Søgeresultater: 101

Alle havde en fornemmelse af, at der var noget galt på Niels Peters gård. Men først da politibilen holdt inde på gårdspladen, stod det klart, hvor galt det var fat. Alene stanken var nok til bekræfte mistanken. Hundredvis af døde og forsømte grise.
Niels Peter havde ellers gjort alt, hvad han kunne for at redde den fædrene gård. Efter Danmarks indtræden i EF indrettede han sig efter de nye tider. Det var også derfor, han overhovedet besluttede at omlægge fra malkekvæg til svineproduktion.
Men arbejdet med at gennemføre skiftet til et moderne industrialiseret landbrug blev for meget for ham. Bare det at fodre dyrene virkede til sidst uoverkommeligt. Hvordan kunne det her ske for én som Niels Peter, som fra barnsben har passet dyrene og gården, han før var så fortrolig med?

Fodretid er Anne Marie Løns gennembrudsroman (1984) og bygger på virkelige sager om vanrøgt af dyr på landet, som Anne Marie Løn indsamlede i sit daværende arbejde som journalist.

Anne Marie Løn (f. 1947), dansk forfatter, er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.

"Et år af et lille velfærdsliv er ikke værd at spilde mange ord på. Ikke når man forkuet holder trit med tidens vrede kunstneriske fløjmænd: At livet i raketalderen er i den grad høvlet fladt, at selv en bænkebider kan trave tværs igennem uden hoppen. At vi små hverdagsfolk går i kronisk kvalme af TV og motoriseret kedsommelighed..."

I novellerne i "Under vejrhanen" betragter Niels E. Nielsen som vejrhanen på kirketårnet naturens gang og menneskelivet midt i maskinernes tidsalder – truslen for alt oprindeligt landliv.

Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: på den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv og på den ander tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

En gammel landmandskone ligger for døden i en seng på hospitalet. Hun befinder sig i en tåget tilstand mellem drøm og bevidsthed, hvor hun ser tilbage på det lange og ofte slidsomme liv, hun har haft. Især forholdet til de tre døtre funderer hun over – for de har taget så radikalt anderledes valg i livet end hende selv, og hun er langt fra sikker på, at de har valgt rigtigt.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

"Ragnhild Agger bliver bedre og bedre, bog for bog. Denne den seneste er på en gang en yderst lavmælt beretning om kvindekår på landet i gamle dage og et stykke værdifuldt kulturhistorie. Dertil kan lægges, at den i al sin stilfærdighed har en intensitet og en indre spænding, som holder læseren fast…" - Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Johan Valdemar er kun 11 år gammel, da han mister sin far, og de næste år af hans liv bliver hårde. Det kan være svært at skelne mellem de gode og de onde mennesker, som prøver at blive en del af hans liv, og Johan Valdemar skal grueligt meget igennem, før det endelig lysner i den anden ende…

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

"Blade af Joshuas bog" er lun skildring af småfolkene på Thy-egnen omkring begyndelsen det 20. århundrede. Romanens handling er baseret på forfatter Peder Hoves egen slægtshistorie, men ikke desto mindre er den interessant for alle, som elsker en god fortælling om folk og fæ, livet på landet i gamle dage og ikke mindst morsom dialog med et nordjysk tvist.

Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.

Peder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988.

Romanen, der udkom første gang i 1891-95, er en rystende beretning om en mand og hans skæbne. Om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag i denne kamp. Et hovedværk i dansk naturalisme. Dette bind indeholder tredje del af romanen, Dommens dag.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er Havren ... selvom hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I Vadmelsfolk, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik.

Havet bærer til fra time til time; hver flodbølge har sit at lægge til landet og arbejder hele tiden – men landet, øen altså, skyder fra, den vil ikke, den vil være sig selv, den vil ikke forandres med sine gode vilje …

Alting har sin tid og sin plads på den lille, danske ø i Kattegat. Men da en ny degn kommer til øen, sættes forandringer alligevel i gang, der vil få stor betydning for de næste mange generationer. Degnens kæreste gerning er skolen, og hans bedste elever, Lars Bager, Peter Thiesen og den kønne Juliane, kappes alle om at blive den bedste; en kappestrid der føres med ind i voksenlivet. Lars og Peter, der begge er forelskede i Juliane, konkurrerer om pladsen som det lille samfunds førstemand, men da den progressive gårdejer Vig kommer til øen for at bygge diger og dæmninger, vender de sig begge mod den fremmede. Og Vig må lære, at end ikke kærligheden kan bane vej for forandring, hvis ikke øen vil det selv…

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.

Det gamle Rønnebæk har været i slægten Klinkes eje siden 1700-tallet. Men da Jesper Klinke dør, viser det sig, at han har lånt penge fra sognekassen til at betale sin spekulationsgæld. Hans enke, Kirsten Klinke, er ude af sig selv, for hvis det kommer frem, bliver hendes slægtsnavn tilsmudset, og hun trygler derfor sin søn Wilhelm om at gifte sig med den velhavende Ellen Kruse fra herregården Kruseminde. Men Wilhelm er forlovet med den unge Anna Lise, og han vil ikke bryde sit ord. Den gamle Klinke-onkel, den pensionerede skovrider Hans Klinke, kontakter Poul Lyhne, en meget succesfuld forfatter, og beder ham om hjælp. Poul, der elskede Kirsten, da de begge var unge, indvilliger, og alt ser ud til at løse sig, men så forsvinder Anna Lise...

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Thea lever et liv i slid og slæb, som ikke levner megen plads til drømme om noget bedre. Men hun er stædig og fast besluttet på at ændre dette livsvilkår – hun vil frem i verden, og det kommer hun. Efter sin mors død er hun taget hjem for at få det til at løbe rundt på det lille husmandssted, hun kommer fra. Den stridbare unge kvinde møder også Ejner, og opdager at kærligheden kan gøre hende mild og blid.

I "Dagen lang" fortsætter Grete Stenbæk Jensen den beretning, hun indledte i romanen "Thea". Med varme og humor skildrer hun sine personer og deres liv på godt og ondt.
Grete Stenbæk Jensen (1925-2009) er primært kendt for sine litterære skildringer af arbejdermiljøet og af den arbejdende kvinde. Hun voksede op i et indremissionsk hjem i Vestjylland og blev som voksen hjemmegående husmor. Senere fik hun arbejde på et æggepakkeri, hvilket blev inspirationskilde til debutromanen "Konen og æggene" (1973). Grete Stenbæk Jensen trækker i mange af sine romaner på egne erfaringer og livsoplevelser.