Søgeresultater: 13

Under Anden Verdenskrig må den polske halvjøde og kommunist Julia flygte fra den tyske trussel. Hun kommer til Moskva og bliver senere partisan ved fronten, hvor hun møder marskallen Konstantin Rokossovskij.
Dette møde udvikler sig til en kærlighed og passion, der kommer til at gå forud for alt andet, men også en kærlighed der fører lidelse og isolation med sig.
Konstantin Rokossovskij var højt placeret i det sovjetiske militær, og efter krigen var han først forsvarsminister i Polen og siden sovjetisk viceforsvarsminister. Om Julia virkelig har eksisteret, eller om hun er en af den slags legender, der opstod som følge af stalinismens særprægede officielle historieskrivning, ved vi ikke – men Maria Helleberg formidler i "Marskallens kvinde" historiske fakta og store følelser på både fængslende og indlevende vis. Hjørdis Varmer (f. 1936), dansk forfatter og foredragsholder, debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Gennem to århundreder, ét på hver side af Kristi fødsel, skildrer Maria Helleberg Roms historie og overgangen fra republik til kejserdømme. Perioden er rig på meget forskelligartet kildemateriale, og her bliver historien fortalt fra kvindernes synspunkt. På grund af tidens særlige forhold mellem kønnene er det umuligt at skille samfundets udvikling fra den private historie og således kommer vi i "Tavs frihed" omkring både hverdagsliv, ægteskab, kultur og politik.

Milady de Winter må siges at være en af verdenslitteraturens største skurkinder. Også kendt som Anne de Breuil og Constance de la Fère var hun De Tre Musketerers smukkeste modstander.
Nu viser det sig, at hun ikke fik hovedet hugget af i Lille som hidtil antaget, men at hun levede et langt liv efter denne episode som mor og hustru.
Maria Helleberg er, under et ophold i Rom, kommet i besiddelse af den forsvarstale, Milady henvendte til bøddelen i Lille, og den gengives her.

Mod syd har vi et stort naboland, og i det land bor et folk, der er meget forskelligt fra det danske. Det er Polen og polakkerne, der er tale om. Landet har en evne til at genopstå, selvom det i lange perioder har været forsvundet fra landkortet. Folket tror vi, vi kender – men hvor stor en del af vores kendskab til naboerne i syd er baseret på fakta? Og hvor stor en del på fordomme?

Maria Helleberg går i dybden med Polens turbulente historie og forsøger i "Fremmede naboer" at indkredse den polske selvforståelse og om muligt selve den polske sjæl.

Louise Rasmussen (1815-74) kom til verden som datter af en ugift tjenestepige, men blev senere gift med Frederik den VII og blev kendt under navnet Grevinde Danner. Hun gik fra at være danserinde ved Det Kgl. Teater til at blive modehandlerske i København og senere lensgrevinde, og i midten af 1800-tallet skabte hun sig mod alle odds en karriere både professionelt og ægteskabsmæssigt.

Maria Helleberg tegner i "Louise længe leve" et utraditionelt portræt af en af danmarkshistoriens spændende kvindeskikkelser. Med udgangspunkt i grevindens breve og dagbøger lader hun Louise selv få ordet i en monolog, der blandt andet kommer omkring trekantsforholdet mellem hende selv, avismagnaten Carl Berling og kongen, som hun senere bliver gift med.

"Mine romerske historier" er ikke en rejsefører til Rom; man finder hverken adresser på kirker og restauranter eller åbningstider på museer og kunstgallerier. Det er en samling fortællinger og betragtninger om de folk og begivenheder, der har været med til at skabe vores billede af byen.

Maria Hellebergs bog er en kærlighedserklæring til den evige stad – og hun beretter levende om kejsere og paver, helgener og kunstnere, bygherrer og feltherrer, Hollywood-film og operaer, trafik, omgangsformer og dagligliv. Og mens man bliver underholdt, bliver man også bedre rustet til at opleve den fantastiske by.

Opera er den mest komplicerede form for teater, man kan tænke sig. Men alligevel er opera blevet folkelig. Det er populært at gå i operaen.



Opera er sang og musik, men det er også en visuel kunstart. Og repertoiret er bredt, fra det unge 1600-tals første forsøg i genren til moderne klassikere.



"Ind i Operaen" er Maria Hellebergs meget personlige bud på de nye strømninger inden for denne kunstart: siden 50'erne har operaen paradoksalt nok været det sted, hvor moderne instruktører har kastet sig ud i de vildeste ting. Gamle komponister er blevet genopdaget, og deres værker blevet en del af repertoiret. Vi opfører og hører denne musik på en helt ny måde. Ja, når man sammenligner med ældre pladeindspilninger, kan man høre, at selv stemmerne har gennemgået kolossale forandringer i takt med de nye opsætninger.



"Ind i Operaen" er skrevet med kærlighed til denne kunstart og med en aldrig svigtende tillid til, at man her kan få nogle af livets største teateroplevelser.

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende.

I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.

Historiker Maria Helleberg og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen tager favntag med spørgsmålet 'Hvad døde de kongelige af?" og hvirvler os ind i en verden af magt, kærlighed, sygdom og død.

På Sydfyn ikke så langt fra Faaborg ligger Brahetrolleborg. Gennem 500 år har det været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en række af de bedste historier om livet på godset. Den gamle herregård har dannet ramme om både kærlighedseventyr, store drømme og økonomiske vanskeligheder.

Vi hører blandt andet om Birgitte Trolle, der holdt stævnemøder med Griffenfeld i parken, om Anna, der stak af med kongen og om bondereformerne i slutningen af 1700-tallet.

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee.
Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil.

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning.
Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus‘ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved.
Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden.