Søgeresultater: 8

Skulle jeg undervise folk i, hvordan man kunne skrive en historisk roman, ville jeg sige: Se her! … Historieskrivning, menneskeskildring, billedanalyse i ét stykke. Stor kunst. Politiken Historien om Griet er flot tænkt og så gennemført i mange dybder, at den varmt kan anbefales alle. * * * * * Alt For Damerne Tracy Chevalier har skrevet en smuk og generøs historisk roman. * * * * * Berlingske Tidende Bogen er utroligt velskrevet. Hele stemningen er fantastisk. Alt i alt en smuk og stemningsfyldt bog. * * * * * Bogrummet.dk En smuk skrevet, elegant og dejlig roman. BT En pragtfuld roman, fuld af mystik, stemningsmættet… den går dybt ind i maleprocessen… i sandhed en magisk oplevelse. ... Med sit skarpe blik for detaljen fører Chevalier læseren ind i maleriets verden og i det mesterværk, hun udforsker: bevægende, mystisk og med en næsten uudholdelig intensitet. The Guardian

At få form består af fire smukke, bevægende og kloge fortællinger fra forskellige tidsaldre. "CC og snusfornuften" handler om Camille Claudel og Auguste Rodin, "Sabina og forsmåelsen" om Sabina Spielrein og C.G. Jung, "Hun og prøverne" om en ung gymnasieelev og hendes lærer og "Héloïse og Parakleten" om Abélard og Héloïse. Alle fire fortællinger udforsker relationen mellem en yngre kvinde og en ældre mand med det at lære, elske og miste som fælles temaer.

"INTENST: Storladne kvindeskikkelser i ny bog fra Anne Marie Ejrnæs. Det er nogle storladne kvindeskikkelser, Anne Marie Ejrnæs har valgt som midterfigurer i sine intense beretninger om sammenstødet mellem lidenskab og samfundsmæssig norm. Det må næsten undre, at de til trods for deres ukuelige egensindighed så ubetinget underkaster sig nogle mænd, der viser sig som en samling pjok, der langt fra er kvindernes lidenskab værd."
Knud Bjarne Gjesing, Fyens Stiftstidende

"Fire godbidder for nogle, svære, næsten uoverkommelige mundfulde for andre."
Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

"Det er fire markante kvindeskæbner, Anne Marie Ejrnæs har valgt at beskrive. Og meget af stoffets kraft ligger simpelthen gemt i historiens egne skatkister, lige til at hente frem og bestøve. Alligevel ligger styrken i disse fortællinger mere i nuancen end i det udfoldede liv, mere i den ihærdige vilje til at dykke ned i og fastholde den indre monolog, som var det sproget selv, der kunne gøre sjælens arbejde - end i en egentlig eksistentiel forståelse. Så forholdet mellem mand og kvinde, lærer og elev er vel ikke blevet bedre, blot mere facetteret belyst i disse fire fortællinger.
Liselotte Wiemer, Weekendavisen

På en ferie i Sydfrankrig stopper Lena i den landsby, hvor hun tilbragte en sommer for 25 år siden. Dengang i 1968. Gensynet udløser en overraskende voldsom bølge af følelser og erindring. Forsvindingspunktet er hendes forsøg på at komme på sporet af sig selv og forstå hvorfor den sommer, hun ellers troede glemt, blev så vigtig. Veninden Katrine havde fået job som assistent hos en danskfødt filmmand i Frankrig. Katrine var også interesseret i filmmandens søn, Karsten. Lena tager med og undervejs til Paris og videre til Sydfrankrig udvikler der sig et kærlighedsforhold mellem hende og Karsten. Mødet med filmmanden, George, en dominerende og humørsvingende person og hans lydige søn, tvinger de to unge kvinder ud i konfrontationer, som får Katrine til at tage hjem.

Lena er alene tilbage i det farlige hus i Provence med de to mænd.

”Te i den blå sofa” er forfatterens bog til sin elskede, som hun mistede, da han blev brutalt myrdet lige uden for hendes hjem. Formet som et brev til ham og en refleksion over kærligheden og døden.

Jorden kunne være blå som i Lauras billeder. Og fuld af kærlighed. Men kærlighed og kunst står oftest i modsætning til hinanden på trods af deres fælles utopi.
Laura er kunstner på vej mod det store gennembrud - og mor til to sønner i begyndelsen af tyverne. Laura har levet et uforpligtende liv udelukkende styret af, hvad hun havde lyst til lige nu og her. Men efter en kærlighedsaffære med en ung mand, jævnaldrende med hendes sønner, skifter hendes liv fra lyst til pligt. Hun kæmper for at forene sit livs tre store roller: Moderen, Elskerinden og Kunstneren.

I Jorden er blå giver Pia Tafdrup sit bud på, hvad der sker når faderen er fraværende. Hvad sker der, når ingen vover at være “voksen”, når ingen påtager sig et ansvar?

Marie Blak står foran sit gennembrud som billedkunstner, og hun venter sit andet barn. Graviditeten sætter uhyggelige tanker i gang: Vil Marie gøre som sin egen mor og begå selvmord, når hendes barn bliver 4 og hun 34?

SPRADEFUGLEN er en roman om uforløst sorg, fortrængning og fravær og om kærlighed, der bliver hverdag. Med et strejf af ironi skildres en kvindes kamp mod at blive sindssyg, hendes skaberkraft og hendes omgang med sine tvangstanker og dødsneuroser – og hvad de gør ved en familie ...

Det er menneskets skjulte sider, der er den danske forfatter Trisse Gejls (f. 1968) interessefelt. Gejls komplekse figurer kæmper med og mod livets barske vilkår som fx stofmisbrug, psykisk sygdom og nedbrudthed. Hun ironiserer over kvinders behov for selviscenesættelse og serverer sin samfundskritik subtilt mellem linjerne.

Gejl debuterede i 1995 med romanen HVOR MÆLKEBØTTER GROR og skrev siden SPRADEFUGLEN (1998) samt ungdomsromanen BOMBAY-BLUES (2000). Gennembruddet fik hun i 2006 med romanen PATRIARKEN. I 2008 udkom SIDEN BLEV DET FOR PÆNT og i 2016 ULVEKVINTEN. Hun modtog i 2002 det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og er siden blevet nomineret til en række prestigefulde priser som Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen og Blixenprisen.

Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731 - 1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

I Skriverjomfruen skildres Jomfru Biehls sidste tid. Hun er svækket, kan ikke komme ud og ikke gå til selskaber, og hun er forbitret både over den behandling teatret giver hende og over, at hendes store kærlighed, den langt yngre Johan Bülow har svigtet hende. Hun har en ung pige til hjælp, Lucie, og Lucie bliver sendt i byen både på den ene og anden måde, og det er gennem hendes klare, grå øjne, læseren oplever København og Sjælland i 1788.

Det krigshærgede, forfaldende Europa under 1. verdenskrig er bagtæppet for Bodil Steensen-Leths roman om den franske komponist Lili Boulanger, der i 1913 blev den første kvinde til at vinde Pariskonservatoriets eftertragtede Prix de Rome. Lili Boulanger kæmpede længe med sygdom og døde som kun 24-årig, men hun nåede alligevel at sætte et uudsletteligt aftryk på nyere fransk musik.

Bodil Steensen-Leth fører os om bag scenen og præsenterer os for mennesket Lili Boulanger og hendes personlige udvikling, som var skjult for publikums øjne. Særligt forholdet til storesøsteren Nadia, der ligesom Lili var usædvanligt talentfuld, højner fortællingen fra en almindelig biografi til et autentisk psykologisk drama.

Bodil Steensen-Leth (f. 1945) er uddannet cand. phil. i engelsk og debuterede i 1984 med "Pandæmonion og andre fortællinger". Siden er det blevet til mange udgivelser, bl.a. historiske romaner som "Jomfru Fanny" (1989), hvor en synsk kvinde viser sig måske at være datter af Christian VII. Hun har endvidere skrevet en af romanerne i serien "Slægten", der indtil videre tæller 21 bøger skrevet af forskellige forfattere om danmarkshistorien fra slaget ved Dybbøl og frem.