Søgeresultater: 19

I "Vildt" følger vi med en syttenårig dreng, der rejser fra sit beskyttede liv i København på ferie på en færgekro, hvor han oplever landlivet fra dets bedste og i særdeleshed fra dets værste side. De idylliske omgivelser bliver bagtæppe for en række mærkværdige oplevelser, der efterhånden fører til hjemve efter storbyens genkendelige larm. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

I "Højsang" – romanen med den ironiske titel – følger vi en ung student, der forlader sin kæreste og rejser til Jylland for at lære de store passioner at kende. Han finder dem i en anden form, end han havde regnet med, i vesterhavsstormen og på den vilde hede, og undervejs lærer han sider af sig selv at kende, som han måske hellere ville have været foruden. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.

Samlingen indeholder:

Efter ballet
Tête à tête
Et endeligt
Kirkeskuden. En fortælling Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Husmandsdatteren Grethes liv som tjenestepige i præstegården er ærligt og ordentligt, men i sit stille sind håber den grimme pige at kunne få den kønne Niels som kæreste. Mod al forventning besvarer Gud hendes bønner, men en nat efter et uskyldigt stævnemøde går det hele galt. Da Grethe skal til at snige sig ind ad sit vindue, opdager hun, at det er lukket indefra – præsten og hans kone sidder oppe og venter på hende! Grethe er rædselsslagen for at miste sin plads, og hun tør heller ikke går hjem til sine forældre. Det tyder ikke godt for den stakkels unge pige.

Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

I første del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" møder vi godsejeren Torben Dihmer, da han ligger dødssyg på sit gods, Fausingholm, med en præst og en læge omkring sig. Lægen præsterer at redde Torbens liv, men om præsten kan redde hans sjæl, står mere uklart hen. Døden har muligvis sluppet legemet, men Torbens sind er endnu fanget i dødsstemningen. I en lille by ved Rivieraen møder han Jytte Abildgaard, og dette møde bringer ham tilbage til livet, men bliver også starten på en hård kamp for lykken og kærligheden. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Storeholt" er anden del af Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige" og kan læses som fortsættelse af "Torben og Jytte" eller uafhængigt. Jytte vender tilbage til Danmark efter en mislykket kærlighedsaffære i udlandet og flytter sammen med sin mor tilbage til den fædrenegård, som ejes af hendes kiksede og halvkomiske fætter, John Hagen, og hans hovmodige kone, der flirter til højre og venstre. Jytte bryder sig ikke om livet på den forfaldne gård og de mennesker, der bebor den, men bliver til gengæld tæt med egnens unge socialistiske præst, Mads Vestrup, der går med politiske ambitioner. I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

I forfatterskabets sidste del, hvortil hører erindringerne og de to romaner Et Kærlighedseventyr (1918) og Mands Himmerig (1927), fuldførte Pontoppidan sin lange vandring mod sig selv ved at stille skarpt på den mandlige, kærlighedsfjendske magtvilje, som for ham var kulturens byrde.

Hamskifte er andet bind af Henrik Pontoppidans erindringer.

Arv og gæld er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer.

"Toldere og syndere" er tredje bind i Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige", og her møder vi igen den unge socialistiske præst Mads Vestrup, der i forrige bind faldt i unåde hos kirken og måtte forlade sit embede. Han begiver sig nu ud på en vandring omkring i landet for at prædike primitiv gudsfrygt for sine tilhørere. Da han langt om længe når til hovedstaden, falder han i kløerne på den gamle radikale politiker Enslev, der vil bruge Vestrups oprørskhed til at opildne masserne mod regeringen. Engslev har til gengæld ikke kunnet forudse Vestrups enorme talent for at skabe forargelse og sensationer uden egentlig at ville det... I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Drengeår

"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse.

"Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Nattevagt er et samfundsbillede og en ægteskabshistorie set gennem to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger: proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula. Begge søger de at frigøre hinanden, men med misforståelser og tragiske udfald til følge. Bogen udmærker sig ved sine komplekse, flertydige personskildring, hvor personerne skildres gennem deres syn på sig selv og omverdenen.

"Pontoppidan har ... energi og indsigt til at leve sig ind i hver enkelt, så personen fremstår som gjort af kød og blod. Her er stemmen aldrig hånlig, den viger ikke tilbage, fordømmer ikke. Stoffet er så levende og bøjeligt som livet selv ... Pontoppidan er kvindeskildrer af højeste karat. Jeg tror ikke, at jeg kan finde andre i dansk litteratur, der er på højde med ham." – Ida Jessen