Søgeresultater: 6

Historien om den danske patriot, der på grund af politisk og moralsk blindhed valgte forkert og gik i tysk tjeneste i Waffen-SS og blev indsat på østfronten, først som officer og siden som general.

Historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen, som tog til Italien for at blive katolsk præst, men endte som partisanleder og frihedskæmper. I dag er en gade i Parma opkaldt efter ham, Via Paolo il Danese.

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv. Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust. Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden. Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

Som 10-årig blev Otto Dov Kulka sendt først til ghettoen i Theresienstadt og derfra til Auschwitz. Som en af de få overlevende har han brugt hovedparten af sit liv på at studere nazismen og holocaust, men altid har han som historiker holdt den største professionelle distance og objektivitet og pakket sin personlige historie langt væk.

Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” Kristelig Dagblad ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Berlingske

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.