Søgeresultater: 503

Erik var uønsket. En fejltagelse, som bare var til besvær for sin ugifte og letlevende mor. Følelsen af at være uønsket får helt fra barndommen Erik til at søge ekstremer, sætte livet på spil, se hvad man kan slippe af sted med, og i sit voksenliv fortsætter han med denne indstilling. Han drømmer om det katastrofale for at slippe for det hverdagsagtige, og efterhånden bliver skillelinjen mellem drøm og virkelighed mere og mere usynlig, i takt med at muren mellem ham selv og menneskene omkring ham bliver højere og højere.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Jonas Boesen, en ung mand fra storbyen, rejser til Anholt for at lede efter spor af sin bedstefar, der led skibbrud ud for øen i 1903. Samtidig med Jonas dukker også politiet op på øen, fordi en ung, grønlandsk kvinde er forsvundet. De to historier viser sig at have mere med hinanden at gøre, end man umiddelbart skulle tro, og Jonas‘ rejse bliver også til en søgen efter noget inde i ham selv ...



"Tilbage til Anholt" er første del i Vagn Lundbyes Anholt-trilogi. Vagn Lundbye (1933-2016) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1964 med novellen "En af disse" i tidsskriftet Vindrose og udgav to år efter romanen "Signalement". Siden skrev han både romaner, noveller, digte og rejseskildringer. Lundbye har modtaget flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Kritikerprisen, Oehlenschlägers Mindelegat, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

I den barokke og ironiske roman "Hurra, vi lever endnu!" skildres årene 1946-1976. I centrum for det hele står Jakob Formann, som igennem sit liv er genstand for både op- og nedture af den helt store slags.
Han kæmper med at navigere rundt i tilværelsen men formår alligevel at få opbygget sig et succesfuldt liv fyldt med ordener, udmærkelser, kvinder og penge – lige indtil oliekrisen rammer, og Jakob mister alt.

Den østrigske forfatter Johannes Mario Simmel (1924-2009) voksede op i både Wien og London, og efter at have uddannet sig til kemiingeniør arbejdede han som journalist, oversætter og tolk for den amerikanske militærregering i Østrig efter anden verdenskrig. Simmel fik sin litterære debut i 1947 med novellesamlingen "Begegnung im Nebel". Efterfølgende udgav Simmel både børnebøger, skuespil og romaner.

Efter at have været til søs i 15 måneder vender Henrik hjem og finder sin kone, Karen, højgravid. Han er rasende. Egentlig vil han bare have, at hun skal skride med horeungen, men hun har intet andet sted at tage hen, og hvad med de børn, de allerede har sammen? Det stopper ham imidlertid ikke i at svine hende til og true hende med tæsk og gøre livet surt for hende og resten af familien.

Karens uægte søn, Emil, vokser op i skyggen af sin mors utroskab, som han er det levende minde om. Det er en hård start på livet for den unge dreng, og han kan rent ud sagt ikke vente med at komme væk fra det indspiste landsbymiljø, hvor den mest populære sport er at gætte på, hvem hans rigtige far er. Han ser sit snit til at komme væk som messedreng på et skib, og nu venter den store verden bare på ham...

"... en smuk debut ... Hilmar Wulff er nu en dansk forfatter i første linie ..."
Julius Bomholt i "Socialdemokraten" Romanserie i tre bind om drengen Emils barndom, hans oplevelser som messedreng og de mange både muntre og alvorlige episoder, han kommer ud for både til vands og til lands. Serien består af bindene: \"Som vejret i april\", \"Sådan noget sker faktisk\" og \"Arbejdets sang\". Hilmar Wulff (1908-1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940’erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Hilmar Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt "Sådan noget sker faktisk" (1943) og "Arbejdets sang" (1945). Hilmar Wulff modtog et væld af priser for sin litteratur, blandt andet Kollegernes ærespris, Nexøprisen og LO’s kulturpris.

Ronald Sørensen er en mand, der hele livet har tilsidesat sig selv for at gøre andre tilfredse - både i sit ægteskab og på sin arbejdsplads. Men en dag opdager Ronald, at hans grænse er nået. Han kan ikke ødelægge mere af sig selv for andres skyld. Spørgsmålet er blot, hvordan han skal vende tilbage til livet, når han i bund og grund ikke aner, hvem han selv er. Men så møder Ronald en kvinde, der vender op og ned på alting..

"Et andet ansigt" er en spændende psykologisk skildring af et menneske, der må tage sit liv og sin identitet op til genovervejelse. Bogen udkom første gang i 1970.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Læreren Ronald Sørensen sidder alene i et sommerhus ved den jyske vestkyst. Efter mange års indre fravær er han endelig ved at lære sig selv at kende. Tidligere har han forsøgt at undgå selv sig og sine behov ved at tilpasse sig alle andre. Men en kærlighedsaffære har gjort Ronald i stand til at åbne øjnene. Dog venter stadig den egentlige udfordring; nu skal han også lære at se ind i sig selv.

"Den stjålne ild" er den selvstændige efterfølger til "Et andet ansigt". Titlen udkom første gang i 1971.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Da Victor en dag skifter sæbemærke, viser det sig, at reklamerne talte sandt: Han bliver vitterligt et lykkeligere menneske.

Pludselig vil alle kvinder i seng med ham. Folk begynder at fortælle ham deres historier, og Victor fortæller selv.

Hans fjernsyn viser ham pludselig verden, sådan som den i virkeligheden er...

Og den kvinde, der følger efter ham: Er det hende, der er forelsket i ham, eller er det omvendt?

Alting bliver meget kompliceret. Mads Brenøe (f. 1968) er en dansk forfatter, der har udgivet en lang række romaner og novellesamlinger. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 1991 og debuterede i 1993 med bogen "Fristeren." Hans historier kredser ofte om de skæve og anonyme eksistenser, der lever på kanten af samfundet.

Da Flip Lochner, en forsumpet, træt journalist på flugt fra et forlist ægteskab, ser en smuk kvinde med fire bryster ved søen i Djævelens Dal, tror han, det er et fatamorgana. Han venter, men pludselig står en mand ved navn Lukas Død foran ham. Derpå begynder Lochners søgen efter "den sandhed", der først blev antydet af Lille-Lukas, en ung studerende i Capetown, som blev myrdet på mystisk vis.

Lochner møder Lukas Døds isolerede klan, hvor retskaffenhed råder om dagen og lastefuldhed om natten, hvor straffen for simple forbrydelser er hård, mens brutale mordere går frit rundt. Det vrimler med hemmeligheder. Alle har en historie, men ingen fortæller den vigtigste historie, historien om Lille-Lukas og Emma, kvinden med de fire bryster – den ubehagelige påmindelse om det lille samfunds arvesynd, roden til deres historie, en hemmelighed bevaret i fællesskabet af dal-folket. Intet i Djævelens Dal er, som det ser ud: Det overnaturlige er hverdagskost, de levende og de døde er aldrig helt adskilt, og det groteske optræder side om side med det banale.

"Det er boernes historie i miniformat i en grotesk, karnevalsagtig iscenesættelse og med Brinks usvigelige sans for den brede fortælling, der har gjort ham til en af de største sydafrikanske forfatter i dette århundrede."
– Weekendavisen Den sydafrikanske forfatter André Brink (1935-2015) skrev både på afrikaans og på engelsk og var ved siden af sit forfattervirke professor på University of Cape Town. I 1960‘erne var han en af de ledende figurer i den afrikaans litterære bevægelse Die Sestigers. André Brinks bøger var kontroversielle, og hans roman "Kennis van die aand" fra 1973 var den første bog, der blev forbudt af den sydafrikanske regering.

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de – både i Paris og i provinsen – tager skæbnen i egen hånd.

Indhold: Små delikate boulevardøvelser ; Abort ; Denne mand og denne kvinde ; The Opel touch ; Ambre ; Orlov ; Dagens nyhed ; Catgut ; Junior ; I årevis ; Klik-klak ; Epilog.

Anna Gavalda (f. 1970 i Frankrig) er en fransk lærer og prisvindende romanforfatter. Hendes første novellesamling "Je voudrais que quelqu’un m’attende quelque part" (Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted) blev udgivet i 1999. I 2002 udgav hun sin første roman "Je l’aimais" (Jeg har elsket), og skrev bl.a. senere romanen "Ensemble, c’est tout" (Bare sammen) fra 2004, som blev filmatiseret i 2007.

Til daglig skriver hun for magasinet "Elle" om børnebøger og er en del af juryen ved "Festival international de la bande dessinée d’Angoulême" (Den internationale tegneserie-festival). Hun er mor til to og er bosat i Paris.