Søgeresultater: 11

Momolydbog skuespiller Vibeke Hastrup læser den selvstændige sociolog,forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen,der fortæller sin livshistorie i “Ladycool”,med det formål at hjælpe kvinder til at føle sig frie,elskede og smukke.Ydermere er “Ladycool” et bidrag til kønsdebatten med vægt på,at kvindekønnet er ressourcestærkt og bestemt en force,der er værd at trække på.Når det feminine står over for en ligeså høj samfundsstatus som det maskuline,så er der en grund til det:Der er brug for det!Det feminine og kvindelige har masser af egenskaber,og det trænger kvinder til at blive mindet om,så de ikke længere skal skamme sig eller føle sig mindreværdige.

Romanen udspiller sig på en enkelt dag: en vidunderlig sommerdag i London i begyndelsen af 1920'erne. Den dag som slutter med, at Clarissa Dalloway holder aftenselskab.

Hvad romanen ikke har i ydre drama, har den i indre rigdom. I tanker og samtaler samles erindringer, håb og nederlag til et vældigt menneskeligt panorama, der udfolder sig på baggrund af et af litteraturens fineste storbyportrætter.

Ingen sang over min vugge er en stærk skæbnefortælling om Frederikkes liv i 1800-tallets Danmark. Da Frederikkes oldebarn i en række arkiver finder mere end hundrede kilder til oldemorens liv, træder dennes fantastiske livshistorie frem lidt efter lidt. Vi kommer med på en svimlende tur tilbage i tiden og følger Frederikkes arbejde som sygeplejerske på københavnske hospitaler, men skæbnen vil, at hun i sit eget liv må kæmpe mod både fysisk og psykisk sygdom. Og som om det ikke var nok, så må hun også som enlig mor kæmpe en drøj kamp for overhovedet at overleve. Det samfund, hun levede i, tilbød hende ikke en plads eller et værdigt liv, så hun måtte kæmpe sin egen barske livskamp. Foruden Frederikkes gribende historie giver romanen også et fascinerende indblik i den måde medicin, kirurgi, sygepleje og psykiatri blev praktiseret på i denne periode.

DA JEG BLEV VRED er fjorten enestående, bevægende og personlige historier om kvindeliv, fortalt til Hanne-Vibeke Holst, der i sin egenskab af FN Goodwill-ambassadør har rejst fra Vietnam til Uganda over Rusland, Mellemamerika og Egypten gennem de seneste par år. Hver historie fortæller om en kvinde, der enten på lokalt, regionalt eller nationalt niveau gør en forskel, fordi de PÅ TRODS af omstændighederne har valgt at kæmpe for deres egen og andres sag, ofte med livet som indsats. En bog, der løfter de enkelte kvinder frem i lyset, kvinder, som vi i den vestlige verden ofte kun kender fra statistikkens grå anonymitet, og som - via Hanne-Vibeke Holsts ligefremme nærvær - får både ansigt og stemme.

I denne bog møder vi syv stærke portrætter af kvinder, som alle peger ud over deres tid. De gør os klogere på det at være menneske.Hvad rummer disse syv skikkelser, og hvordan møder vi dem i nogle af verdenslitteraturens bedste fortællinger? Det er det, forfatteren gennemgår i bogens syv store kapitler, et for af de markante kvindeskikkelser.

Fra den helt unge kvinde, Julie, i Shakespeares berømte tragedie over den giftefærdige Elizabeth Bennet i Jane Austens Stolthed og Fordom til den ydmyge og offervillige Ida Brandt i Herman Bangs Ludvigsbakke, stærke Jakobe i Henrik Pontoppidans Lykke-Per, mrs Dalloway i Virginia Woolfs roman af samme navn og Pellegrina Leoni i Karen Blixens fortælling Drømmerne, for til sidst at møde hovedpersonen Annie Raft i Kerstin Ekmans blændende krimi, Hændelser ved Vand.

Ved at læse om dem kommer vi til at tænke over, hvad det er, litteraturen kan. Og vi kommer til at tænke over, hvordan vi selv bruger vores liv.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

"Kuglepennen svæver frit i luften, vil ikke skrive, vil ikke føres, vil ikke. Det er for tungt at tænke tilbage, men hun har besluttet sig, selv om hun må kæmpe med sig selv og erindringens forskydninger [...] Hun har brug for at tænke og sone"

Den 90-årige Sif sidder på plejehjemmet med et tomt kladdehæfte foran sig. Sif beslutter sig for at gennemleve sit hårde liv ved at skrive det ned. Et liv, der er præget af seksuelt misbrug, svigt og ikke mindst skam. Kladdehæftet bliver den gamle kones måde at forvandle skam til skyld.

Romanen giver et levende indblik i et ældre menneskes mod til at se fortiden i øjnene. Og at det aldrig er for sent at sætte sig selv fri.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Tredje bog i Rosengädda-serien om Tessan. Bogen kan læses seperat.

I denne personlige og humoristiske essaysamling rapporterer Julia Lahme fra sin generation, som nu endelig er ved at være voksen. Hvad den har lært, hvad den skal nå og hvordan den egentlig har det med at blive ældre. Med sin ærlige og varme tilgang, og samtidig skarpe pen giver Julia Lahme læseren mulighed for både at genkende sig selv og få øje på sine blinde pletter.

Midt i det gamle København ligger stiftelsen Krigsraad Mørks Minde forbeholdt ”Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe”. Den blev etableret i 1865, og blandt dens tidligste beboere var der fem ugifte søstre, døtre af den kendte maler og professor ved Kunstakademiet, Christoffer Wilhelm Eckersberg. I dag sælges hans billeder for millionbeløb, men da han døde under koleraepidemien i 1853, havde han og hans familie haft store, økonomiske problemer, og han efterlod sig kun sine værker, som der ikke havde været afsætning på de sidste år af hans liv. For at kunne klare et hverdagsliv, hvor det at overleve og undslippe fattiggården blev det primære, måtte døtrene, der da var i alderen 21-36 år, begynde en tiggergang i junglen af de filantropiske muligheder, som fandtes i datidens Danmark. 14 år senere faldt en appelsin imidlertid i deres turban, da de fik tilbud om en fribolig i stiftelsen, hvor de kom til at bo til deres død og efterhånden fik mere ro om deres økonomi. Angsten for fattigdomsspøgelset sad dog stadig i dem, ligesom den fik følgeskab af sorgen over sygdom og død i søstregruppen. Dette er således beretningen om fem guldalderkvinders liv, så vidt det har været muligt at finde oplysninger om dem. Faderens dagbøger har åbnet for deres barndom og ungdom, mens den næstældste og længstlevende søster, Hedevig, har givet et indblik i deres daglige tilværelse i slutningen af 1890´erne i korte notater. Eckersbergs fem døtre havde imidlertid også haft et liv mellem faderens død og deres eget endeligt i stiftelsen, og dokumenter fra offentlige instanser og private arkiver viser hvorledes, de klarede deres kamp for overlevelse i denne periode. Desuden er det lykkedes at identificere kilder, som viser, at de i god tid inden deres død blev enige om at testamentere deres malerier og tegninger, både fra faderens og morfaderen Jens Juels hånd, til Statens Museum for Kunst og andre institutioner. De stridigheder som udfoldede sig i den anledning, kunne de imidlertid ikke vide noget om, men de er skildret som afslutning på fortællingen om de fem frøkener Eckersberg.

Forraadt udkom i 1892 og er en ægteskabsroman om de ulige seksualitetsnormer, der gjaldt for henholdsvis mænd og kvinder på den tid. Bogen kan ses som Amalie Skrams indspark i sædelighedsfejden, der var et af det moderne gennembruds mest markante udtryk.