Søgeresultater: 11

Den stolte bonde, Jeppe Poulsen, har alle sine dage set frem til at købe Digegården, den fæstegård, han er vokset op på. Men stavnsbåndet betyder, at en godsejer kan behandle sine bønder som trælle, og den gode godsejer Jørgen Steensen er flyttet fra herregården Ørnstrup og har overladt den i den arrogante oberst Reibers varetægt. Oberst Reiber har sat sig i hovedet, at han vil være greve, og til det formål skal han bruge jord. Sammen med sin søn, junker Frits, der har fået et godt øje til Jeppes søn Mogens‘ kæreste, soldaterpigen Else, beslutter han sig for at stjæle Digegården. Det er nu op til Jeppe, Mogens og Else at få sat en stopper for oberstens planer.

Der er nu gået 30 år siden de dramatiske hændelser på Stillebæksgården. Knud og Bodil giftede sig og flyttede ind på gården, og familien Væver modtog det, der svarede til hans arv i rede penge. Med pengene byggede Ole Væver en stor fabrik inde i København og ansatte derefter Knud som direktør. Det er gået godt for begge familier, og lykken vil, at Oles ældste søn, Henry, og Knuds yngste datter, Kærlille, er blevet forelskede i hinanden. Men Knuds søn, Ejler, er ondsindet og listig, og på det seneste er det lykkedes ham at sætte de to mænd op imod hinanden. Så sker tragedien. Knud findes død, og rygterne lyder, at det er Oles skyld. Striden mellem de to familier blusser voldsomt op igen, og Kærlille bryder sin forlovelse med Henry. Kan de to unge finde vejen til hinanden igen og redde Stillebækken fra den kommende slægtskrig?



"Kærlille" er fortsættelsen til historien om striden mellem to grene af den samme familie. Læs også det første bog i serien "Ved Stillebækken". "Kærlille" er fortsættelsen til historien om striden mellem to grene af den samme familie. Læs også det første bog i serien "Ved Stillebækken". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle, romantiske Svanegård er i store, økonomiske problemer. Ejeren, Jens Toft, er dybt forgældet, og nu ser det ud til, at han vil miste gården. Den lyssky kromand Sivert og hans ven, Jeppe Jeppesen, har planer om at udnytte Tofts gæld til selv at få fingrene i Svanegården, men de har ikke tænkt på Henrik Mikkelsen, en ung forretningsmand fra København, der har tilbragt mange somre på gården. Sammen med Lisbeth, Jens Tofts plejedatter, forsøger Henrik at sætte en stopper for Sivert og Jeppesens planer om at sælge jorden til tyske spekulanter, men forretninger i København kalder ham hjem. Vil det lykkes Henrik at nå hjem i tide og redde Svanegården og Lisbeth?

En fattig landbofamilie i 1930’erne forsøger at klare sig gennem landbrugskrisen. Gården brænder, og de voksne børn ser sig nødsaget til at søge væk fra fattigdommen.

Lars Nielsens roman "Faldende blade" fører læseren fra det nordligste Jylland og helt ned til Danmarks ende. På vejen møder vi mennesker, der kæmper hver sin kamp – nogle blot for at få enderne til at nå sammen, så der kan komme mad på bordet, andre bare for at give føde til deres egen gerrighed. Begge dele medfører nederlag såvel som sejre, og hver gang er Lars Nielsen der med sine gode menneskelige forståelse og sin lune til at beskrive dem i skønne vendinger.

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Da hans kone dør, sidder godsejer Pil tilbage på Pilegården med ansvaret for sine to unge drenge, Frans og Karsten. Karstens sind er lige så mørkt som hans bror Frans‘ er lyst. Drengene vokser op og bliver to stolte mænd, og udadtil ser alt ud til at være godt. Men bag facaden lurer ondskaben. For Karsten har alle dage misundt sin lillebror, og da han finder ud af at Frans og den kønne, forældreløse Inger har forelsket sig, sætter han alt ind på at fjerne sin rival. Hans plan lykkes, og Frans forvises fra Pilegården. Årene går. Inger, der efter nogen tid har givet op på sin barndomskærlighed, har giftet sig med Karsten, men der er hverken kærlighed eller latter at finde på Pilegården længere. Men en dag står Frans på dørtrinnet igen. Og han har aldrig glemt sin Inger…

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.

Sneglehuset ligger i Jelling by i Østjylland, et hus fuldt af ferieminder for den kvinde, hvis stemme på bogens første side fortæller om sammenbrud, krise og truende galskab. Hun rækker ud efter noget menneskeligt, noget at holde sig til, og får fat i mormoderen fra barndomsferiernes Sneglehus. Med dette greb er romanen i gang: en tæt og farvemættet slægtsroman, som gennem nogle kvindegenerationer følger et par sydøstjyske bondeslægter frem og tilbage gennem et århundrede. Grænselandets traumer, den onde lykke, som knuser mennesker eller gør dem hårde og bitre, ensomheden og den sjældne, livslange kærlighed, som den, der binder Malte og Marie sammen; hele stamtræet blomstrer og lever og bærer søde og sure frugter i romanens myldrende detaljerede bondemaleri.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

Den unge Erik Hein vender tilbage til Danmark fra USA for at gøre op med sin fars fortid. For mange år siden måtte faderen flygte fra landet, da han blev anklaget for bedrag. Hans første stop på vejen er den gamle Vingård, der har været i slægten Martins eje i generationer. Hvad han ikke ved, er, at pengegriske spekulanter har besluttet sig for at få fingre i gården. Borgmester Jacobsen har planer om at udvide byzonen, og salget af Vingården vil indbringe en stor sum penge. Der findes dog en klausul på gårdens skøde: Den må ikke sælges, så længe der findes en Martin i live. Skal Vingården reddes, må en ægte Martin altså findes. Erik, hvis far i virkeligheden var Wilhelm Martin, må nu kaste sig ind i kampen for sin fædrene gård og sin fars eftermæle. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Pressen skriver:

»en stor fortællers værk. Med sansede og nærværende personer – som set på et filmlærred. Maria Helleberg har begået et stykke medlevende romankunst, der både er kraftfuldt og dirrende af nerve.«
***** – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

»et på en gang ømt og skarpt signalement af, hvad det var for vilkår, kvindeliv var underlagt i årene efter 1864. […] som læser er man taknemmelig for, at Maria Helleberg har formidlet billedet af sine to formødre så levende og nuanceret.«
***** – Henrik Tjalve, Fyens Stiftstidende

»Mænd burde den-onde-lyne-mig også læse med. For i Hellebergs bøger er der meget at hente. Hun tegner nemlig historiske perioder knivskarpt, og både hendes mande- og kvindefigurer emmer af kød, blod og begær. […] Herlig læsning.«
**** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»en fremragende fortælling […] Maria Helleberg udnytter al sin litterære, psykologiske og genremæssige sikkerhed til at trække de to kvinder frem af glemslen og skabe et slægtsdrama, som i al stilfærdighed gør et stort indtryk. […] Portrætterne står skarpt og pålideligt og fint afstemt. Maria Helleberg har fundet den gode balance mellem det enestående og det tidstypiske.«
**** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

»Maria Helleberg fortæller med indlevelse […] hun giver den for fuld skrue, og man bliver både godt underholdt og oplyst «
**** – May Schack, Politiken

»en medrivende historie […] overbevisende slægtsroman […] Også som tidsbillede er Kvinderne fra Thy velfortalt. […] en rigt facetteret slægtsroman, hvor ikke blot de to seje kvinder, men også miljøet står stærkt.«
– Birte Weiss, Weekendavisen