Søgeresultater: 27

Tag med på en tur ad Gendarmstien fra Padborg til Kettingskov på Als. Turen rummer masser af dansk historie og kultur og undervejs fortælles om de slesvigske krige, nord- og sydslesvigsk historie, museer, Nydambåden og Nydam Tveir, sønderjyske egnsretter og skikke samt om en række slotte, herregårde og kirker.
Rigt illustreret med nye og gamle fotos, tegninger og kort.

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.

„Lysttonede tidsbilleder og skæbner er atter et vidtspændt spil mellem Danmark og den store verden – formet af en på én gang fast og let hånd – Kelvin Lindemanns dygtighed har verdensmandens elegance.“

– Jacob Paludan

„Kelvin Lindemann er en fremragende epiker. Hans fremstilling har mod, kraft og lidenskab. Gyldne kæder er en fordømmelse af dansk overklasses mangel på store tanker, store gerninger, stort sind. Nedskrevet og kundgjort af en rigtig vovehals. Hvad mere er: af en herold for æren og retten med en røst som en basun.“

– Hans Brix

Kelvin Lindemann vandt i 1942 Hasselbalchs forlags jubilæumskonkurrence med Huset med det grønne Træ. Roman om de danske Tropekolonier. Bogen blev en international succes og blev oversat til en halv snes sprog. Fortsættelsen, Gyldne Kæder fra 1948, opnåede nordisk udbredelse. De to historiske romaner bringer livfulde billeder fra vort 1700-tals sidste, florissante periode, hvor danske købmandsslægter drev handel på Ostindien og Vestafrika. Nederlag og død giver den første roman en tragisk grundtone, trods heroisk indsats af Thomasine Isert, en central skikkelse, der lever videre i den senere bog. Her står hun i kraft af sin rolle som negerslavernes forsvarer i skarp kontrast til Ernst Schimmelmann, der i slavespørgsmålet praktiserer en uhyggelig dobbeltmoral.

I anledning af Det Kongelige Teaters 100 års fødselsdag i 1974 udgav Palle Lauring bogen "Ei blot til lyst: Det Kongelige Teater 1874-1974" som en hyldest til det legendariske teater. Bogen kigger endnu længere tilbage end Det Kongelige Teaters egen historie og ser også på hele scenekunstens udvikling gennem de sidste mange hundrede år, og hvordan publikum såvel som skuespillerne selv oplever et teaterstykke.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Fra Absalon til kødmarked på Vesterbro. Fra Christian 4. til Leo Mathisen. Forfatter Peder Bundgaard fortæller personligt og uhøjtideligt om Københavns historie og gør det lidt sjovere at gå på opdagelse blandt byens seværdigheder. Bogen er inddelt i tyve tematiske kapitler suppleret med oplysninger om museer og andre seværdigheder.

Peder Bundgaard (født 1945) er tegner og forfatter og har skrevet flere rejseguides og biografier, bl.a. 'Næste stop London' og 'Superdan' om forfatteren Dan Turèll.

I Som svalen møder vi den 8-årige Sine i fædrenehjemmet i Nyhavn.

16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer og får året efter, i 1791, sønnen Johan Ludvig. 1801, da P.A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, skriver den nu 27-årige Thomasine til ham og beder om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Som svalen bygger på dette historiske stof, men bogen er først og fremmest en roman om en intellektuelt og erotisk begavet kvinde, en mærkeligt nutidig person.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950’erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.