Søgeresultater: 53

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og finder nogle små menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til tre danske kvinder, der på tidspunktet for drengens forsvinden holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far.  

"Uforudsete hændelser" handler om venskaber, om forholdet mellem forældre og børn, om tab og skyld, kvindekroppen og menneskets korte, uberegnelige liv.

En midaldrende kvindelig fotograf sidder og sorterer i sine fotografier i forbindelse med en ny udstilling, hun skal sammensætte og opstille. Fotografierne bringer minder tilbage, og igennem billederne gennemlever hun sit livsforløb med alt hvad dette indebærer af kærlighed og længsler.

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen

»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«
****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«
– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«
– Jonathan Russell Clark, The New York times

»Helle Helle makes us feel less alone«
– Dawn Raffel, Oprah.com

Genudgivelse som paperback

Vinterbørn foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet omkring nytår 1975. Her flettes vidt forskellige kvindeskæbner sammen. De kommer fra forskellige dele af samfundet, fra forskellige familieforhold og med forskellige værdigrundlag. Men på hospitalet ophæves forskellene, de bliver klædt i ens hospitalsskjorter og har alle lige svært ved at sove i den kølige hospitalsnat.

Vinterbørn er en bog, som fortæller om et bestemt sted på et bestemt tidspunkt – Rigshospitalet i vinteren 1975-1976, men den fortæller også om noget almenmenneskeligt. Den kan både læses som et tidsbillede og som en beskrivelse af noget universelt. Vinterbørn giver et billede af samfundet i midten af 1970’erne set fra kvindernes synsvinkel. Men den er også en meget realistisk, varm og stærk beskrivelse af de følelser, kvinder har inden, under og efter fødslen.

Hvorfor vælger nogle kvinder at leve sammen med langt ældre mænd? Og hvorfor mener mændene selv, at de er heldige? Stedet er Oxford, England. Kvinderne er Kate og Julia. Mændene er de 25 år ældre venner, James og Hugh. Alt er tilsyneladende fredeligt og idyllisk – i såvel ægteskabet, som i det papirløse samliv. Men da James kommer til at køre ind i en ældre dame på cykel ved navn Beatrice Bachelor, bliver der vendt op og ned på alting.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen ”Parson Harding’s Daughter”. Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

”Glimrende lavet, dygtigt og underholdende skrevet … Joanna Trollope demonstrerer intelligent fremsat menneskekundskab i sin behandling af tidstypiske sociale roller.” – May Schack, Politiken

”Joanna Trollopes første roman på dansk, med fokus på parforhold med stor aldersforskel, bevæger sig behændigt på et plan, hvor alle kan være med … Som at komme indenfor til en kop te efter en tur i regnen.” – Eva Pohl, Berlingske Tidende

Skulle jeg undervise folk i, hvordan man kunne skrive en historisk roman, ville jeg sige: Se her! … Historieskrivning, menneskeskildring, billedanalyse i ét stykke. Stor kunst. Politiken Historien om Griet er flot tænkt og så gennemført i mange dybder, at den varmt kan anbefales alle. * * * * * Alt For Damerne Tracy Chevalier har skrevet en smuk og generøs historisk roman. * * * * * Berlingske Tidende Bogen er utroligt velskrevet. Hele stemningen er fantastisk. Alt i alt en smuk og stemningsfyldt bog. * * * * * Bogrummet.dk En smuk skrevet, elegant og dejlig roman. BT En pragtfuld roman, fuld af mystik, stemningsmættet… den går dybt ind i maleprocessen… i sandhed en magisk oplevelse. ... Med sit skarpe blik for detaljen fører Chevalier læseren ind i maleriets verden og i det mesterværk, hun udforsker: bevægende, mystisk og med en næsten uudholdelig intensitet. The Guardian

Andet afsnit i den hede og sansemættede serie om en virkelig kvindes erotiske eventyr.

I Sommeren i Rom følger vi Ea på ferie under sydlige himmelstrøg. Efter bruddet med sin mand har hun brug for at være alene og tage afstand fra sit begærs hærgen. Men den varme romerske luft og storbyens menneskemylder har andre planer for hende ...

Om serien:

"Jeg vil fortælle historien om mit liv. Eller i al fald en del af mit liv. En del af mit liv, som er mig, men som er skjult. Mit sexliv. Det er det, jeg er skabt til. Det er det, jeg kan."

Verden er fuld af mænd, og jegfortælleren i denne serie er en kvindelig Don Juan, som bare ikke kan sige nej. Ea elsker sin mand og sine børn, men for hende er de ikke nok. Hendes liv går i stå uden den pirrende stemning af et nyt eventyr, så når muligheden for en erotisk oplevelse viser sig, slår hun til.

Seriens kvindelige hovedperson Ea er inspireret af en virkelig person af kød og blod. Efter samtaler med denne kvinde har forfatter Anna Bridgwater nedskrevet hendes fortælling som et vidnesbyrd om det hemmelige liv, hun lever parallelt med sin dagligdag med mand og børn.

Anna Bridgwater er cand.phil. i litteraturvidenskab, freelancejournalist og forfatter. Serien En kvindes intime bekendelser er hendes skønlitterære debut.

* * * * * "Temperaturen når nye højder i denne hede og intense novelle om en kvindes erotiske eventyr." – Pia Bechmann, e-bogsanmelder

Momolydbog skuespiller Vibeke Hastrup læser den selvstændige sociolog,forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen,der fortæller sin livshistorie i “Ladycool”,med det formål at hjælpe kvinder til at føle sig frie,elskede og smukke.Ydermere er “Ladycool” et bidrag til kønsdebatten med vægt på,at kvindekønnet er ressourcestærkt og bestemt en force,der er værd at trække på.Når det feminine står over for en ligeså høj samfundsstatus som det maskuline,så er der en grund til det:Der er brug for det!Det feminine og kvindelige har masser af egenskaber,og det trænger kvinder til at blive mindet om,så de ikke længere skal skamme sig eller føle sig mindreværdige.

Heksemesteren 1 - Trolddom begynder i Bergen i slutningen af 1600-tallet. Tiril Dahl vokser op som et ensomt og uselvisk barn i skyggen af sin smukke søster Carla. Med årene begynder der at ske onde og mystiske hændelser omkring de unge søstre. Tiril befinder sig pludseligt i et håbløst dilemma som tager overhånd. Hjælpen kommer i skikkelse af den unge forretningsmand Erling, men samtidig dukker en mystisk, skræmmende islænding op. Hans navn er Móri og han har sat sig det mål at blive alle tiders største heksemester...

Da MONA ELTAHAWY skrev artiklen ”Why Do They Hate Us?” om kvindehadet som grundlæggende problem i den arabiske verden, skabte det voldsom international debat. I JOMFRUHINDER OG HIJAB går Eltahawy et skridt videre. Hun viser, hvordan kvinder i den arabiske verden i kølvandet på det arabiske forår har haft to revolutioner, de skulle udkæmpe – én sammen med mændene mod de undertrykkende regimer, og en anden mod hele det politiske, økonomiske og sociale system, der i lande som Yemen, Saudi-Arabien, Egypten, Libyen og Tunesien behandler kvinder som andenrangsborgere. Eltahawy har rejst i Mellemøsten og Nordafrika og har hørt kvindernes historier. Hendes bog er en bøn om oprør på deres vegne – en opfordring til at konfrontere den giftige sammenblanding af kultur og religion, som kun få tør blande sig i.

I tyve år har Anna Bouverie spillet andenviolin til sin mand, sognepræsten Peter, uden at kny. Hun har pligtskyldigt opført sig som det sømmer sig for en præstekone. Hun har passet sin familie og vendt og drejet hver en mønt i forsøg på altid at få det meste ud af sin mands kummerlige løn. Men en dag, da fremtidsudsigterne smuldrer for dem, gør Anna oprør.

Den engelske forfatter Joanna Trollope er fast overbevist om, at livet begynder ved de fyrre. Hun er fascineret af de øjeblikke i folks liv, hvor de pludselig gør det uventede. Hvor midaldrende mænd gør sig fri af deres roller, og hvor midaldrende kvinder springer ud af flasken og smider proppen væk.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen ”Parson Harding’s Daughter”. Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

”’Præstens kone’ er et pragtfuldt portræt af en kvinde og hendes udvikling, af en familie og dens kamp for at holde sammen, af et landsbysogn på godt og på ondt og af kærlighedens forvandlende kraft … Det er en vederkvægelse at læse Trollope.” – Bodil Steensen-Leth, Jyllands-Posten

Det er år 1864 og Danmark er i krig med Tyskland. En ung skovrider skal deltage i krigen. Han har sendt sin kone og lille søn væk, og skovridergården er blevet et militærkvarter. Her kommer de sultne og trætte soldater for at spise og hvile. Tine, som arbejder på gården, er en ung pige. Hun forelsker sig i skovrideren, og den forfærdelige krig fører dem sammen. Herman Bang skrev Tine i 1889. Det er en meget realistisk roman. Bang ville vise, hvordan krigen var, og hvad krigens kaos gør ved gode og respekterede mennesker som Tine og skovrideren.