatiske aktioner, som Schiøler-gruppen stod bag.