Søgeresultater: 21

Hvordan tænker journalister? Hvordan gør de? Det fortæller de to erfarne journalister om. Om at finde historien, vinkle, strukturere, skrive i et sprog, som når målgruppen. Metoder bag spørgeteknik, coaching og redigering er de også igennem. Konkret. Mange gode råd.

Mange børn bærer rundt på oplevelser af svigt, tab og traumer i lettere eller sværere grad. Eksempelvis udviser omkring halvdelen af alle de flygtningebørn, der kommer til landet, traumereaktioner. Men selv om lærere og pædagoger - og voksne i det hele taget - er opmærksomme på problemet, mangler de i mange tilfælde den fornødne viden til at tackle de problemer, traumerne kan medføre. Og ofte får afvigende adfærd gale diagnoser og forkerte etiketter, f.eks. DAMP.Formålet med "Gør mig glad igen" er at sætte fokus på og synliggøre begrebet traume - der ikke kun kan bringes i anvendelse over for flygtningebørn (og på institutioner og skoler), men også mere generelt i brudte og svage familier.Bogen er fyldt med nyttige eksempler, øvelser og pædagogiske redskaber til at forebygge og behandle sorg hos traumatiserede børn. Men den er samtidig en debatbog om børns vilkår i en konfliktfyldt voksenverden.

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

En kold februarnat går strømmen pludselig på Löwanderska Sygehus i Göteborg. Respiratoralarmen begynder at hyle, og læge Sverker Löwander styrter ind på intensivafdelingen. Men patienten i respiratoren er allerede død, og sygeplejersken, der overvågede ham, myrdet. Da Irene Huss møder op, hævder det eneste vidne at have set sygeplejersken Tekla gå rundt på gangene på mordnatten. Men Tekla hængte sig på sygehusets loft 50 år tidligere.

Nattevagt er andet, selvstændige bind i Helen Turstens kritikerroste krimiserie om den 40-årige kriminalinspektør Irene Huss.

"Plot og persontegning sidder som det skal i denne krimi."
- Katinka Bruhn, Weekendavisen

De stakkels drenge er en nyklassiker, når det gælder drengens situation i det moderne samfund. Gideon Zlotnik giver en grundig gennemgang af drengens grundlæggende biologi og den psykologiske sårbarhed, som den giver drengen. Bogen bugner med statistisk materiale, som er en guldgrubbe for enhver pædagog og lærer - og forældre i det hele taget. Gideon Zlonik sammenkæder i bogen det biologiske med det psykologiske, sociale og samfundsmæssige og giver et samlet bud på, hvorfor så mange drenge mistrives på den ene eller anden anden måde.

En bog fyldt med tips, ideer og metoder, der kan bruges i underviserens daglige praksis, og som så vidt muligt bygger på forskning inden for området, men også på erfaringer fra praksis. Sådan bliver du en god underviser indeholder essensen af det, enhver underviser bør vide, kende og kunne. Uanset om man har med børn, unge eller voksne at gøre, og uanset hvor man har sit virke, er der en grundlæggende viden, som man bør have med i bagagen. En underviser bør vide:hvordan mennesker lærerbør vide, hvordan man vælger indhold og mål bør vide, hvordan man evaluerer bør kende til forskellige måder at organisere deltagerne på bør kende til forskellige arbejdsmønstre bør vide, hvordan man planlægger undervisningen skal kunne formidle og bruge sproget hensigtsmæssigt skal kunne lede en gruppe deltagere bør kunne vejledebør vide, hvad det indebærer at være underviser. Bogen henvender sig til den nye underviser, der gerne vil være professionel. Den indeholder tips og konkrete anvisninger. Den gennemgår relevant viden og væsentlige begreber. Og den peger på, hvad man skal være specielt opmærksom på. Sådan bliver du en god underviser kan benyttes i det daglige arbejde. Den bygger på erfaringer fra praksis og så vidt muligt fra forskning. Det er således såvel en teoretisk bog som en brugsbog. Katarina Held er magister i litteraturvidenskab med en suppleringsuddannelse i praktisk formidling. Hun er uddannelses- og erhvervsvejleder og har godt 10 års erfaring med at undervise.

Begrebet personlighedsforstyrrelse dækker et bredt spek­trum af lidelser – fra de neuroselignende til de psykose­­nære. Nogle personlighedsforstyrrelser har man kendt til i mange år og har måske blot givet dem nye navne, andre har i løbet af tiden ændret karakter og udtryk, mens andre igen er helt nye og måske knyttet til vores (sen)moderne samfund. Bogen omhandler forskellige former for personligheds­forstyrrelser. Udgangspunktet er primært WHO's dia­gnosekriterier, ICD-10, men i nogle tilfælde ind­drages også det amerikanske DSM-system. Den overordnede inddeling af personlighedsforstyrrel­serne sker i tre hovedgrupper: De tidlige eller psykose­nære personlighedsstrukturer (paranoid og ski­zoid), de border­lineorganiserede (dyssocial, emotionelt ustabil, narcissistisk og histrionisk) og de neurose­lignende (tvangspræget, ængstelig og dependent). I gennemgangen af hver enkelt forstyrrelse lægges vægt på symptomer såvel som på den forstyrredes oplevelsesverden. Her inddrages også diagnosekriterier og historisk baggrund, ligesom almene og specifikke problemstillinger vil blive diskuteret. Endelig beskrives de forklaringer og terapiformer, som er de mest almindelige eller anvendte. Personlighedsforstyrrelser henvender sig til studerende og lærere ved ungdomsuddannelserne samt til studerende ved de mellemlange videregående uddan­nelser. Bogen er også velegnet som introduktions­læsning og opslagsværk, hvis man som studerende vil fordybe sig i emnet og de teorier, der knytter sig til det. Ingrid J. Kristensen er cand.mag. i dansk og psykologi og underviser i psykologi ved Københavns VUC.

Doktordisputats om i Svend Åge Madsens forfatterskab 1962-1986

Denne bog viser hvordan angst hos børn og unge kan give sig udtryk og hvad man kan gøre for at hjælpe – det gælder forældre, lærere, pædagoger og sundhedspersonale – men bogen er også skrevet til de unge selv. Bange, mere bange, angst giver mange eksempler på mulige årsager og mulige løsninger. Når man som forældre har indset, at ens barn lider af angst, må man forstå dels at barnet ikke kan gøre for det og dels at man som forældre ikke skal skamme sig. Man skal ikke tro at man har gjort noget forkert. Det er desuden med angst som med så meget andet, man kan blive ramt af, at man behøver ikke at kæmpe mod det i ensomhed. Der er hjælp at få. Spørgsmålet om børn kan lide af angst, er baggrunden for denne bog, og svaret er ja. Mange bliver angst, både børn og unge. Det er håbet med Bange, mere bange, angst at bringe viden og forståelse omkring børns angst, give ideer til hvad man selv kan gøre og hvornår man skal søge behandling. Bogen er skrevet ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk synsvinkel – den behandlingsmetode som forfatterne er uddannet i og som forskningen viser er den mest effektive behandling for angstproblemer. Det er på ingen måde en universalmetode, for der er meget at lære endnu. Men bare ved at forstå at børn og unge kan blive angst, kan de også hjælpes. Gennem et fortsat arbejde og yderligere forskning vil vores forståelse blive øget, så vi bliver endnu bedre til at hjælpe børn der lider. Der findes ingen referencer eller navne på for­skningsrapporter i bogen, hvilket er et bevidst valg for at gøre bogen mere letlæselig. Det er tanken med bogen at give en øget viden om børns og unges angst, for alle som har at gøre med børn og unge. Det kan være forældre, personale i skoler, i fritiden og inden for sundhedsvæsnet. Men bogen henvender sig også til de unge, som selv har det dårligt eller som bare vil vide mere. I bogen beskrives alle de angstdiagnoser, som man ved noget om i dag, og der bliver også beskrevet, hvilke muligheder der er for at behandle angsten, alene eller sammen med nogen man har tillid til; hvilke grunde der kan være til, at visse mennesker bliver angst, hvor almindeligt det er og hvornår man faktisk bør søge hjælp. Børn og unge fortæller også selv om, hvordan det er at lide af angst, og hvordan de har fået hjælp til at få det bedre.

"At være europæisk muslim" er det første og mest ambitiøse forsøg på en samlet fremstilling af, hvordan islam meningsfuldt kan indgå i den europæiske virkelighed. På baggrund af grundige studier i islams kilder søger Tariq Ramadan at besvare nogle af de fundamentale spørgsmål der vedrører europæiske muslimers sociale, politiske, religiøse og kulturelle integration. Det er forfatterens vurdering, at det er muligt på samme tid at leve som praktiserende muslim og være en aktiv samfundsborger.I bogen gennemgår Tariq Ramadan de vigtigste islamiske grundprincipper og de metoder, der traditionelt er udviklet med henblik på at "oversætte" og forstå de islamiske grundprincipper. På denne baggrund foreslår Tariq Ramadan, hvorledes europæiske muslimer bedst forholder sig til de særlige udfordringer, de stilles overfor, herunder dialogen, samarbejdet og sameksistensen med de ikke muslimske befolkninger, der udgør majoriteten overalt i de europæiske stater."At være europæisk muslim" er udgivet i samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter.

Virksomhedens politisering er en af de væsentligste udfordringer for vores samfund. Virksomheder er ikke kun markedsaktører, men bliver i stigende grad og på nye måder deltagere i udformningen af regulering; ansvarlige for vores fælles fremtid og fanget i meningskampe om hvad det overhovedet vil sige at være virksomhed.