Søgeresultater: 3

Amtmandens Døtre er en roman, skrevet af den dansksprogede norske forfatter Camilla Collett. Romanen udkom i to udgaver, en i 1854 og en i 1855, og sproget var dansk. Teksten blev omarbejdet og udgivet i 1860 og 1879. Dette var den første samfundskritiske roman i norsk litteratur, og peger frem mod realisme. Det var også den eneste roman Camilla Collett skrev. Den første del af bogen blev udgivet anonymt, men den var ikke længe efter kendt som et værk af Camilla Collett. Hovedpersonen er Sofie, datter af en amtmand "i et at landets nordlige amter", og hendes forhold til huslæreren Georg Kold. Hun tager op forholdet mellem kønnene og de vanskelige krav til en ung pige fra borgerskabet skal leve op til, når det kommer til kærlighed og ægteskab. Romanen afbilder også hendes forældre og ældre søstre, der lever i ulykkelige arrangerede ægteskab, samt venner og naboer. Romanen har klar tendens mod tidens konventioner og opdragelsesmetoder som gør det umuligt for unge mennesker at gifte sig med den de egentlig elsker. Andre udgaver: Bog, hæftet

Med efterord af Karen Fastrup.

Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller med hvem hun deltog i langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru m.m. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 blev gift med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring. Arbejdet var ikke let for hende. Hun blev ind imellem dybt usikker og bange og efter flere nervøse sammenbrud måtte hun lade sig indlægge på Kommunehospitalets 6. afdeling, hvorfra hun senere overflyttedes til Sankt Hans Hospital.

Romanen Professor Hieronimus bygger på Amalie Skrams eget ophold på Kommunehospitalet. Hovedpersonen er maleren Else Kant. Titelfiguren er et indirekte portræt af psykiateren Knud Pontoppidan, som var overlæge på 6. afdeling og docent ved universitetet. Bogen er ét langt opgør med behandlingssystemet, med lægens absolutte autoritet og hospitalet som en gennempatriarkalsk institution. Som kvinde og „sindsyg" er Else Kant dobbelt undertrykt. En undertrykkelse som hun deler med både medpatienter og sygeplejersker. Romanen, der er et optryk efter originaludgaven fra 1895, udsendes samtidig med På Sct. Jørgen, som beskriver Amalie Skrams ophold på Sankt Hans Hospital.

Udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion - en serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Hører til kollektionen, der har fokus på erindring.

Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller, som hun fødte to drenge. Familien deltog i alle kaptajnens langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru og Sortehavet. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 giftede sig med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring.

Constance Ring bygger på selvbiografisk stof. Bogen er én lang kritik af den borgerlige pigeopdragelse og det borgerlige ægteskab, som gør kvinden til offer. Erotisk brutalitet og undertrykkelse er gængs og anerkendt norm og oprøret mod overmagten fører i Constance Rings tilfælde - som for så mange andre af tidens hustruer - til livslang frigiditet.

Romanen er et optryk efter originaludgaven fra 1885.