Søgeresultater: 63

Mellem de to grene af Porseslægten har striden stået, siden den gamle Knud Porse sendte sine to sønner ind til København for at blive købmandslærlinge. De rødhårede Porser, sømænd, eventyrere og sørøvere, holdt sig til søvejen, mens de sorthårede Porser blev købmænd og konsuler. Nu er der kun to repræsentanter for de sorte og de røde Porser tilbage; Røde Rasmus Porse og Sorte Knud Porse, men disse to strides akkurat lige så meget som deres forfædre. Deres børn, Morten og Julie, har til gengæld fået et godt øje til hinanden, men kan den gamle stridsøkse begraves, før det er for sent? Og kan de to unges kærlighed forene de stridslystne Porser?

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen…

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte. Året er 1967 - the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør. Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes

Med ærlighed, humor og temperament er Enegænger – portræt af en prins (2010) den unikke fortælling om en sælsom skæbne. Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? I denne exceptionelle biografi om en af kongehusets mest farverige personligheder, H.K.H. Prinsgemalen, får danskerne et hidtil ukendt billede af dronningens mand. Den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue, har via timelange samtaler med prinsgemalen, hans nærmeste både danske og franske familie, omgangskredsen, fremtrædende erhvervspersonligheder og en tidligere ansat ved hoffet, tegnet et portræt, der beretter, forbløffer og forklarer.

"Tre små bank, og hun åbnede døren. Stod selv som selvlysende skelet og trak døden ind på sit værelse. De talte ikke meget sammen, men knugede sig desperat til hinanden, før de sammenfiltrede tumlede om på den smalle højskolebriks. Sekunder senere havde de befriet sig for deres Halloween-kostumer, og dødens kutte og le lå henslængt på gulvet …"

Journalist Karin Sommer er blevet enke, er gået på pension og forsøger at bekæmpe en depression med lykkepiller, da hun bliver draget ind i sagen om et muligt justitsmord: Er det en uskyldig mand, som er dømt for drabet på højskoleeleven Rebekka Madsen?

Højskolemordet nyder stor offentlig interesse, men overskygges så fuldstændigt af en ny og opsigtsvækkende sag: Én eller flere kvinder skamferer og dræber tilfældige mænd. Politiet er i vildrede: Handler det om organiseret feministisk terror eller om en sindssyg kvindelig seriemorder?

Da opklaringsarbejdet er på sit højeste, får Karin Sommer et natligt besøg, som knytter de to sager sammen.

‘Møgkællinger’ er en roman om mænd, kvinder, kærlighed, sex, magt og ret.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen. 

Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog.

Svalens graf er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.

Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?

Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Året er 1629. Stavnsbåndet binder fæstebønder til herregårdene, og herremændene har ret til at råde over bøndernes liv og gerning. I landsbyen Ellekær på Fyn står det hårdt til, for lensmanden, oberst Hans Ulrik Vinkel, er en gemen herre, der udelukkende tænker på sit eget. Ridefogeden på Bannerholm, Troels Arvidsson, er endnu værre, for han har træk af sadisme og nyder at gøre ondt. Han har set sig gal på Mette Aagesdatter, der er den eneste, der vover at sætte sig op mod hans planer, og han anklager hende for heksekunst og truer med bålet. Oberst Vinkel begærer den unge møllerdatter Else, og da hendes far, Tønnes Jeppessøn, forpurrer hans planer, tvinger han dem til at gå fra hus og hjem. Nu er det op til den unge Knud Matthiassøn, der elsker Else af et rent hjerte, at sætte en stopper for lensmanden og hans herredømme.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ulven er første bind af den anmelderroste familiekrønike. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig i en tilsyneladende almindelig familie. Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser. En ulv, der huserer på loftet, er sammen med en engel i haven med til at befolke denne stort anlagte fortælling.

Et dødt spædbarn fundet i fjorden. En stuepige forsvundet fra et af de fine huse i Vestbyen. Det er sidst i 1950’erne da de to hændelser rammer fjordbyen, som er et let genkendeligt portræt af Aalborg.