Søgeresultater: 199

Det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende Danmarkshistorie blev gjort for omkring 840 år siden i det, vi kalder Roskildekrøniken. Forfatteren er ukendt, men han har sandsynligvis haft tilknytning til Roskilde Domkirke og været en gejstlig, for i sin skildring er han meget fortrolig med forhold, der har med Roskilde at gøre, og han bruger en lang række vendinger og billeder fra Bibelen. Roskildekrøniken er et kampskrift, hvori begivenhederne kun omtales kort, mens de personer, som skabte dem og tog del i dem, skildres med lidenskab.

Foruden at være det første forsøg på en fuldstændig Danmarkshistorie er Roskildekrøniken væsentlig, fordi den viser, at man ikke uden videre skal acceptere det sejrende partis udlægning. Særpræget og skarpt fælder forfatteren sine domme ud fra sit eget syn på tidens begivenheder.

Med Lotte Fangs genfortælling af den sagnomspundne 'Roskildekrønike', gøres en spændende og vigtig del af Danmarkshistorien tilgængelig for et nyt og større publikum, da bogen henvender sig til voksne såvel som til større børn.

Den oprindelige Roskildekrønike er skrevet på latin omkring 1100-årene og fortæller om en periode på godt og vel 200 år. En periode, hvor Danmark gik fra asetro til kristendom.

Lotte Fang (1940) er lokalhistoriker og har udgivet i alt 38 bøger, skrifter og hæfter om Roskildes institutioner og lokalhistorie.

På en og samme tid udspiller sig en kærlighedshistorie og en tragedie med adelsmanden Jørgen Lykke som centrum i 1500-tallets Danmark. Det er reformationstidens brydning mellem konge, adel og magt, som danner baggrunden, men først og fremmest er det den tragiske fortælling om adelsmanden, som bliver mere og mere skruppelløs i sin jagt efter rigdom og magt.

Thit Jensen selv mente, at hun havde en spirituel forbindelse til sine mange historiske figurer, som satte hende i stand til at portrættere dem akkurat, og som hun byggede fortællingerne op ud fra. Denne spiritualitet præger i høj grad både romanen Jørgen Lykke og Thit Jensens mange andre store historiske romaner.

Det er nemt at lære kongerækken udenad, men det er sin sag at lære den enkelte konge at kende. Hvem var de som personer, som konger, som ægtemænd, som fædre? Palle Lauring tegner spændende portrætter af hver enkelt af de 46 regenter fra Gorm den Gamle til Christian den Niende.

Romanen, der udkom første gang i 1891-95, er en rystende beretning om en mand og hans skæbne. Om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag i denne kamp. Et hovedværk i dansk naturalisme. Dette bind indeholder tredje del af romanen, Dommens dag.

En fortælling om dansk ungdom under besættelsen. Holger trækkes ind i en sabotagegruppe, der ledes af den effektive Christian - men samtidig forelsker han sig dybt i Christians kone, Gerda. Modstandskampen beskrives med en intens spænding, der dog ikke overskygger, at DE NØGNE TRÆER er en af Danmarks helt store kærlighedsromaner.

"Christian 8. er på én gang en af de mest upåagtede og mest omdiskuterede personligheder i nyere dansk og norsk historie. Både mens han levede og i tiden efter har historikere og memoireforfattere hæftet vidt forskellige karakteristikker på denne gådefulde mand – fra ufolkelig, uvederheftig, smålig, konfliktsky, nydelsessyg og selvglad til pragmatisk, begavet, myreflittig, statelig, humanistisk og menneskelig. Den virkelige sandhed ligger muligvis midt imellem. Muligvis. For alt afhænger jo af øjnene, der ser.

Formålet med denne bog er at kaste et klarere lys over dette sammensatte menneske, hans samtid og de vilkår, han måtte leve med under de mange omskiftelser i sit godt 61 år lange liv."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Bogen er bygget op i tre dele. I første del skildres, hvordan faget dansk bliver til i tiden fra 1900 til 1958, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet bygges på dannelse og opdragelse. Desuden skildres skolelovenes bestemmelser for faget i samme periode. Den beskriver reformpædagogikkens bestræbelser på at skabe en demokratisk skole efter 1945.
Anden del skildrer tiden fra 1958 til 1976 og kaldes danskfagets åbning, I Den blå betænkning fra 1960 tages der i højere grad udgangspunkt i elevernes udvikling, og der arbejdes med poetisk leg samt forskellige former for undervisning.
Tredje del beskriver danskfaget i opbrud fra 1976 til 1995. I 70‘erne er opbruddet stort med fagkritik, lærebogskritik og kritik af fagets kvalitet, og faget politiseres i stigende grad. Erfaringspædagogikken får stor betydning, og dansklærerens socialpædagogiske arbejde bliver mere omfattende. De skiftende læseplaner Dansk 76, Dansk 84 og Dansk 95 og de tilhørende debatter gennemgås.
Det afsluttende kapitel er en oversigt over de skiftende dannelsesidealer gennem det 20. århundrede og synet på det sproglige arbejde.

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.