Søgeresultater: 99

Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen.

Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for.

"Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed. Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

I De sovendes land forsøger Eva Baronsky at fortælle os om vores muligheder for at forstå hinanden. Den 91-årige tyske ex-nazist brækker ryggen og den 23-årige Jelisaveta ansættes til at passe hende. Forholdet mellem de to kvinder er fint, indtil Wilhelmine opdager, at Jelisaveta er russisk.

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.

Pressen skriver: 

»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Weekendavisen

»[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.«
***** – Politiken

»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Information

»Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Helsingør Dagblad

»Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.«
– Kristeligt Dagblad

»Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.«
– Litteraturmagasinet StandArt

"Skrøbelig og med en tiltagende hukommelsessvækkelse er den 82-årige Iris overladt til den pleje, som hendes trofaste tjener Mambooh kan tilbyde hende. Alene i sit smukke stille og tillukkede hus i det gamle Kairo lever hun uforstyrret, indtil stilheden og roen en dag brydes af en uventet gæst – nemlig Iris’ vilde og uregerlige unge datterdatter, Ruby. På grund af sit dårlige forhold til sine forældre i England er Ruby simpelthen stukket af hjemmefra efter en frygtelig oplevelse. Bevæbnet med sin mors kreditkort søger hun tilflugt hos sin mormor, som hun ikke har set i mange år. Uventet skabes der et stærkt bånd mellem de to, da de hver især langsomt åbner sig over for hinanden. Ruby hjælper Iris med at huske og genopleve sin ungdom i den glitrende, kosmopolitiske storby Kairo under 2. Verdenskrig, hvor hun tabte sit hjerte for evigt til den karismatiske unge kaptajn Xan Molyneux. Iris oplevede et tragisk tab og har i sin alderdom behov for at erkende og komme over det. Rubys behov for at få et ståsted i tilværelsen hos sin bedstemor forener dem, men leder dem også ud på en farefuld færd, som er nær ved at ende galt… "

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.

"Nogle vender tilbage fra krigen som helte, andre frataget deres værdighed. Tommi Kinnunens roman brænder sig fast i læserens bevidsthed og efterlader et varigt indtryk."
– Finlandia-prisens jury

Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er ’tyskertøser’ og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. De vandrer til fods gennem det krigshærgede Lapland, hvor befolkningens uvilje mod dem ulmer – for det, der blev tolereret under krigen, bliver nu betragtet som en forbrydelse.

Kvinderne taler ikke indbyrdes om, hvorfor de hver især valgte at følge de tyske tropper. Nogle gjorde det af frygt for sovjetterne, andre af kærlighed, mens andre igen nærede nationalsocialistiske sympatier. Men nu er kvinderne tavse. Tavse af skam og frygt for, hvad der venter dem derhjemme nu, hvor krigen er tabt, og de stod på den forkerte side. Kan kvinderne finde trøst og fællesskab hos hinanden? Og hvordan vender man hjem, når man er uønsket?

Ingen vej tilbage er en rørende og skræmmende skæbnefortælling om mod og udholdenhed, krig og kærlighed, skam og fejlslagne drømme. Romanen giver stemme til de kvinder, der valgte at holde med krigens tabere, og som konsekvens mistede alt.

Pressen skriver:

“Ingen vej tilbage er en tankevækkende øjenåbner af en roman. Bogens budskab er vigtigt og dens indlevelse dybt rørende.”
— Avisen Savon Sanomat

”Kinnunens roman fik så mange stærke følelser frem i mig, at tårerne vældede frem i mine øjne. Ingen vej tilbage er en markant og rørende roman.” 
— Avisen Kaillissanomat

“Kinnunen får alle sanser i spil: Man lugter de rygende ruiner og smager den tynde suppe, føler kvindernes smerte, forfærdelse og glimt af håb … Det er den bedste finske hjemstavnsroman nogensinde.”
— Avisen Ilta Sanomat

Et enestående vidnesbyrd om nogle helt usædvanlige skæbner fortalt af den  engelske journalist og forfatter Wendy Holden, der har samlet dem i en velresearchet ramme om Europa før og efter krigen. Tre unge, nygifte kvinder rives ud af deres gode liv og deporteres til Hitlers rædselslejre. I de sidste uger af 2. Verdenskrig bliver kvinderne, der nærmest er omvandrende skeletter, overført til udryddelseslejren Mauthausen. Det er lykkedes kvinderne at skjule, at de er gravide. Under ufattelige omstændigheder ser tre nye liv dagens lys med få dages mellemrum. På mirakuløs vis overlever både mødrene og spædbørnene, Eva, Hana og Mark, til amerikanske tropper endelig udfrier dem i maj 1945. I et nyhedsbrev i anledning af 65-årsdagen for Mauthausens befrielse beretter nogle US-veteraner om Hana og hendes mor. Historien når Eva og Mark, der hver især har troet, at de var den eneste overlevende baby i Mauthausen. Ved en mindehøjtidelighed i maj 2010 mødes de tre 'mirakler' før første gang. Deres fælles fortid binder dem sammen med et tæt bånd. Trioen indgår et samarbejde med den engelske forfatter Wendy Holden, for at kaste lys over deres mødres barske og umenneskelige tilværelse under krigen.

Gribende krigsfortælling om venskabet mellem tre modige kvinder af forfatteren til Hittebarnets historie.

En New York Times bestseller baseret på virkelige beretninger om de kvinder, der rejste ud fra England som hemmelige agenter under Anden Verdenskrig – og aldrig vendte hjem igen.

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.