Søgeresultater: 190

"Efterveer" er fortællingen om en håndfuld københavnere midt i trediverne, deres skilsmisser og nye forhold, og deres forskelligartede måder at håndtere modløsheden på. "Efterveer" fik Statens Kunstfonds Produktionspræmie i 1982.

Vennerne Lars Erik og Ole får begge arbejde på samme reklamebureau i 1950’ernes København. Lars Erik klarer sig fint og forelsker sig i Else. Else har blandt flere forskellige forhold også haft et til Ole, der resulterede i en abort. Ole trækkes til gengæld længere ned i en dynd af druk stærkt hjulpet på vej af den ikke særligt dydige Judy.

"Rappe tider" er Angelo Hjorts fortælling om to unge mænds fremgang og forfald i efterkrigstidens København.

Første del i det humoristiske firebindsværk om drengen Hans og opvækst i årene efter første verdenskrig. Bøgernes hovedperson deler ikke blot navn med forfatteren, men besynderligt nok også karaktertræk og skæbne.

"Den dag nægtede den at komme til verden, som den vordende moder sagde. Den blev senere til Hans, som begyndte som revolutionær og endte som misantrop. Hvad andet er der i øvrigt at gøre?

Men den kom næste dag, og det var begyndelsen på Hans, eller Lille Hans, som hans bedstemor Dora og andre kaldte ham. Han kom ud og op. Uden at være begejstret for det. Skønt det var begyndelsen til en lang række af syndefulde begejstringer og begejstrede synder. Og mange sorger. Men den slags opdager man først bagefter og derfor altid for sent."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

"Til det yderste vittig og elegant. Rummer uanede dybder af melankoli og galgenhumor. Det er en charmerende bog, men ikke derfor en uskyldig."

Året er 1922, og verden ligger stadig i ruiner efter 1. verdenskrig. Holger Gude ville sådan set gerne bare nyde livet på sin båd i Nyhavn, hvor han som barn havde leget med sin søster, men kongerigets sørgelige tilstand tillader ikke kyndige folk at ligge på den lade side. Ministeren pålægger Gude den uløselige opgave at komme til bunds i de russiske konsulaters arkiver efter det store sammenbrud i Østeuropa. Inden denne opgave er løst, udpeger ministeren ham som uvildig konsulent, der skal hjælpe det utal af danske virksomheder, der udelukkende overlever på en spinkel bankkredit, med at komme på fode igen. Den gamle sømand står som så mange andre i 1920’erne med et knusende ansvar for landet og dets håbløse situation.

I 1932 er der mange fattige i Danmark. Folk strømmer til København fra hele landet for at finde arbejde. Det er svært at klare sig, når byen er fuld af fattige mænd, der vil gøre alt for at tjene lidt penge – det er En kamp for livet – det sidste bind i serien med tre selvstændige historier, der ikke bare er gode historier, men også gode bud på emnelæsning i undervisningen. Bøgerne er baseret på virkelige forhold blandt de fattigste i 1930’ernes Danmark. I På flugt fra Fattiggården møder vi Søren, der er tvangsanbragt på grund af tiggeri og druk. Fattiglemmerne har usle kår, arbejder hårdt og er umyndiggjorte. En dag tæver Søren bestyreren og må flygte. I Herregårdsbisse er Søren heldig. Han får arbejde på en herregård mod kost og logi og en krone om dagen. Det er ikke meget, men det er snart vinter, og han har ingen papirer. Desuden er han efterlyst. På et tidspunkt føler han, at nettet begynder at stramme sig sammen, så han flygter til København for at undgå, at blive sendt tilbage til Fattiggården. I den tredje bog forsøger Søren at skabe sig en tilværelse i København, men han kan hverken finde arbejde eller et sted at bo. Han tigger og samler skrald for at få mad, og han må sove, hvor han kan få plads. Han prøver lidt af hvert. Han stjæler kul, som han sælger, og arbejder som skruebrækker på havnen, inden han slår sig sammen med to musikanter og tjener lidt penge som gårdsanger. Lykken kan være lunefuld, og i Sørens tilfælde bliver det en ung kvinde og en løbsk hest, der vender op og ned på hans liv.

Tag med på en tur ad Gendarmstien fra Padborg til Kettingskov på Als. Turen rummer masser af dansk historie og kultur og undervejs fortælles om de slesvigske krige, nord- og sydslesvigsk historie, museer, Nydambåden og Nydam Tveir, sønderjyske egnsretter og skikke samt om en række slotte, herregårde og kirker.
Rigt illustreret med nye og gamle fotos, tegninger og kort.

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Med lidt hjælp fra hyben, havtorn og Jim Lyngvild får tre drenge relanceret den klassiske regnbueis, og den universitetsstuderende Daniel, der keder sig lidt, får det eventyr, komplet med kærlighed og dramatik, store sejre og svigende nederlag, som han har drømt om. Regnen falder er et iseventyr, en storbyroman og en kulørt og humoristisk fortælling om at kæmpe med hverdagen og dens sorte huller og om at sigte mod stjernerne i en overskyet by.

Anders Løgstrup Bjerg debuterer som forfatter med Regnen falder.

En ganske almindelig lørdag aften bliver en portierskranke i et lurvet artisthotel mellem Halmtorvet og Vesterbrogade mødested for et stort persongalleri: Hotellets faste beboere, gæster på timebasis, personale og den rige hotelejer med forstadsvillaen og diskuterer hverdagens kuriositeter og begivenheder.

I "Blå aften" giver Angelo Hjort et portræt af et råt og kunstnerisk Vesterbro af i går.

Det var så den vinter er en samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage og Minna mangler et øvelokale. To rørende og underfundige portrætter af kvinder i det 21. århundrede.

I Dage skriver en kvinde lister. Hun har kærestesorg, og det kræver en vis overvindelse at vove sig ud i livet og et forårsmættet København. Der er ikke andet for end at tage én dag af gangen.

I Minna mangler et øvelokale møder vi komponisten Minna, som ikke er en dag over 40. Minna er en kvinde, som mangler mange ting i livet – for eksempel et øvelokale, en eksistensberettigelse, et barn og snart også en mand. Minna beslutter sig for at stikke af fra det hele. Hun vil lære at sortere i sine omgivelser - hun vil have sig et røvhulsfilter.

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.

„Lysttonede tidsbilleder og skæbner er atter et vidtspændt spil mellem Danmark og den store verden – formet af en på én gang fast og let hånd – Kelvin Lindemanns dygtighed har verdensmandens elegance.“

– Jacob Paludan

„Kelvin Lindemann er en fremragende epiker. Hans fremstilling har mod, kraft og lidenskab. Gyldne kæder er en fordømmelse af dansk overklasses mangel på store tanker, store gerninger, stort sind. Nedskrevet og kundgjort af en rigtig vovehals. Hvad mere er: af en herold for æren og retten med en røst som en basun.“

– Hans Brix