Søgeresultater: 116

Vennerne Lars Erik og Ole får begge arbejde på samme reklamebureau i 1950’ernes København. Lars Erik klarer sig fint og forelsker sig i Else. Else har blandt flere forskellige forhold også haft et til Ole, der resulterede i en abort. Ole trækkes til gengæld længere ned i en dynd af druk stærkt hjulpet på vej af den ikke særligt dydige Judy.

"Rappe tider" er Angelo Hjorts fortælling om to unge mænds fremgang og forfald i efterkrigstidens København.

Første del i det humoristiske firebindsværk om drengen Hans og opvækst i årene efter første verdenskrig. Bøgernes hovedperson deler ikke blot navn med forfatteren, men besynderligt nok også karaktertræk og skæbne.

"Den dag nægtede den at komme til verden, som den vordende moder sagde. Den blev senere til Hans, som begyndte som revolutionær og endte som misantrop. Hvad andet er der i øvrigt at gøre?

Men den kom næste dag, og det var begyndelsen på Hans, eller Lille Hans, som hans bedstemor Dora og andre kaldte ham. Han kom ud og op. Uden at være begejstret for det. Skønt det var begyndelsen til en lang række af syndefulde begejstringer og begejstrede synder. Og mange sorger. Men den slags opdager man først bagefter og derfor altid for sent."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

"Til det yderste vittig og elegant. Rummer uanede dybder af melankoli og galgenhumor. Det er en charmerende bog, men ikke derfor en uskyldig."

Året er 1922, og verden ligger stadig i ruiner efter 1. verdenskrig. Holger Gude ville sådan set gerne bare nyde livet på sin båd i Nyhavn, hvor han som barn havde leget med sin søster, men kongerigets sørgelige tilstand tillader ikke kyndige folk at ligge på den lade side. Ministeren pålægger Gude den uløselige opgave at komme til bunds i de russiske konsulaters arkiver efter det store sammenbrud i Østeuropa. Inden denne opgave er løst, udpeger ministeren ham som uvildig konsulent, der skal hjælpe det utal af danske virksomheder, der udelukkende overlever på en spinkel bankkredit, med at komme på fode igen. Den gamle sømand står som så mange andre i 1920’erne med et knusende ansvar for landet og dets håbløse situation.

I 1932 er der mange fattige i Danmark. Folk strømmer til København fra hele landet for at finde arbejde. Det er svært at klare sig, når byen er fuld af fattige mænd, der vil gøre alt for at tjene lidt penge – det er En kamp for livet – det sidste bind i serien med tre selvstændige historier, der ikke bare er gode historier, men også gode bud på emnelæsning i undervisningen. Bøgerne er baseret på virkelige forhold blandt de fattigste i 1930’ernes Danmark. I På flugt fra Fattiggården møder vi Søren, der er tvangsanbragt på grund af tiggeri og druk. Fattiglemmerne har usle kår, arbejder hårdt og er umyndiggjorte. En dag tæver Søren bestyreren og må flygte. I Herregårdsbisse er Søren heldig. Han får arbejde på en herregård mod kost og logi og en krone om dagen. Det er ikke meget, men det er snart vinter, og han har ingen papirer. Desuden er han efterlyst. På et tidspunkt føler han, at nettet begynder at stramme sig sammen, så han flygter til København for at undgå, at blive sendt tilbage til Fattiggården. I den tredje bog forsøger Søren at skabe sig en tilværelse i København, men han kan hverken finde arbejde eller et sted at bo. Han tigger og samler skrald for at få mad, og han må sove, hvor han kan få plads. Han prøver lidt af hvert. Han stjæler kul, som han sælger, og arbejder som skruebrækker på havnen, inden han slår sig sammen med to musikanter og tjener lidt penge som gårdsanger. Lykken kan være lunefuld, og i Sørens tilfælde bliver det en ung kvinde og en løbsk hest, der vender op og ned på hans liv.

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Efter at være blevet sablet ned i de københavnske litteraturkritikere flytter forfatterspiren Lars Mikkelsen til Paris for at samle kræfter. Skønt kulturradikalismens fortalere har givet ham mange hug og ar på sjælen, så har de også givet ham stof til en ny bog. Lars finder hurtigt ud af, at Paris har andet at byde på end bare et sikkert sted at skjule sig fra de danske kritikere. Han indleder et forhold til den gifte kvinde Rebekka Meyer, alt imens hans nye roman om den danske litteraturscene tager form.

"Stormen" er andet bind i Michael Larsens værk "Den store tid", der stiller skarpt på kulturradikalismen i slutningen af 1800-tallet, men forfatterens portræt af tidens største litteraturkritiker, Georg Brandes, såvel som hans bror Edvard Brandes er lidet flatterende for de ellers så hyldede herrer.

Michael Larsen (f. 1961) debuterede i 1992 med romanen "Med livet i hælene" og har siden skrevet spændingsromanerne "Uden sikker viden" og "Slangen i Sydney" samt de historiske romaner "Aftenlandet" og "Stormen". Hans bøger er solgt til udgivelse over hele verden.

"Michael Larsens roman er stor prosafiktion og kan måle sig med det bedste i nutidens internationale litteratur."
- Jyllands Posten

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

En ganske almindelig lørdag aften bliver en portierskranke i et lurvet artisthotel mellem Halmtorvet og Vesterbrogade mødested for et stort persongalleri: Hotellets faste beboere, gæster på timebasis, personale og den rige hotelejer med forstadsvillaen og diskuterer hverdagens kuriositeter og begivenheder.

I "Blå aften" giver Angelo Hjort et portræt af et råt og kunstnerisk Vesterbro af i går.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.