Søgeresultater: 16

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Det endte i Jazz(-House) er en personligt beretning om et liv, der har udgangspunkt i de fattige 1950’ere – og ender med 17 år som formand for Copenhagen Jazzhouse. Steen Meier fortæller om udviklingen i sit musikalske engagement, der startede hos en klaverfrøken i 1950’erne og om jazzen der i særlig grad banede vejen for forfatterens mere intense fokus på musikken. Passionen for musikken har for Steen Meier skabt grundlaget for hans medvirken til udviklingen af flere forskellige musikskoler, opstarten af Rytmisk Konservatorium, Radio Jazz og ikke mindst Copenhagen Jazzhouse. Steen Meier fortæller om den spæde start for Jazzhouse, og de mange mennesker der har lagt liv og sjæl i projektet. I anledningen af at Jazzhouse kan fejre 25 års jubilæum i 2016, har fotografen Jan Persson stillet 24 fantastiske fotos til rådighed i bogen, der viser et lille udsnit af de 3500 koncerter, der blev afholdt i Jazzhouse i Steen Meiers 17 år som formand.

I Nærvær fortæller Chris Minh Doky ærligt og engageret om at miste sig selv i sin søgen og finde sig selv igen. Om sex, drugs & jazz, og de mange spændende møder, det har ført med sig – fra Bill Clinton og Miles Davis til Niels Henning Ørsted Pedersen og Sanne Salomonsen. Om en familie, der aldrig fungerede som de flestes. Om at finde inspiration i alle sanser og ønske at give den inspiration videre.

I "Da København blev voksen" tegner forfatter og journalist Carl Muusmann et portræt af København og dens udvikling fra rådhusklokkerne ringede det ny århundrede ind nytårsnat år 1900 og de efterfølgende 13 år. Dette var en periode i Københavns historie, hvor byen, i følge Carl Muusmann, udviklede sig fra at være en stor provinsby til at blive en lille storby.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.

Forfatter og journalist Carl Muusmanns underholdende erindringsbog om 1890’ernes glade København. Teatre, varietéer, cirkus – den lille by København, der igennem 1880’erne havde fået vokseværk, oplevede i 1890’erne et sandt forlystelsesboom. Det elektriske lys kom til, og fremtiden blev lys – nu skulle folk virkelig more sig

"1890’ernes glade København" er historien om, hvordan København gik fra at være en stor lilleby til en lille storby.

I Ståsted søges beretter John Nehm ærligt og usentimentalt om, hvordan det var at vokse op på Nørrebro og Amager under og kort tid efter 2. verdenskrig. Stikkerlikvideringer, generalstrejken, selvmord og rottejagt ses med uskyldige barneøjne, der hurtigt må vænne sig til mørket. Senere oplever vi gennem teenageren, hvad det ville sige at vokse op på et tidspunkt, hvor druk, vold, hærværk og småkriminalitet var almindelige fritidsaktiviteter på grund af mangel på bedre. Nehm var én blandt tusindvis af unge, der i efterkrigstidens hårde arbejdermiljø savnede et ståsted og ofte fandt det de helt forkerte steder.

"Et menneske og et miljø, en måde at leve og ræsonnere, se og erfare på, et mylder af ægte "fotografiske" detaljer – alt det gør John Nehms selvbiografi til en af den sparsomme danske arbejderlitteraturs bedste kunstneriske-sociale reportager." – Jens Kistrup i Berlingske Tidende

"John Nehms erindringsbog er ny, stor dansk arbejderdigtning." – Birgitte Hesselaa i Aktuelt
John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950’erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.

Sonja Vesterholt kom til Danmark i 1970 som 25-årig fra det daværende Sovjetunionen. Mødet med det nye land fortæller hun om i Kærlighedslandet.

Bogen er en fortsættelse af erindringsbogen fra 2011, Hunden er rask, hvori hun beskrev sin barndom og ungdom præget af begrænsninger, afsavn og forbud – og den totalitære stats overvågning. Alligevel lykkedes det for Sonja Vesterholt i næsten al hemmelighed at blive gift med danske Ole, som hun mødte, mens han studerede i Leningrad. Og efter mange ”samtaler” og ansøgninger fik hun lov til at rejse til Danmark. Som hun fortæller i Kærlighedslandet: ”Taastrup blev mit paradis. Fra 12 m2 i Sovjet til 110 m2 i Danmark - til storhed, pragt og herlighed”. Og til uendelig mange valgmuligheder: ”Lektion 1: Jeg skulle lære at træffe et valg. Når man kommer fra et mangelsamfund, er det svært at vælge”.

Men paradiset viser sig ikke at være uden skyggesider. Kærlighedslandet er en fortælling om en enestående menneskelig rejse – og et tidsbillede af Danmark i årene 1970 til 1985 set med en udefrakommendes øjne.

JESPER GRUNWALDS LIV er historien om provinsdrengen, der blev uddannet journalist og røg helt til tops som leder og chef i DR. Han blev redaktør på og senere kanalchef for radioens succesfulde kanal P3. Han har været chef for regionalradioerne i København og på Bornholm. Karrieren toppede som programchef og chefredaktør for alle radioens kanaler. Ridder af Dannebrog. Stedfortræder i DR’s direktion. – Men så en dag valgte han at slutte festen, da kampene og intrigerne i Danmarks medievirksomhed nr. 1 blev for meget. Som han siger: "… Jeg var trætte af dem – og de var trætte af mig …" Efter nogle konsulentjobs i JP/Politikens Hus og som selvstændig, besluttede Grunwald at realisere en gammel drøm om at køre taxi. Og så begyndte han at skrive historier på Facebook, på sin blog og i Ekstrabladet som taxamand.dk – verden set gennem forruden på en Mercer.

Denne bog er en samling af nogle af historierne fra manden, der tog springet fra den redigerede virkelighed – og på hovedet ud i den virkelige virkelighed.

Dette er en kulturhistorisk beskrivelse af arbejdslivet på de største københavnske industriarbejdspladser i 1900-tallet, baseret på interviews med 31 smede og maskinarbejdere. Der berettes om de familiemæssige rødder, om værkstedsliv og sammenhold, om fagligt fællesskab og politisk engagement samt om fremtid og forandring.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

Den pige vi mødte først i "Pige fra Provinsen" og siden i "En jomfru fra Jylland" er i "Vi" blevet gift og bosat på Frederiksberg. Grethe Heltberg beretter i sin tredje erindringsbog om ægteskabets første år, fra midten af 1930’erne, gennem besættelsestiden, og indtil befrielsen i 1945. Det er en almengyldig fortælling, der portrætterer livet, som det så ud for de fleste unge mennesker på den tid. Men det er samtidig en fortælling om to individuelle mennesker, der kæmper for deres drømme og håb på trods af de skuffelser og sorger, der af og til giver bump på vejen. I erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi" fortæller Grethe Heltberg om sin egen opvækst og ungdom og om ægteskabets tidlige år. Erindringerne rummer noget almengyldigt om det at være pige og kvinde i første halvdel af 1900-tallet, men er også et individuelt portræt af forfatterinden selv. Grethe Heltberg (1911-1996) debuterede i 1942 med digtsamlingen "Portræt af en pige", og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte, essays og erindringer. Et tilbagevendende tema i forfatterskabet var splittelsen mellem at være kvinde og kunstner. Grethe Heltberg var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse fra 1957-72 og modtog fra 1946 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Hun er mor til tre børn, deriblandt forfatter og journalist Bettina Heltberg.