Søgeresultater: 53

I 1700-tallets Boston har Hester Prynne forbrudt sig mod det puritanske samfund ved at få et barn med en ukendt fader. Hun nægter imidlertid at afsløre navnet på ham og dømmes til at stå til offentlig forhånelse på torvet og derefter i al fremtid bære tegnet på sin skam på brystet.

Da hendes formodet afdøde mand dukker op, nægter han at vedkende sig Hester og slår sig ned under et påtaget navn for at finde frem til, hvem elskeren og faderen til barnet er.

Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.

OM FORFATTEREN
Nathaniel Hawthorne (1804-1864) var en amerikansk forfatter. Efter J.F. Cooper og Edgar Allan Poe blev han den første store amerikanske prosaist. Hawthorne skrev fremragende korte fortællinger, men det er for sine romaner, han læses i dag, herunder Det røde bogstav og Huset med de syv gavle. slx

Mød Ruby Miller, en forfatter, der får ”til deres dages ende” til at gå i opfyldelse, indtil hun opdager, at hendes forlovede er en løgnagtig bedrager, og hun mister troen på kærlighed. Så da Rubys søster inviterer hende på strandferie til Goa for at glemme alt om ham, hopper hun på et fly … og ind i et usædvanligt eventyr. Stjålne tasker, en søster, der er stukket af, og en smuk amerikansk fremmed skubber Ruby ud på en magisk, mystik tur tværs over Indien. Blandt fæstninger, spåmænd og en hvirvelvind af bryllupper afdækker hun fascinerende historier om kærlighed, først mistet og siden fundet. Men efterhånden som mysterierne uddybes, og hemmeligheder bliver afsløret, bliver Rubys liv vendt på hovedet. Hun startede en rejse for at finde sin søster, men ender med at finde sig selv … og kærligheden … igen.

Det krigshærgede, forfaldende Europa under 1. verdenskrig er bagtæppet for Bodil Steensen-Leths roman om den franske komponist Lili Boulanger, der i 1913 blev den første kvinde til at vinde Pariskonservatoriets eftertragtede Prix de Rome. Lili Boulanger kæmpede længe med sygdom og døde som kun 24-årig, men hun nåede alligevel at sætte et uudsletteligt aftryk på nyere fransk musik.

Bodil Steensen-Leth fører os om bag scenen og præsenterer os for mennesket Lili Boulanger og hendes personlige udvikling, som var skjult for publikums øjne. Særligt forholdet til storesøsteren Nadia, der ligesom Lili var usædvanligt talentfuld, højner fortællingen fra en almindelig biografi til et autentisk psykologisk drama.

Bodil Steensen-Leth (f. 1945) er uddannet cand. phil. i engelsk og debuterede i 1984 med "Pandæmonion og andre fortællinger". Siden er det blevet til mange udgivelser, bl.a. historiske romaner som "Jomfru Fanny" (1989), hvor en synsk kvinde viser sig måske at være datter af Christian VII. Hun har endvidere skrevet en af romanerne i serien "Slægten", der indtil videre tæller 21 bøger skrevet af forskellige forfattere om danmarkshistorien fra slaget ved Dybbøl og frem.

Det er rødt, slimet og kan lugte. Både af fisk og af ingenting. Menstruationsblod har gennem årtusinder været omgærdet af mystik og frygt. Alle fra læger til reklamefolk, feminister, kunstnere, politikere og præster har haft en mening om det blod, der måned efter måned siver ud mellem benene på halvdelen af jordens befolkning. Gennemblødt tager menstruationen ud af underbukserne og placerer den hemmelighedsfulde væske mellem hænderne på læseren. Bogen giver indblik i en forunderlig underverden fyldt med blod, myter, skam, personlige historier og kønskamp. Hvorfor er den menstruerende kvinde blevet sygeliggjort? Hvad vil det sige at ‘free-bleede’? Hvorfor viser reklamer for bind blåt vand? Er tamponer i virkeligheden fallossymboler? Og er menstruation overhovedet stadig et tabu? Bogen er mere end bare underholdende fortællinger. Den er et opråb til alle om, at menstruation ikke længere skal ties og gemmes væk. Gennemblødt er et udgangspunkt for snak, diskussion og historieudveksling, både mellem dem der bløder, og dem der ikke gør.

Om kærlighed: ”Kærligheden har ingen alder, den kan muligvis ændre karakter, og for dem, der har mærket smerten, kan overgivelsen være svær. For hvordan tør jeg være dén, jeg er – og intet andet – hvis det, jeg ‘er’, ikke er godt nok?” Om at slippe frygten: ”Du kan ikke forhindre, at livet ramler omkring dig, men du kan modtage dine slag med en tro på, at der er andet end den smerte, du står midt i lige nu. Ingen bør synge forgæves, græde forgæves, elske forgæves – leve forgæves.” Om at turde være sig selv: ”Stop tiden et øjeblik. Dyk dybt ned i depotet af erindringer om lykke. Ikke de hurtige fix, men den lykke, der bliver efterfulgt af en længerevarende mæthed. Da du selv sidst var ’hel’. Det er herfra dit landskab skal fødes og vokse. Det er herfra – fra kernen af den du er – dine veje skal rulles ud.” Pernilles 10 taler om hver af de tre ovenstående emner kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er. Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.

Bridget Jones - singlepigen, alle kender og elsker - er tilbage og nu med en bule på maven.



Bridget elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men hun ser samtidig for sig, hvordan udløbsdatoen for hendes fertilitet hastigt nærmer sig. Efter en række sjove og pinagtige situationer, som er så typiske for Bridget Jones, finder hun ud af, at hun er gravid ...



Det bliver en graviditet fuld af hormoner og følelser, bagekartofler, velmenende råd fra singlevennerne og de Selvtilfredse Mødre, scanningskaos, fødselsforberedelse, fest, romantik, lykke og fortvivlelse. Men det store, akavede spørgsmål er: Hvem er faderen?



"Bridget Jones' baby" foregår før handlingen i "Bridget Jones: Vild med ham". Helen Fielding er en engelsk journalist og forfatter til bestsellerne "Bridget Jones‘ dagbog", "Bridget Jones: På randen ad fornuft" og "Bridget Jones: Vild med ham". Hun har desuden været med til at skrive manuskriptet til filmatiseringerne med Renee Zellweger i hovedrollen.

"Den sidste flugt" er en gribende, historisk roman om Honor Bright, som i mange år af sit liv har levet en beskyttet tilværelse. Vi befinder os i 1850'erne, da Honor Bright beslutter sig for at flygte fra sine trygge rammer. Hendes søster skal giftes i USA, og dette bliver således også den destination, hvortil hun tager hen. Da Honors søster grundet sygdom dør ved ankomst, står Honor helt alene USA, og hun er derfor nødsaget til at finde sig en ny familie. I "Den sidste flugt" kan du læse, hvordan hun ender i Ohio, hvor man enten er tilhænger eller modstander af slaveri.

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og finder nogle små menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til tre danske kvinder, der på tidspunktet for drengens forsvinden holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far.  

"Uforudsete hændelser" handler om venskaber, om forholdet mellem forældre og børn, om tab og skyld, kvindekroppen og menneskets korte, uberegnelige liv.

En midaldrende kvindelig fotograf sidder og sorterer i sine fotografier i forbindelse med en ny udstilling, hun skal sammensætte og opstille. Fotografierne bringer minder tilbage, og igennem billederne gennemlever hun sit livsforløb med alt hvad dette indebærer af kærlighed og længsler.

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen

»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«
****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«
– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«
– Jonathan Russell Clark, The New York times

»Helle Helle makes us feel less alone«
– Dawn Raffel, Oprah.com

Genudgivelse som paperback

Vinterbørn foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet omkring nytår 1975. Her flettes vidt forskellige kvindeskæbner sammen. De kommer fra forskellige dele af samfundet, fra forskellige familieforhold og med forskellige værdigrundlag. Men på hospitalet ophæves forskellene, de bliver klædt i ens hospitalsskjorter og har alle lige svært ved at sove i den kølige hospitalsnat.

Vinterbørn er en bog, som fortæller om et bestemt sted på et bestemt tidspunkt – Rigshospitalet i vinteren 1975-1976, men den fortæller også om noget almenmenneskeligt. Den kan både læses som et tidsbillede og som en beskrivelse af noget universelt. Vinterbørn giver et billede af samfundet i midten af 1970’erne set fra kvindernes synsvinkel. Men den er også en meget realistisk, varm og stærk beskrivelse af de følelser, kvinder har inden, under og efter fødslen.

Hvorfor vælger nogle kvinder at leve sammen med langt ældre mænd? Og hvorfor mener mændene selv, at de er heldige? Stedet er Oxford, England. Kvinderne er Kate og Julia. Mændene er de 25 år ældre venner, James og Hugh. Alt er tilsyneladende fredeligt og idyllisk – i såvel ægteskabet, som i det papirløse samliv. Men da James kommer til at køre ind i en ældre dame på cykel ved navn Beatrice Bachelor, bliver der vendt op og ned på alting.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen ”Parson Harding’s Daughter”. Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

”Glimrende lavet, dygtigt og underholdende skrevet … Joanna Trollope demonstrerer intelligent fremsat menneskekundskab i sin behandling af tidstypiske sociale roller.” – May Schack, Politiken

”Joanna Trollopes første roman på dansk, med fokus på parforhold med stor aldersforskel, bevæger sig behændigt på et plan, hvor alle kan være med … Som at komme indenfor til en kop te efter en tur i regnen.” – Eva Pohl, Berlingske Tidende