Søgeresultater: 906

"Skæbnen har spundet sine tråde, mange gange har den set på Nikolaj med sine mærkelige, dybe øjne og sendt ham et blik, som han ikke har glemt."



Første Verdenskrig er brudt ud. Nikolaj, der endelig har kastet sig fuldt og helt ud i forfattergerningen, rejser land og rige rundt for at holde foredrag. Han læser op fra sine skildringer af det fynske bondeliv, og han bliver vel modtaget. Men krigen tærer på sindet. De unge mænd fra Sønderjylland er sendt i krig mod de allierede, og det smerter helt ind i danskernes inderste sjæl. Han lærer mange forskellige mennesker at kende på sine rejser, og deres kærlighed til fædrelandet varmer hans hjerte. Hans beundring for de jævne mennesker, der trods modgang holder modet oppe, får ham endnu engang til at gribe pennen. For det er det danske mod og den danske hjertesag, han vil skrive om, og krigen synes at hærde folket til blankpoleret stål. Figuren Nikolaj i "Fare fare Krigsmand" bygger på Morten Korchs egne oplevelser og skildrer det danske folk under krigen. Romanen fortæller om livskraft og mod, om det jævne liv på landet og illustrerer fint, hvad det var, Korch ville med sit forfatterskab.



"Fare fare krigsmand" er den selvstændige fortsættelse til trilogien om Nikolaj, der begynder med "Indenfor voldene".

"Fare fare krigsmand" er den selvstændige fortsættelse til trilogien om Nikolaj, der begynder med "Indenfor voldene". Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Bang var 47 år, da han skrev disse 21 artikler, hvoraf kun to tidligere har været udgivet i bogform. Artikelserien, som han skrev til avisen København i 1904, giver et bredt billede af Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Det gennemgående tema er forholdet mellem København og provinsen, og ad den vej får vi Bangs refleksioner over den mentale tilstand og det daglige liv i byer som Århus, Vejle, Silkeborg, Ribe, Svendborg og Odense. Udgivet af Ulrik Lehrmann. Illustreret.

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

En fabrik rejses med støtte fra det offentlige. Da fabrikken krakker efter kun halvandet års forløb, har både offentlige og private investorer tabt millioner af kroner. Hvordan kunne det ske?

Sagen undersøges. Men den embedsmand, der undersøger den, bliver i løbet af undersøgelsen konfronteret med spørgsmålet om, hvordan hans egen sag stiller sig.

Sagen er en roman om de vanskeligheder, politikere og embedsmænd har med at styre udviklingen i det moderne samfund. Den indgår sammen med Perleporten, Kridtstregen, Herrens mark og Magtens folk i en romankreds om det moderne Danmark.

„Den kan måle sig med de største, og den vil stå sig. Den må være mange års betydeligste værk.“

– Jens Kruuse, Jyllands-Posten

„Sagen er et værk af stor præcision, energi, tålmodighed og redelighed. Den handler om livsvigtige sager, og den snyder ikke.“

– Poul Borum, Ekstra Bladet

Efter adskillige år som præst i Argentina kommer Herman på besøg i Danmark og registrerer med stor følsomhed, hvilken udvikling samfundet har undergået siden krigen. Sidste sommer er den fjerde roman i serien Historien om Aksel.

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Ottende bind i serien om Ib Nielsen fra Horsens.

For den tidligere så store tandspiller og cyklekonge, Axel Teophilus Nielsen, rinder de skæve søms, de skæve samtalers tid, ud. Der er ikke mere rum for groteske reparationer og påstande, ikke flere kræfter til at bevare kontrollen og opretholde det gamle forsvar: Velkalkuleret endeløst præk.
Romanen handler om, hvordan Axel beslutter sig for at fortælle sin 'inderste historie' til sønnen Ib. Den når dog aldrig længere end til læseren.

Om ægteparret Gudrun og Simon og deres mange op- og nedture.

Romanen skildrer en periode i Danmarkshistorien, hvor forestillingen om ægteskabet var i opbrud. Skulle et ægteskab baseres på passioneret kærlighed eller var det bedre at være lidt strategisk og fornuftig i forhold til sit valg af partner? Og er det overhovedet muligt at gardere sig mod et knust hjerte ved at bruge hovedet?

Johannes Buchholtz (1882-1940) var en dansk forfatter og jernbanearbejder. Han blev født i Struer nær Limfjorden. Johannes Buchholtz havde et omfattende forfatterskab og var en af sin tid mest læste forfattere. Mange af samtidens Struer-kunstnere havde deres daglige gang i Johannes og hans hustru Olga Buchholtz‘ hjem. Blandt andre kan nævnes digteren Jeppe Aakjær og forfatteren Johan Skjoldborg. I dag er Olga og Johannes Buchholtz‘ hjem end del af Struer Museum, og hvert år afholdes Buchholtz Prisopgave for gymnasieeleverne i området.

I "Efter selskab" diskuterer herren og fruen i mere og mere jaloux og skarpe toner de borgere, de har været til selskab med. I "Grev Johan" erklærer husmandens søn sin kærlighed til grevindens kammerpige, mens Chevalieren i "Dårernes formynder" ser ned på kvinden som et lavere væsen til greven og hans venners store forargelse.

"Små skuespil" er Edvard Brandes‘ spøgefulde kommentarer til det finere selskab i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Manden var blot et kedeligt restprodukt af den vestlige civilisation. Han levede et tankeløst liv, der med stor sikkerhed ville ende med døden.

Tiden, byen og verden bugnede af healere, terapeuter, rådgivere, hypnotisører, naturlæger, åndemanere, kommentatorer, kokke, clairvoyante, litterater, idoler, idealister, aerobicinstruktører, diætister, kiropraktorer og bioeksistentielle psykologer, men manden fortrak at blive hjemme.

Så blev det på højere sted besluttet at gøre noget ved det. Man tog manden ved vingebene og sendte ham ud i alle afkroge; til det højeste bjerg og den mest skumle kælder, til London, Los Angeles, Paris og Damhustorvet for dog at se, om han ikke det ene eller det andet sted kunne finde den ånd, det sande livsgrundlag, der kunne omvende ham og rette ham op, menneskeligt set.

Sådan blev han til manden der ville væres sund. Adskillige svinkeærinder og sidespring hører med til historien, men det følgende er den sande beretning om hans rejse.

Niels Lillelund, født 1965, er cand.mag. og journalist på Jyllands-Posten. Han arbejdede en periode som croupier på Casino Copenhagen fra dets start i 1991. "Rouletten" fra 1999 er hans første roman, som året efter blev fulgt op af "Besat til anden side".

Torben Bille har med "Danmark dejligst" formået at kreere en digtsamling bestående af noget så enestående som erindringsbilleder med udgangspunkt i hverdagen. Bille har i en række digte taget elementer fra hverdagen og på sin egen tætte og ukunstlede facon formået at gøre dem værd at erindre.

Kriminalroman om Bea, der er vendt hjem fra et mislykket ægteskab i USA, nølende accepterer et job i ungdomskæresten Henriks detektivbureau og hurtigt bliver viklet ind i sagen om Marions død. Ulykke? Selvmord?