Søgeresultater: 4029

Krigen hærger i Europa, og Danmark har været besat i flere år. Men efterhånden som den tyske besættelsesmagt bliver mere og mere hårdhændet, bliver modstanden tilsvarende aktiv. Makrelsmedens norske kone Gurine har længe nægtet at medvirke, men da det spidser til, træder hun alligevel i karakter. Hakon Stephensen romantrilogi, der består af bøgerne "Makrelsmeden", "Makrelsmedens Gurine" og "Næste sommer", udspiller sig i en lille, sjællandsk provinsby i årene mellem 1900 og 1945. Hakon Stephensen (1900-1986) var en dansk arkitekt, journalist og forfatter. Fra 1924 skrev han om arkitektur for Politiken, og fra 1946-62 var han en del af bladets chefredaktion. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger og som forfatter har han skrevet både romaner, børnebøger og erindringsbøger.

Manden var blot et kedeligt restprodukt af den vestlige civilisation. Han levede et tankeløst liv, der med stor sikkerhed ville ende med døden.
Tiden, byen og verden bugnede af healere, terapeuter, rådgivere, hypnotisører, naturlæger, åndemanere, kommentatorer, kokke, clairvoyante, litterater, idoler, idealister, aerobicinstruktører, diætister, kiropraktorer og bioeksistentielle psykologer, men manden foretrak at blive hjemme.
Så blev det på et højere sted besluttet at gøre noget ved det. Man tog manden ved vingebenet og sendte ham ud i alle afkroge; til det højeste bjerg og den mest skumle kælder; til London, Los Angeles, Paris og Damhustorvet for dog at se, om han ikke det ene eller det andet sted kunne finde den ånd, det sande livsgrundlag, der kunne omvende ham og rette ham op, menneskeligt set.
Sådan blev han til manden der ville være sund. Adskillige svinkeærinder og sidespring hører med til historien, men det følgende er det sande beretning om hans rejse.
Niels Lillelund, født 1965, er cand.mag. og journalist på Jyllands-Posten. Han arbejdede en periode som croupier på Casino Copenhagen fra dets start i 1991. "Rouletten" fra 1999 er hans første roman, som året efter blev fulgt op af "Besat til anden side".

En flok gamle klassekammerater fra Marselisborg Gymnasium mødes til 40-års studenterjubilæum i Århus. Deres samtale kredser om Aksel, der blev nazist, meldte sig til værnemagten og faldt i Normandiet.

Efter adskillige år som præst i Argentina kommer Herman på besøg i Danmark og registrerer med stor følsomhed, hvilken udvikling samfundet har undergået siden krigen.

Makrelsmeden og hans norske kone Gurine lever i en lille sjællandsk provinsby i slutningen af 1920‘erne - i en tid, hvor provinsen stadig eksisterede. Byen er en købstad med havn, hvor der nok sker meget lidt af verdenshistorisk betydning, men hvor det vrimler med originale personligheder. Her er både en elskelig, gammel doktor og en kaptajn, der er ved at skvulpe over af portvin.

"Makrelsmeden" er første del i Hakon Stephensen slægtstriologi om livet i første halvdel af det 20. århundrede. Hakon Stephensen romantrilogi, der består af bøgerne "Makrelsmeden", "Makrelsmedens Gurine" og "Næste sommer", udspiller sig i en lille, sjællandsk provinsby i årene mellem 1900 og 1945. Hakon Stephensen (1900-1986) var dansk arkitekt, journalist og forfatter. Fra 1924 skrev han om arkitektur for Politiken, og fra 1946-62 var han en del af bladets chefredaktion. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger og som forfatter har han skrevet både romaner, børnebøger og erindringer.

Et spørgsmål om penge er femte selvstændige bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med privatdetektiven Dan Sommerdahl i hovedrollen. De første fire bind er Dybt at falde, Judaskysset, Kunsten at dø samt Den skaldede detektiv. Sjette bind i serien er Sidste forestilling.

Dette er historien om den følsomme Ingers konfliktfyldte tilværelse i månederne op til sin konfirmation i Århus Domkirke i foråret 1956. Om anspændtheden i forholdet til sine forældre og om ubalancen med veninden. Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om, og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.

Omstændighederne er noget uklare for Cæcilie, da hun en dag vågner på et overiset skib, og opdager, at hun har mistet 20 år af sit liv. Pludselig befinder hun sig i en situation, hvor hun er nødsaget til at genopleve sin fortid og hendes liv bliver kun mere kompliceret, da hun genfinder sin familie og konfronteres med dem og en bortadopteret datter... Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870’ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter. I 1984 modtog Gerd Rindel Kulturministeriets Børnebogspris for "Øretævens vej", "Slagsmål og silkebånd" og "Brændevin og vokseværk".

Mellem de to grene af Porseslægten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslærlinge. De rødhårede Porser, sømænd, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmænd og konsuler. Nu er der kun to repræsentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfædre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengæld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kærlighed forene de stridslystne Porser?

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den unge urmager Poul Porse vender tilbage til Danmark efter mange år i Tyskland. Hans store drøm er at bygge et vidunder-ur; det ur, hans far også drømte om, men som endte med at gøre ham vanvittig. For Porserne har længe været urmagere, og længe har de efterstræbt det særlige ur, der skulle gøre dem berømte. I den lille fynske landsby Rørby leder urmager Niels Klinke efter en lærling, der kan hjælpe ham med at bygge et mageløst ur til kirken. Poul flytter ind hos Klinke, men ikke alt er, som det skal være i huset: Familien har haft en stor sorg, og fru Klinke har helt og holdent hengivet sig kirken. Præsten i Rørby efterstræber den blide Marie Klinke, men også Poul betages. Vil det lykkes Poul at vinde over den forbandelse, der ligger over Porseslægten? Og vinder han Maries hånd? Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Hør Sødalsfolkene 4 som lydbog. Marie Bregendahl beskriver historierne med Sødalsfolkene med varme og glans skæbner i et bondesamfund i det 19. århundrede.

Agnes og Simon vokser op i en lille, dansk provinsby i to meget forskellige familier. I midten af 1920‘erne finder de to ensomme mennesker sammen i håb om, at kærligheden vil være stærk nok til at nedbryde fordomme og skel. Men vil det lykkes, eller er nederlaget givet på forhånd?

"... Agnes er bestandig set indefra og udredningen af hendes sjælelige konflikter er gennemført med intuition og klogskab. Det er bogens bedrift ..." – Niels Kaas Johansen, Information



"... Inge Haagensens bog skal man læse. Den rummer langt mere, end et summarisk resumé kan antyde. Det er netop i detaljer og indskudte betragtninger, dens overraskende værdi tydeligst viser sig ..." – Richardt Gandrup, Aarhus Stiftstidende



"... Vi må indstille os på, at der er ved at udvikle sig en ny forfatterinde for øjnene af os ..." – Hakon Stangerup



"... Fortjener al opmuntring til videre virke ..." Jacob Paludan



"... Talentfuld Medalje-roman ... Inge Haagensen kan holde sin læser fast. Hendes mennesker har trods alt en virkelighedskarakter, der får livsvarme af det temperament, hvormed hun går op i deres handlinger og selv tror på dem ..." – Emil Frederiksen



"... Der er noget i hendes bog, noget af det rigtige om Lillestaden ..." – Hans Brix Inge Haagensen (1919-1983) var en dansk forfatter. Hun debuterede i 1948 med digtsamlingen "Blindede Øjne" og skrev siden både romaner og digte. Troen på lidelsens mening, der udspringer af religionen, løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.