Søgeresultater: 97

Det er i slutningen af år 1940, da Frankrig officielt er gået ind i krigen mod Tyskland, at Antoine de Saint-Exupéry indkaldes for at tjene som pilot i de franske styrker. I denne selvbiografiske roman, der blev udgivet mens krigen stadig rasede, skildrer Saint-Exupéry krigens absurde og fremmedgørende natur, og romanen er et hovedværk, hvis man ønsker at forstå den franske forfatters humanistiske filosofi. Antoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads. I 1929 kom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne", samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet". Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

En dokumentarisk roman om Danmark under besættelsen.
Romanen udspiller sig i tidsrummet november 1940 til august 1943, selvstændig fortsættelse af romanen "Kampen om Staunings stol".
I cirka 100 kapitler skildrer Paul Smith besættelsestidens historie og følger en række af tidens hoved- og bipersoner på tænderne – og følger dem ud ad historiens skæve gang.
Blandt de gennemgående personer er politimedarbejder Bergstrøm på Politiken. Bergstrøm vil gerne skrive, men må ikke for udenrigsminister Scavenius, der spiller en aktiv hovedrolle i bestræbelserne på at have et godt forhold til besættelsesmagten. Både Hitler, Stalin og Churchill kommer til orde i romanen. Blandt kulturlivets fremtrædende personligheder ses Hal Koch og Løgstrup samt den mere og mere patriotiske præst fra Vestjylland Kaj Munk. Paul Smith (f. 1948) er forfatter, journalist og cand.mag. i historie og filosofi. Han har været vidt omkring i sin karriere, blandt andet som talsmand for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer og spindoktor for komikeren Jacob Haugaard og digteren Yahya Hassans opstillinger til Folketinget. Han har skrevet flere bøger og har de seneste år beskæftiget sig med politiske emner.

I 1943 bliver Danmark pludselig et farligt land at være jøde i, da nazisterne beslutter, at danske jøder skal lide samme skæbne som resten af Europas jøder. 12-årige Viktor og hans familie får mulighed for at flygte i en fiskerbåd til Sverige, men Viktor kommer ved et uheld ikke med. Nu må han forsøge at klare sig selv i sit fædreland, der pludselig er blevet et livsfarligt sted for ham.

Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.



På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.



Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

I MINDETAVLEN går Gustav Schmidt Hansen derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Nogle blev afskåret fra Danmark og sejlede fra England eller USA, og andre kunne blive hjemme og sejle fra Danmark, men fælles for dem var, at de blev hvirvlet ind i krigen og levede et farligt og riskofyldt arbejdsliv med fare for ikke mindst ubådsangreb, de år krigen varede. I alt 427 danske skibe gik til, mens over 1.900 søfolk mistede livet.

MINDETAVLEN, der fortæller historien om 195 af dem, er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forlist.

Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde.

Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. 

VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. 

”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.”

Expressen

En gruppe franske krigsfanger flygter under 2. verdens-krig fra en lejr i Tyskland og forsøger at komme tilbage til Frankrig. For at undgå at blive opdaget beslutter de at vandre om natten og holde sig skjult om dagen. Men hvordan påvirker det den enkelte og det indbyrdes forhold i gruppen at skulle forsøge at overleve i fjendeland? Emmanuel Bove debuterede med stor succes som romanforfatter i 1924 i en alder af 26 år. Få år senere modtog han én af sin samtids fineste litterære priser. I de følgende år udgav han en række romaner og noveller, her iblandt ”Fornemmelsen” (Le pressentiment, 1935). Bogen blev i 2006 filmatiseret af Jean-Pierre Darroussin. Under besættelsen nægtede Emmanuel Bove at udgive bøger i Frankrig. Han førsøgte at komme til London via Nordafrika, men kom til at tilbringe 2 år i Algier. Her skriver han sine tre sidste romaner Le Piège (Fælden), Départ dans la nuit (Natlig færd) og Non-lieu. I oktober 1944 vendte han tilbage til Frankrig, men svækket af diverse infektionssygdomme dør han i Paris den 13. juli 1945, 47 år gammel.

Anden verdenskrig synger på sidste vers, da Lena Brücker møder soldaten Hermann Bremer i Hamburgs sønderbombede gader. De indleder et kær­lighedsforhold og forskanser sig i hendes lejlighed. Bremer beslutter sig for at desertere, i kærlighedens navn og for at undgå den visse død ved fronten. Da krigen når sit endeligt skilles de, og Brücker forsøger at navigere i efterkrigs­tidens virvar af ruiner, sortbørs og besættelsesmagter.

Det er den historie, den aldrende Brücker fortæller til romanens jeg-fortæller fyrre år senere på et plejehjem lidt uden for Hamburg. Egentlig skulle det have handlet om currywursten, som Brücker efter sigende har opfundet, men vejen til dén historie går gennem nazitiden og efterkrigstiden.

Bogen indfanger og skildrer stemningen af krigstidens paranoia, angst og usikkerhed og efterkrigstidens forhåbninger, desperation og pionerånd. Ro­manen er et stykke erindringskunst og en blotlæggelse af en traumatisk og spændende periode i tysk historie, hvor verdensomspændende hændelser er spejlet i det små, i menneskets hverdagsliv med alle dets bekymringer, håb og ønsker. Uwe Timms velanmeldte og mest kendte roman handler ikke nær så meget om currywursten, som den handler om krigen og dens eftervirkninger.

“Et lille, perfekt festmåltid: fuld af liv, hjerte, ånd og latter, alt sammen krydret med sorg og håb.” – Kirkus Reviews

“Uwe Timms novelle er en vellykket, krydret og et med stor omhu fortalt stykke prosa, der handler om menneskets lykke og lidel­se og opdagelsen af currywursten.” – Neuen Zürcher Zeitung

“[…] en genial historie om god gammeldags husmandskost!” – Berliner Zeitung “Raffineret fortalt” – Die Zeit

Uwe Timm (f. 1940) er en tysk forfatter, født i Hamburg. Han er en af de mest betydningsful­de og mest læste nulevende tyske forfatte­re. Flere af hans romaner er blevet filmati­seret, og Timm har modtaget nogle af lan­dets mest fornemme priser og udmærkelser.

Opfindelsen af currywursten, der udkom i 1993, er Uwe Timms mest kendte roman. Den er trykt i mere end tyve oplag og blev filmatiseret i 2008.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.