Søgeresultater: 21

Jussi Adler-Olsen er på få år blevet et velkendt navn i både Danmark og udlandet. Hans bøger om strømeren Carl Mørck og hans to medhjælpere Assad og Rose udkommer over hele kloden og har solgt i over 16 millioner eksemplarer. Serien er ved at blive filmatiseret, og når han ankommer til Tyskland, verdens vigtigste bogmarked, modtages han som en rockstjerne. Men hvad kræver det at blive en international bestsellerforfatter? Har det en pris? Og hvorfra kommer evnen til at beskrive bestialske mord og menneskelig ondskab af en anden verden? Biografien JUSSI viser hidtil ukendte sider af en af Danmarks mest succesfulde forfattere. Det er på en og samme tid et danmarksbillede og historien om en dreng, der voksede op på tre forskellige sindssygehospitaler og blev venner med de patienter, som ikke var raske nok til at færdes i samfundet udenfor. Det er historien om stædighed, hårdt arbejde og en lille smule held. Og så er det et portræt af en mand, som går hele vejen. Hver gang. FORFATTERPORTRÆT AF JONAS LANGVAD NILSSON Jonas Langvad Nilsson (f. 1974) er uddannet journalist og har skrevet portrætter af en lang række danskere. Han har tidligere udgivet bøgerne Skurk (2005) om skuespilleren Torben Jensen og Amerikanske portrætter (2013), en fagbog om portrætjournalistik. Siden 2006 har han arbejdet på magasinet Euroman. I biografien 'Jussi' tegner han et nærgående portræt af manden bag bøgerne om Carl Mørck og Afdeling Q. Jonas Langvad Nilsson har i mere end fem år fulgt Jussi Adler-Olsen og har interviewet omkring 150 kilder rundt om hovedpersonen. Han var også med, da Adler-Olsen tog på en ni dage lang rejse tværs over USA for at udfordre Dan Brown på bestsellerlisten.

Forfatteren (f. 1919) beretter om sin far Samuel Beilin (1885-1959), der bl.a. var aktiv i den socialdemokratisk-jiddische partibevægelse Bund samt underviste som vandrelærer i jiddisch og hebraisk. Der fortælles om familiens liv i Danmark som en del af det russisk-jødiske samfund i København, om flugten til Sverige i 1943 og den lykkelige hjemkomst i 1945.

ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.



William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.



ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K. Ole Sønnichsen har skrevet en lang række anmelderroste bestsellere. Han har bl.a. skrevet om Ulf Pilgaard, Dirch Passer, Johannes Møllehave og Joachim Boldsen.

I og for sig er der ingen, der holder af at se sig eget skelet, skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af sit eget lort.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

"Petersuaq" kaldte grønlænderne ham. Store Peter, for han lærte sig deres sprog, levevis og tankegang, og han giftede sig blandt dem. Og han beskrev dem, som de var, uden sentimentalitet, uden forskønnelser.

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

Corfitz Ulfeldt, Peder Griffenfeld, J.F. Struensee, J.B.S. Estrup og Erik Scavenius har indskrevet sig i danmarkshistorien som nogle af de allerværste skurke. I denne bog ser Asser Amdisen nærmere på disse fem danske statsmænd og diskuterer, hvorfor de mon handlede, som de gjorde. Var de i virkeligheden rationelle og begavede mennesker, som stræbte efter det gode? Var de skurke eller helte?
På baggrund af den viden, vi har i dag, reflekteres over de domme, der blev fældet over dem i deres egen tid og af historikerne i tiden derefter. Kriterierne for en dårlig eller forræderisk statsleder har nemlig forandret sig over tid og afhænger i høj grad af beskueren. Ved at huske historierne om fem af de mest forkætrede danske statsledere, deres livshistorie og samtid, kan vi måske også lære lidt om vores egen tid - og om os selv. Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

I 2006 blev Jesper Klein ramt af den store sorg, at hans hustru igennem 37 år, Lykke Nielsen, døde efter flere års sygdom.

I bogen ser en stor humorist tilbage på en rig tilværelse. Han reflekterer samtidig over tabet og over, hvordan livet kan gå videre. Jesper Klein er én af vore mest folkekære skuespillere og humorister. Han har medvirket i utallige film, teaterforestillinger og revyer, og med sin skæve og charmerende humor har han i fem årtier blandet underholdning og alvor, så ingen kunne være helt sikker på, hvad der var hvad.

Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway (1899-1961) er stadig et ikon, og hans bøger læses stadig verden over. Han blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1954, og nogen år senere skød han sig selv i sit hjem i Idaho. Hemingway førte et forfatterliv, som stadig danner målestok for forestillingen om, hvordan skrækkelige bohemer opfører sig. Han drak sig sanseløs i Paris, deltog i den spanske borgerkrig, tog de elskerinder han havde brug for, og var gift adskillige gange. Hans liv var lige så storslået, dramatisk og sørgeligt, som de bedste af hans bøger. Bo Tao Michaëlis er en af vores førende Hemingway-eksperter og mangeårig medarbejder på Politiken. "Hemingway - En mand og en myte" er en udvidet og stærkt revideret bog, der bygger for hans mere end ti år gamle litterære gennemgang af forfatterskabet. I denne nye biografi fortæller Michaëlis også alle de sjove anekdoter og alle de skrækkelige historier om en af verdens bedste og mest gådefulde forfattere.

Det skrev anmelderne:

"Ny stor monografi af den velskrivende Hemingway-ekspert, Bo Tao Michaëlis, placerer forfatteren litterært mellem avantgarde og kommerciel mainstream. Er man interesseret i Hemingways værk, kan det kun anbefales at slå vejen om Bo Tao Michaëlis’ bog." - Information

Bo Tao Michaëlis er mag.art. i litteraturvidenskab, gymnasielærer, universitetslærer, anmelder og - ikke mindst - krimiekspert. Hans forfatterskab inkluderer blandt andet "Portræt af småborgeren som privatdetektiv - en analyse af Raymond Chandlers detektivromaner" (1978), "Århundredets mand - et portræt af Ernest Hemingway" (1999) og "Verdens 25 bedste kriminalromaner" (2001).

Bo Tao Michaëlis har desuden bidraget til antologien "Lystmord" (1984). Han er udover at være ekspert i kriminalromaner også specialist i moderne litterær teori, og så er han tv- og litteraturanmelder ved Politiken.

William Adams blev verdensberømt i 1970erne, idet han var modellen for hovedpersonen i James Clavells berømte roman og tv-serie Shogun. Nu er han igen hovedperson i en bog, men denne gang ikke nogen roman. I Samurai William fortæller den engelske journalist og forfatter, Giles Milton, på grundlag af samtidige kilder den sande, men ikke mindre spændende beretning om manden, der åbnede Japan for Vesten.

2019 er 500-året for Leonardo da Vincis død og interessen for renæssancegeniet er vakt påny. Videnskabshistorikeren Carl Henrik Koch har tidligere skrevet roste biografier om tænkere som Pascal og Spinoza, og dette er kronen på et livslangt værk.



Renæssancemennesket Leonardo da Vinci er til stadighed en gåde og inspirationskilde for mange. I én og samme person forenede han et virke som kunstner, som videnskabsmand og som filosof. Han efterlod sig værker som Mona Lisa og Den sidste nadver, banebrydende studier i den menneskelige anatomi og skitser til nogle af det 19. og 20. århundredes store opfindelser såsom cyklen og flyvemaskinen.



Carl Henrik Koch, som har forsket i filosofiens og videnskabens historie gennem en menneskesalder, giver i Da Vincis univers et stærkt portræt af universalgeniet Leonardo da Vinci. Således føjes endnu en perle til rækken af anmelderroste biografier om store europæiske tænkere fra Kochs hånd. Carl Henrik Koch (f. 1938) er dr. phil.og fhv. docent ved Københavns Universitet i filosofi og videnskabshistorie. Han har bidraget til en række filosofihistoriske værker, herunder hovedværket Den danske filosofis historie (med Steen Ebbesen).

Fra polarforskningens guldalder får vi nu den forbavsende og hidtil aldrig fortalte beretning som en ung eskimodreng fra det nordvestlige Grønland - Minik - som i 1897 sammen med sin far og fire andre blev taget med til Amerika af polarforskeren Robert Peary. Eskimoerne blev overdraget American Museum of Natural History som "studieobjekter". Fire af gruppens medlemmer, deriblandt Miniks far, døde hurtigt af en influenzatyper, de ikke var modstandsdygtige over fro. Den femte overlevede og vendte tilbage til Grønland. I de 12 år, Minik var den eneste eskimo i New York City, blev han udstillet for et betalende publikum, undersøgt af læger og videnskabsmænd og forkælet af mange damer i det fine selskab. Den familie, der adopterede ham, mistede hele sin formue, og Miniks egen tilværelse blev knust, da han opdagede, at skelettet af hans far var udstillet i Museum of Natural History. Efter adskillige forgæves forsøg på at skaffe sig skibslejlighed tilbage til Grønland, vendte han omsider hjem i 1909, og det lykkedes ham igen at lære sit modersmål og de jagtfærdigheder, som var nødvendige for at overleve. Alligevel følte han sig ikke mere hjemme i Arktis end i New York, og i 1916 rejste han tilbage til Amerika.